Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hilarius ... - Ordbøgerne: M - mule ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mull-multipartite
107
Hildebrandsson—Hildring
108
pen begynder. Hermed slutter digtet; men det er et
vidt udbredt sagn hos de indoeuropæiske folk, at helten
møder sin søn i slaget og fælder ham. Sagnet er i
Norden behandlet i «Didrik af Berns saga», men der finder
gjenkjendelse og forsoning sted.
Hildebrandsson, Hugo Hildebrand (1838—),
fremragende sv. meteorolog. Student 1858, dr. philos,
og docent i fysik i Upsala 1866, chef for den meteorol.
afdeling af observatoriet 1873, prof. og direktør for det
meteorol. observatorium sammesteds 1878. Tog afsked
1908. Sekretær i den internationale meteorol. komité
1899—1908. H. har været foregangsmand i meteorologien
i flere retninger, særlig i undersøgelsen af de høiere luftlag.
Hildebrandt, Adolf Matthias (1844—), t.
heraldiker og genealog, har udgivet talrige fagvidenskabelige
arbeider.
Hildebrandt, Eduard (1818—68), t. maler, modtog
som elev af Isabey i Paris en sans for det maleriske,
som han udviklede til større og større effekt. H. besøgte
Brasilien, Afrika, Asien og foretog tilslut en hel
verdensomseiling; fra alle sine reiser har han hjemført en stor
mængde virkningsfulde, men temmelig maniererede
land-skaber
Hildegard, den hellige (omkr. 1098—1178), t.
adelsdame, var synsk allerede fra barndommen af, øvede
stor indflydelse paa sin samtid ved sine visioner og sin
kamp mod kirkelige misbrug.
Hilden, by i Preussen, regjeringsdistrikt Düsseldorf,
Rhinprovinsen; 13 946 indb. (1905). H. har evang. og
kat. kirke, jern- og metalvareindustri.
Hildesheim. 1. Regjeringsdistrikt i Preussen, prov.
Hannover; 5352 km.^ med 554 040 indb. (1905), hvoraf
90 977 katoliker og 2582 jøder. H. deles i 17 kredse. —
2. Hovedstad i regjeringsdistriktet, ved Innerste, bielv
til Leine; 47 061 indb. (1905), heraf er 15 268 katoliker
og 601 jøder. Af kirker kan nævnes den kat. domkirke,
der er bygget 1055—61 i romansk stil, den 1133—72
byggede St. Gotthard kirke (se pi. Romansk
bygningskunst), den evang. Michaelis kirke (1001—22) og
Andreaskirken. Af andre bygninger merkes raadhuset
med freskomalerier af Prell. H. har 2 gymnasier,
realgymnasium, lærer- og presteseminar, forskjellige fagskoler,
nonnekloster og døveinstitut. Industrien beskjæftiger
sig med tillavning af gummivarer, tapeter, maskiner,
vogne, jern-, metal- og stenvarer. I nærheden ligger
Galgenberg, hvor der 1868 gjordes et betydeligt fund af
romerske sølvsager; der nu er opstillet i museet i Berlin.
— H. har sin oprindelse fra det af Karl den store
oprettede bispedømme i 822, naaede under biskoperne
Bernward (993—1022) og Godehard (1022—38) stor anseelse
og tilhørte senere Hanseforbundet. Biskoperne var
rigsfyrster, laa ofte i strid med hertugen af Braunschweig
(Hildesheimer stiftsfeide 1519—23) og tabte den største
del af landet, som de først fik tilbage 1643. I 1802 kom H.
til Preussen, 1806 til Frankrige, 1807 til kongeriget
Westfalen, 1813 til Hannover, og 1866 tilfaldt det atter Preussen.
Hildinakvadet, shetlandsk folkevise, optegnet af
presten G. Low i 1774. Det er den eneste folkevise
paa det gamle «norn»-maal. H. synes at indeholde en
egen formning af Hild-sagnet (s. d.). Jarlen af
Orkn-øerne røver Hild, medens hendes fader er borte. Han
kommer hjem og sætter efter jarlen. Hilluge, en af
faderens mænd, forpurrer et forslag til forlig og dræber
jarlen for selv at faa Hild, men bliver den følgende nat
dræbt af hende. H. er tydet og udgivet af professor
M. Hægstad (Videnskabsselskabets skrifter, 1900).
Hilditch, Jacob (1864—), n. forfatter. H. fremtraadte
1889 med novellesamlingen «Under norsk flag», der
efterfulgtes af flere bind smaafortællinger: «Bande-Lava»
(1890), «Paa nært hold» (1892), «Fremmede» (1893),
«Paa alfarvei», «Sjø og sjøfolk» og «Vandreliv» (1895),
«Fra land og sjø» (1897), «Stormnatten» (1899) og «Fjeld
og fjære» (1905). Sine emner henter H. oftest fra
folkelivet i Østlandets bygder og byer, og han skildrer med
forkjærlighed smaafolks kaar, lunt og stilfærdig, ikke
uden sentimentalitet og hyppig med en tydelig udtalt
tendens, der hunder i en sterk medfølelse med
samfundets forurettede og undertrykte. Sprogtonen er i
hans folkelivsskildringer gjengivet med stor sikkerhed.
Ved siden af sit forfatterskab har H. fundet tid til
adskillig journalistisk virksomhed. Endel af hans arbeider
i dagspressen er samlet i «Kristiania-portrætter» (1895).
Til «Norge i det 19 aarh.» leverede han nogle skildringer
af arbeidskaar i forskjellige industrigrene. Stor lykke
gjorde den anonymt udgivne «Trangviksposten» (3 bd.,
1900—07), der i form af en parodi paa
smaabyjournali-stik giver et kosteligt billede af livet i en ravnekrog.
H.s noveller er samlet i «Sjøfortællinger» (2 bd., 1906)
og «Fortællinger fra folkelivet» (2 bd., 1908). H. har
flere gange været formand i Forfatterforeningen. [Litt.:
Hj. Christensen, «Vørt litterære liv» (1902).]
Hildreth [hildr^p], Richard (1807—65), nordamer.
historiker, advokat og journalist, levede sine sidste aar
i Europa. En af de første bekjæmpere af slaveriet («The
slave» (1836); ny udg. 1852, «The white slave»). Skrev
flere historiske verker, hvoraf det vigtigste er «History
of the United states» (6 bd., 1849-52), der gaarfral 497-1821.
Hildring, det fænomen, at land og øer i det fjerne
viser sig høiere, end de virkelig er (jfr. Bygge). H. viser
sig hyppig paa nordlige have og især paa forsommeren
eller om
morgenen. Tæt
over vandet er
da luften sterkt
afkjølet,
sammenlignet med
de høiere
luftlag, hvorfor
lys-straaler fra et
punkt nær ved
vandfladen vil
brydes i luften
og gaa langs linjer, som er konkave nedad. For en
iagttager tager det sig da ud som om det punkt,
straalerne kommer fra, ligger høiere end det virkelig
gjør. Det kan gaa saa vidt, at iagttageren har indtryk
af at befinde sig paa bunden af en stor, flad skaal.
Hvis sjøen kruses af smaa bølger, vil den langt borte
kunne være mat speilende; gjenstande som ligger langt
ude i horisonten, som holmer og øer, vil da dels hæve
sig paa grund af lysbrydningen, og dels speile sig i
vandet, saa de synes at svæve i luften.
Hildring.
@ fine, amerce — ® condamner à
(frapper d’) une amende.
Mull ® m (n), mull.
Mull, Müll ® m (n), grus,
søppel.
mull © (krydre og) afbrænde
(vin); nes; snusdaase; mull, slags
musselin.
mulle(i)n (e) (bot,) kongelys.
Müller ® m, møller.
muller @ rivekugle.
mullet (ej (zool.) mulle, grey
m. multe.
mullion (e) vinduspost, -sprosse;
anbringe vindusposter i.
mulm — ® Dunkelheit,
Finsternis f - (e) darkness ; gloom - (?)
ténèbres f.
Mulm ® m, grus, trøske,
for-raadnet træ.
mulmicht, mulmig (t) løs;
trøsket.
mulot ® m, skogmus.
muloter ® rode i jorden,
multe (bot.) — ® Mult-,
Berghimbeere f — (i^ cloud-berry — (g
mûron m.
multicapsular (e)
mange-kapslet.
multicolore (f) mangefarvet.
multifarious (e) mangfoldig(e),
mangehaande.
multifid (e) mangekløvet.
multiflore (î), multiflorous
@ mangeblomstret.
multiforme (g) & (f)
mangeartet; som har forskjellige former,
skikkelser.
multilateral © mangesidet,
multipartite © mangedelt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
