Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historie ... - Ordbøgerne: M - musiklærer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Historie
134
flad moraliseren. I Danmark-Norge er Holberg denne
retnings betydeligste repræsentant. Der var ved siden af
disse hovedformer stridsskrifter, biografier og memoirer
af stor værdi; man kunde i 18 aarh. ane et langt større
virkeomraade for den historiske forskning, som naar
Winckelmann grundlagde kunsthistorien, cg Voltaire
erklæ^rede, at han vilde ikke skrive alene om konger,
statsmænd og krige, men ogsaa om folkenes seder; men
den virkelige forn^^else skulde dog flyde af langt
uanseligere kilder. Der var visse specielle sider af historisk
forskning, indenfor hvilke et beskedent, men metodisk
og grundigt arbeide var begyndt allerede i 16 og 17
aarh.; de regnedes ikke engang med til h., men
betragtedes som særlige bividenskaber. Man havde noie
studeret middelalderens vanskelige tidsregning (kronologi),
dens segl (sfragistik), vaabenskjolde (heraldik) og skrift
(palæografi); man havde navnlig ved omhyggelige
sammenligninger søgt at finde et sikkert grundlag for
bedømmelsen af, om et dokument var egte eller ikke
(diplomatik), og fra meget tidlig tid havde man med stor flid
sammenstillet alle udtalelser hos klassiske forfattere om
de romerske statsinstitutioner (antikviteter) for
deri-gjennem at danne sig det sikreste billede af dem. Der
var derved i det hele taget vaagnet en kritisk sans
overfor det stof, hvormed den historiske forsker arbeider,
og man havde indseet nødvendigheden af at fremskaffe
det mest mulige materiale til sammenligning. Naar da
den historiske forskning først fra 19 aarh.s begyndelse
har gjort betydeligere fremskridt, skyldes dette først
og fremst, at den kritiske forskningsmetode, som de
historiske specialvidenskaber havde tildannet, nu
overførtes først af Niebuhr fra antikviteterne til studiet af
romerrigets historie i det hele taget, derefter (1824) af
Hanke til middelalderens og den nyere tids historie.
Denne, den særlige historiske forskningsmetode, blev
herunder fastere udpræget og videre udviklet; dens
hovedsætninger blev den bestemte sondring mellem de
historiske kilder i levninger og beretninger, fremhævelsen
af, at hvor levning stod mod beretning, maatte
beretningen underkjendes, af de forskjellige beretningers
afledning og afhængighed af hinanden, af den nøie
undersøgelse af hver enkelt beretters evne og vilje til
at give en rigtig beretning. En nær følge heraf var
den ivrige fremdragen af alle historiske kilder, der har
udmerket det 19 aarh.; overalt aabnedes ikke blot
arkiverne, endog mod aarh.s slutning Vatikanarkivet, og store
samlinger af kritisk reviderede udgaver af dokumenter
og beretninger udgaves, men ved udgravninger i selve
jorden hentedes levninger frem, og alene ved hjælp af
dem rekonstruerede den nye specialvidenskab,
arkæologien, kulturudviklingen i aartusender, der laa forud
for enhver historisk beretning. Denne fremdragen af
et saa stort og nyt historisk materiale og den kritiske
bearbeidelse deraf fremstillede det som nødvendigt nøie
at konstatere, hvad man overhovedet af kilderne kunde
vide om fortiden; det betød en fuldstændig omskrivning
af ethvert lands og enhver tids historie, et arbeide, der
endnu langt fra er fuldendt. Men dernæst er i det 19
aarh. den naive trang til hurtig at drage lære af h.
efter-haanden blevet omformet til en tanke om blot saa fuldt
som muligt at forstaa menneskenes og samfundenes ud-
musiklærer—musketry
vikling, for saa først bagefter at se, om der af denne
dybere forstaaelse af udviklingen vil kunne uddrages en
livsvisdom. Det er selve rigdommen og
forskjelligartet-heden i den udvikling, det 19 aarh. har oplevet, der
har gjort betragtningerne af fortiden fyldigere og rigere.
Det første vidnesbyrd herom er den romantiske
reaktion, der fulgte efter den franske revolution.
Revolutionens begeistrede tanke om samfundenes fornuftmæssige
ordning havde mødt de historisk overleverede
institutioners træge, men for en tid uovervindelige modstand.
Man søgte forklaringen i disse institutioners historiske
oprindelse, med al reaktionens begeistring vendte man
sig til studiet af den middelalder, hvis rester
revolutionen havde villet feie væk, og heraf opstod ikke blot
glimrende skildringer som Barantes og Giesebrechts, der
søgte rent kunstnerisk at gjenfremstille middelalderens
liv og følelsesindhold, men ogsaa Savignys retshistoriske
skole med dens fremhævelse af «folkeaandens» betydning
for retsinstitutionernes udvikling^ og Waitz’ og Sybels
nøgterne og grundlæggende studier over de germanske
folks ældste forfatninger og lensstatens udvikling. Og
ustanselig har det 19 aarh.s store historikere, alene
bortseet fra Ranke, ladet sine skildringer blive paavirket
af sit lands politiske tilstand: Guizot og Michelet i sin
lovprisning af revolutionen, Taine i sin fordømmelse deraf,
Macaulay 1 sin skildring af whigpartiets oprindelse, Sybel
i sin fremstilling af det Tyske riges dannelse,
Momm-sen i sin skildring af Romerriget; Thiers i sit store verk
om revolutionen og Napoleon, som banede veien for det
andet keiserdømme. Men under denne stadige og let
synlige forbindelse mellem øieblikkets politik og
betragtningen af fortiden, har den historiske opfatning vundet
i dybde, og det har ikke manglet paa korrigerende
kritikere. Jevnsides med denne mangfoldighed i
opfatningerne gik imidlertid en trang til at finde den
historiske udvikling bestemt ved en eneste aarsag eller
forklaret som en trinrække. Det skulde erstatte den
tidligste tids enkle tilbagevenden til bibelens syv
monarkier eller Bossuets enfoldige forklaring om forsynets
styrelse som alts aarsag, der endnu lever hos Grundtvig.
Man har som første aarsag opstillet nationaliteten (Thierry)
eller racen, de klimatiske eller geografiske forhold (Ratzel),
erkjendelsens fremadskriden (Buckle). Comte har som
system opstillet en bevægelse fra et teologisk gjennem
et metafysisk til et positivt stadium. Af samme art
var det, naar Marx (1859) opstillede de økonomiske
tilstande som eneste aarsag. Men, uanseet dens værdi som
historisk teori, gav denne tanke h.-forskningen nyt liv.
Det var ikke blot Marx’ postulat, men øiensynligheden
af den gjennemgribende forandring i samfundenes
konstitution, der var følgen af kapitalismens og
fabrikindustriens endelige gjennembrud, som vendte historikernes
tanker hen til de økonomiske aarsager.
Nationaløkonomien, der fra Adam Smiths tid nærmest opfattedes som
en naturvidenskab, lærte af Roscher og Schmoller at
optage den historiske forskningsmetode, og paa disse
omraader finder i nutiden den mest energiske historiske
forskning sted. Af historikerne af den ældre skole er
denne sterke fremhævelse af de økonomiske aarsager
blevet forkastet som en materialistisk opfatning af h., og
man har derfor villet konstituere disse undersøgelser
musiklærer — (t)
Musiklehrei-m — @ music-master, professor of
music — (D professeur, maître (m)
de musique.
musikstykke — ® Musikstück
n — (e) piece of music — (î)
morceau (m) de musique.
musing @ grublende,
tankefuld; grublen, grubleri.
musk© moskus(dyr,-lugt); (bot.)
muskat-, druehyacint; slags
tranehals; opfylde med moskuslugt.
muskat — ® Muskat(e) f — ©
nutmeg — (f) muscade f.
muskatblomme
-©Muskatenblüte f — @ mace — ® fleur (f)
de muscade; macis m.
musk-beaver © bæverrotte.
musk-cat © desmerkat.
musk-cherry ©
muskateller-kirsebær.
musk-duck © moskusand.
muskedonner — ®
Muske-tonner m — © blunderbuss,
musketoon — (f) trornblon m.
muskel — (t) Muskel m — ©
& ® muscle m.
muskelsterk — (t)
muskelstark, -kräftig, muskelhaft, muskelig
- © brawny, muscular - ®
mu-sculeux.
musket — ® Muskete, Flinte f
- © musket - ® mousquet m.
musketer — ® Musketier m
- © musketeer - ®
mousquetaire m.
musket-proof © skudfri,
musketry © musketter;
musketerer; geværild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
