Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemmedaab ... - Ordbøgerne: M - mygne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Hjemmedaab—Hjerne
146
følge af forræderi. H. bruges i overført betydning i
norsk retssprog om kronens eller menighedens ret til
kirker, som er solgt til private, N. L. 2—21—6 og
forordning af 25 feb. 1733. I N. L. 1—22 — 12 anvendes
hjemfalden enstydig med «forbrudt» til kronen,
underkastet konfiskation som følge af en forbrydelse. H.
i vor nye koncessionslovgivning, se Koncessionslove.
Hjemmedaab, se Daab.
Hjemmel. Den, der overdrager en anden en ting
eller rettighed, er i alm. som h.s-m and ansvarlig for,
at den anden uden hinder af tredjemands ret kan opnaa
den overdragne ting eller rettighed. Saafremt denne
forpligtelse ikke opfyldes (hel eller delvis van-h.), vil
h.s-ansvaret kunne stille sig forskjelligt efter
overdragerens ret m. v., men vil i regelen gaa ud paa
tilbagegiveise af erlagt vederlag og skadeserstatning. —
H. og h.s-d o ku ment bruges ogsaa ofte i samme betydning
som adkomst og adkomstdokument (s. d.). Om en nu
aflægs betydning af h. se N. L. 1—11.
Hjemmenes vel er en forening i Kra., stiftet af
kvinder 10 mars 1898 efter forslag af fru Dorothea
Christensen, fremsat i nr. 2 — 3 for 1897 af ugeskriftet
«Husmoderen». Foreningens formaal er at befordre h. v.
i hygienisk, økonomisk og social henseende ved midler,
som til enhver tid maatte findes tjenlige. Den arbeider
derfor for forbedrede boligforhold, lettelser i det daglige
husstel, støtte af hjemmenes økonomi ved kontrol med
fornødenhedsartikler og billige indkjøb, en mere praktisk
ordning af tjenerforholdene, bl. a. ved fagkurser for
husmødre og tjenere, en enklere og sundere selskabelighed
for voksne og børn m. v. Foreningen har i de forløbne
aar afholdt en mængde foredrags- og diskussionsmøder,
hvor forskjellige sider af dens virksomhed har været
behandlet. Den har herigjennem taget initiativet til at
sætte mange familieøkonomiske og sociale spørsmaal
under offentligt ordskifte og har givet stødet til en hel
række praktiske reformer. Foreningen har eget klublokale
i Kra. ; her drives for dens regning en sterkt søgt
spiseforretning. Den har et «laanefond for ubemidlet kvindelig
ungdom til uddannelse i praktisk erhverv», der traadte
i kraft 1909, efterat det havde naaet en kapital af
10 000 kr. Foreningen fik straks ved sin oprettelse sterk
tilslutning, og dens medlemstal er senere vokset til over
4400. Dens første formand var fru Grethe Haslund (s. d.);
senere har fru Marianne Nærup i en aarrække indehavt
formandshvervet. [Litt.: [Marie Jørstad], «H. v.», 10-aars
beretning 1898—1908 (Kra. 1908).]
Hjemsendelse, se Hjemstav nsret.
Hjemstavns- el. hjemstedslære (efter t.
Heimatkunde) kaldes den indledende geografiundervisning, der
ad iagttagelsens vei søger at bibringe eleverne de
geografiske grundbegreber og give dem forstaaende kjendskab
til de nærmeste omgivelser, deres topografi, naturhistorie
o. s. V. [Litt.: G. W. Ludv. Horn, «Om undervisningen
i geografi», Imm. Flood, «Geografiundervisningen».]
Hjemstavnsret. Den pligt til i tvangstilfælde at
understøtte fattige, som ved lovgivningen (lov af 19 mai 1900)
er paalagt kommunerne, rammer særlig den kommune,
hvori den trængende har h. Saadan tilkommer alm.
norske borgere og dem, der har indfødsret. Regelen er
(lovens § 11 jfr. § 12), at barn, indtil det fylder 15 aar.
mygne—mynt
har forældrenes h. og hustru mandens, samt at engang
vunden h. beholdes, indtil ny h. erhverves. Ny
hjemstavn erhverves i almindelighed ved, at man efter det
15 aar har havt stadigt ophold i en kommune i to paa
hinanden følgende aar uden for sig selv, hustru eller
børn under 15 aar at have nydt fattigunderstøttelse.
Naar en person maa understøttes i en kommune, hvor
han ikke har h., kan opholdskommunen hjemsende ham,
og h.-kommunen kan ogsaa kræve hjemsendelse (§ 14).
Hjemtønde, se Bygde tønde.
Hjemvisning fra høiere instans til underordnet
domstol finder i visse tilfælde sted, naar der ved den
underordnede ret er begaaet formelle feil, navnlig hvor
en sag er afvist, medens den burde være paadømt i
realiteten.
Hjerkinnhø, 1252 m. høi afrundet fjeldtop paa Dovre
i grænsen mellem Søndre Trondhjem, Hedemarkens og
Kristians amter. Fra toppen vid udsigt. Hovedveien
over Dovre passerer straks vest for høen og naar her
en pashøide paa 1022 m. Lidt længer syd ved veien
ligger den kjendte fjeldstue Hjerkinn sanatorium
i en høide af 942 m. o. h. Langs den gamle
færdsels-vei over Dovre anlagdes meget tidlig fjeldstuer (af kong
Eystein), og der nævnes allerede i Sverres saga en stue
ved HjarSkinn.
Hjerlow, Ragnvald Amandus (1863—), n. maler,
har udført en række landskaber og er lærer i tegning
paa den kgl. kunst- og tegneskole. «Høstaften paa
Finskogen» i Kunstmuseet.
Hjermann, Peder Pedersen (1754—1813),
eids-voldsmand, f. i Lærdal, gaardbruger paa Stønjum smst.,
mødte paa rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814 som tredje
deputeret fra Nordre Bergenhus.
Hjerne kaldes den i h.-skallen indesluttede forreste
del af centralnervesystemet. Dette bestaar paa et tidligt
udviklingsstadium hos alle hvirveldyr af et simpelt rør,
som forløber under huden fra for- til bagenden. Dets
forreste afsnit, den senere h,, deles dog tidlig op i fem
blæreformige afsnit, for-, mellem-, midt-, bag- og efter-h.
Den forreste blære er paa et tidligt fosterstadium uparret
og holder sig slig hos de fleste fiske; fra denne vokser
der ud de to lugtekolber. Fra mellem-h. udgaar
synsnerverne og deres udbredning i øiet, nethinden, som er
et stykke h. Efter-h., som danner overgangen til
rygmarven, kaldes ogsaa den forlængede marv. For- og
bag-h. udvikler sig sterkt hos pattedyrene, hvor den
første kaldes den store h. (cerebrum) og den sidste den
lille h. (cerebellum). De bestaar af en ydre, graa
substans («barksubstansen»), som mikroskopisk viser sig at
indeholde de af et støttevæv (neuroglia) omsluttede
eiendommelige «ganglieceller», som udfører de egentlige
h.-funktioner, samt en indre, hvid substans
(«marvsubstansen »), som væsentlig bestaar af tætpakkede
nervefibre, der leder sanseindtrykkene til gangliecellerne eller
omvendt: som fra disse overfører impulser til legemets
muskulatur o. a. — Den voksne menneskelige h.s vegt
veksler noget med legemsvegten og er derfor
gjennem-gaaende mindre hos kvinder (gjennemsnitlig omtr. 1250 g.)
end hos mænd (gjennemsnitlig omtr. 1375 g.). Særlig
store h. (f. eks. 1800 g.) findes tildels, men slet ikke
altid, hos individer med stor intelligens eller aandelig
suppleness, docility — ® docilité f.
mygne - ® geschmeidig, mürbe
werden — (e) become pliable,
supple - ® devenir souple;
s’assouplir, s’attendrir.
mylder — ® Gewimmel n;
Schwärm, Haufe m — (e) throng,
crowd, shoal — (î) foule, multitude
confuse; fourmilière f.
myldre — (t) wimmeln — (g)
swarm, shoal - ® fourmiller (de);
abonder (en).
mynde - (t) Windhund m,
Windspiel n - (e) grey hound —
(f) lévrier m, levrette f.
myndig — (g mündig, voll-,
grossjährig; (bydende) gebietend,
gebieterisch — (e)of age; (mægtig)
powerful ; (bydende) imperious,
haughty, authoritative — (g) ma-
jeur; (bydende) impérieux; (tone)
absolu; d’autorité; (mægtig)
puissant; en maître.
myndighed — ® Mündigkeit,
Volljährigkeit, Grossjährigkeit,
Autorität, Macht f — (e) majority;
authoritativeness; (jur.) majority
— (D (âge de) majorité; (myndigt
væsen) impériosité; (magt, de
styrende) autorité f, pouvoir m.
myndighedsalder — (^ Alter
(n) der Volljährigkeit, der
Grossjährigkeit - (e) (full) age - (f) (âge
de) majorité f.
myndling — (t) Mündel m (n)
— (e) ward — ® pupille m (f).
mynt — ® Münze f - (e) (piece
of) coin; (stedet) mint; (med
klingende m.) in cash, cash down —
® (pièce de) monnaie f; (penge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
