Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjorth ... - Ordbøgerne: M - mæske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
møblement—mødig
159
Hjulkasse—Hjælpeplads
160
eg, nogle, større, som bliver til hunner, og nogle mindre,
som bliver til dverghanner; hos høsthunnerne udvikles
nogle faa større tykskallede vintereg, som befrugtes
for først om vaaren at begynde sin videre udvikling;
disse eg kan taale indtørring og føres lange veie med
vinden. Mange h. kan ogsaa som voksne taale lang
tids indtørring, i hvilken tilstand man kan finde dem
som et tørt belæg paa tagrender, trær o. s. v.; skraber
man af lidt af dette belæg og har det i vand, bliver dette
snart befolket af utallige h. Under indtørringen er dyrene
skindøde, uden paaviseligt stofskifte.
Hjulkasse kaldes den overbygning, som dækker
skovlhjulene paa en hjuldampbaad.
Hjulkrone (borrago), liden siegt af rubladede, hvis
tre arter hører hjemme i Middelhavslandene. B.
officinalis dyrkedes tidligere som lægeplante (blomster og blade
brugtes under navn af bor a surt), nu sjeldnere og da
som prydplante eller oftere som «biplante», da dens store,
blaa blomster søges meget af bierne.
Hjullaas, se Haandskydevaaben.
Hjulryttere anvendes i arméen paa to maader,
fordelt til de enkelte afdelinger som ordonnanser eller opsat
i egne afdelinger bestemt for løsning af opdrag, hvor
særlig stor bevægelighed kræves. Norge har siden 1900
to h.-kompanier, -søndenfjeldske paa 120 mand og
nordenfjeldske paa 80 mand. Efter den iaar (1909)
vedtagne hærordning skal opsættes et h.-kompani paa
100 mand pr. brigade (ialt 5 kompanier). Desuden kan
afdelingerne af sine h.-ordonnanser for tilfældet sætte
sammen en h.-afdeling paa ca. 50 mand pr. regiment,
uden at ordonnanstjenesten helt forsømmes. Det er
tanken, at vore h. skal uddannes til om vinteren at gjøre
tjeneste paa ski. De fleste arméer har nu opsat
h.-afdelinger; enkelte lande anvender sammenlægbare cykler,
som bæres, naar soldaten forlader banet vei (Frankrige).
Flere lande udstyrer h.-afdelingerne med enkelte
motorcykler for anvendelse i særlige øiemed. Der gjorde sig
engang en bevægelse gjældende for ved h. at erstatte
det kostbare rytteri. Denne anskuelse har nu neppe
mange tilhængere. Man er blevet staaende ved, at h.
udfylder kavaleriet i løsningen af en række opgaver,
særlig under opklaringstjenesten.
Hjulspindere (orbiielariæ)^ en gruppe af oftest
temmelig store edderkopper, som udelukkende fanger sit
bytte i store, lodret stillede net, som i regelen er
hjulformede, regelmæssige og meget kunstfærdig spundet.
Hertil hører flere af vore norske edderkopper, f. eks.
korsedderkoppen (epeira diademata).
Hjultryk, trykket af et vognhjul paa dets underlag,
er ved læskjoring paa veie i enkelte distrikter foreskrevet
ikke at maatte overskride 0.3—0.5 ton ved kjærrer og
0.8—1.5 ton ved 4-hjulede vogne. H. kan ved hjul med
bred felg være større, end naar felgen er smal. Ved
beregning af broer for hovedveie forudsættes et li. af 1.5 ton
og ved bygdeveie 1.0 ton, samt ved meget sterkt
befærdede hovedveie 2.5 tons. Ved vore statsbaner forudsættes
et maks. h. af 8 tons (undertiden 9 tons) ved bredsporede
og 4 tons ved smalsporede jernbaner.
Hjulvindu, i romansk og gotisk bygningskunst anvendt
rundt vindu, delt ved radielt stillede staver; benævnes
ogsaa urigtig rosevindu (s. d.). H. forek. oftest i gavlvægge.
Hjälmaren, sjø i Sverige, ligger mellem
Södermanland, Nerke og Västmanland, 21 m. o. h., 480 km.^ stor
og indtil 18 m. dyb. Den er Sveriges fjerde største sjø.
De vigtigste øer er Vinön, Bjerkön, Hvalön, Essön og
Engelbrektsholmen. H. faar sin største tilstrømning i
Svartån fra v. og i Forsån, der kommer fra ÖJjaren.
Dens afløb er Hyndevadsstrommen, der rinder forbi
Eskilstuna og Torshälla og falder i Målåren. Fra H. fører
Hjalmarekanalen i nordlig retning ud i Arbogaå,
der gaar til Mälaren. For at indvinde land blev H.
sænket i 1907.
Hjælme (bot.), d. navn paa marehalm (s. d.).
Hjælpebøger (bogh.\ bibøger, de foruden de
egentlige bogholderibøger (kassabog, memorial, hovedbog)
brugelige andre bøger, saasom vekselbog, lagerbog, fakturabog,
kalkulationsbog o. s. v.
Hjælpedommer, en person, som ved siden af den
faste indehaver af et dommerembede for kortere eller
længere tid udøver embedets forretninger. Som eks. kan
nævnes ekstraordinære høiesteretsassessorer (se
høieste-ret) og edsvorne fuldmægtige, se frd. 19 aug. 1735 § 2
og kgl. resol. 25 feb. 1908.
Hjælpefoder er en hyppig brugt betegnelse for
saa-danne fodermidler, som sjelden udgjør hovedfoderet,
men hyppigst kun benyttes i fodertrange aar og mest
som støtte for de alm. anvendte. Som eks. kan nævnes
løv, kvist, bar, bark, lyng, mose, ja endog sagflis og
heste-gjødsel. Nogle af disse, som t. eks. de alm. løvsorter, er
sunde og næringsrige fodermidler, andre tjener mest til
at give foderblandingen rumfang, altsaa som « vomfyld».
Hjælpekasser var i Danmark saakaldte «frie
fattigkasser», oprettet med hjemmel i en lov af 1856. Deres
betydning var imidlertid længe ringe. I 1901 udbetaltes
der saaledes gjennem dem i understøttelser 80 000 kr.
i byerne udenfor Kbh. og 337 000 kr. paa landet, medens
det offentlige fattigvæsen samtidig kostede kommunerne
henholdsvis 1.5 og 4.5 mill. kr. Der blev i dette aarh.
optaget et arbeide for at organisere dem, og dette ledede
til vedtagelse af lov af 4 mai 1907, der har givet deres
virksomhed et ganske andet omfang og rigere tilgang
paa midler, bl. a. ved statstilskud af Vs af kommunernes
bidrag. H.s opgave er at støtte værdige trængende,
som ikke nyder fattigunderstøttelse. De indtager en
mellemstilling mellem velgjørenheden og det offentlige
fattigvæsen; de arbeider mere ubundet end dette, men
midlerne er endnu for begrænsede til helt at løse det
formaal, de har stillet sig. I Kbh. har man istedetfor
h. en understøttelsesforening, i hvis «kommunale afdeling»
kommunestyret er repræsenteret. Til denne har
kommunen i de senere aar ordinært ydet et bidrag af
120 000 kr., men under den store arbeidsløshed 1908—
09 forhøiet til 420 000 kr. Ogsaa her refunderer staten
Vs. [Litt.: P. Chr. Kæmpegaard, «De fattiges kasse»
(1903), og «Tidsskrift for forsørgelsesvæsen og filantropi».]
Hjælpekrydsere, større, hurtiggaaende dampskibe
(i regelen tilhørende subvenerede dampskibsselskaber),
som i tilfælde af krig armeres og afgives til krydsertjeneste.
Hjælpeplads er et sted, som, naar kamp forestaar,
indredes af de stridende afdelingers sanitetspersonel for
at modtage saarede og yde dem den første, nødvendigste
hjælp, efterat de er bragt ind fra kamppladsen af hjælpe-
møblement - ® Mobiliar n
- © (suite of) furniture - (f)
mobilier m, meubles m pl.
møblere — (t) möblieren - ©
furnish - ® (a)meubler; (m.t
værelse) chambre (f) garnie.
mødding - (î) Dünger-,
Misthaufe m - (e) dunghill - ®
fumier m.
møde vb — (t) begegnen ; (intr.)
sich einstellen, sich einfinden,
erscheinen ; (m.es) sich begegnen, sich
treffen — (g) meet (with), fall in
with, encounter; (modstaa) face;
(con)front; (hænde) occur;
(indfinde sig) appear, attend, make
one’s appearance; (m.s) meet — ®
rencontrer; (fare) braver; (afvende,
afverge) prévenir; parer (un coup);
trouver (de la résistance); (hænde)
arriver; (give møde) se présenter;
s’offrii- à la vue (aux yeux) de q;
(for retten) comparaître.
møde sb — (t) Begegnung,
Zusammenkunft, Versammlung;
Sitzung (f) des Reichsrates — (ê)
meeting, rendez-vous, rencontre;
(par-laments-, rets-) sitting; (holde m.)
sit — ® rencontre; (mellem to)
entrevue f; (stevne) rendez-vous m;
(forsamling) réunion, assemblée,
séance f ; (kongres) congrès m ;
(raadslagning) conférence f; (rets )
audience, séance f.
mødested — ® Sammelplatz,
Versammlungsort m — (ê) place of
meeting (appointment), meet,
rendezvous — (D lieu de réunion;
rendez-vous m.
mødig se træt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
