Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hobbes ... - Ordbøgerne: M - mørbanke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Hobbes—Hochkirch
166
mørbanke—mørkne
Hobbes [håbz], Thomas (1588-1679), eng. filosof,
studerede latin og græsk, fysik og matematik, filosofi og
politik, dels hjemme, dels paa reiser i Italien og
Frankrige, hvor han stiftede bekjendtskab med mænd som
Gartesius, Galilei, Gassendi o. fl. Hans filosofi er empirisk
og materialistisk; al bevidsthed føres tilbage til sansning,
og sansning er «ikke andet end bevægelse» i det
sansende legeme. Mest bekjendt er H.s statslære:
«Naturtilstanden er en krig af alle mod alle; for at opnaa
fredens gode skabes derfor staten ved overenskomst
mellem de enkelte, der overdrager den uindskrænkede
magt til regjeringen, d. e. en forsamling eller en
enehersker, som bestemmer, hvad der skal være ret.» H.
udgav «Elementa philosophiæ» (1642), «Leviathan» (1651)
og «De corpore, de homine, de libertate» (1656) etc.
[Litt.: Edv. Larsen, «T. H.s filosofi» (1891) og biografi af
Leslie Stephen i «English men of letters» (1904).]
Hobe, Engebreth Hagbarth (I860—), n.-amer.
forretningsmand, reiste 1883 til St. Paul og var et par
aar ansat i bladet «Nordvestens» redaktion. Har en af
de største forretninger med faste eiendomme i St. Paul.
H. udnævntes 1893 til norsk og svensk konsul, 1894 til
oberstløitnant ved guvernørens stab, 1906 til norsk konsul.
Hobhouse [hå’hhaus], John Cam, baron Broughton
(1786—1869), eng.politiker; fra 1820 med korte afbrydelser
medlem af parlamentet. 1832—33 krigssekretær, 1833
oversekretær for Irland, 1835—41 og 1846—51 indisk
minister. Han begyndte som ivrig radikal, blev siden
maadeholden whig. Han skal have været den første,
der brugte udtrykket «Hs. Majestæts opposition». Skrev
verker om Byron og Napoleon og polit, piecer. Peer 1851.
Hoboe, hoboist, se Oboe, Oboist.
Hoboken [hobokdn]. 1. Landsby i Belgien, prov.
Antwerpen; 12 472 indb. (1903). H. har skibsverfter.
— 2. By i de Forenede stater^ New Jersey, ved Hudson,
lige overfor New York, i hvilken den er indlemmet siden
1 jan. 1898; 59364 indb. (1900). H. har en polyteknisk
skole (Stevens’ institute of technology), tysk akademi,
verfter og landingshal for Skandinavien-Amerika-linjen,
Hamburg-Amerika-linjen, Nordtyske Lloyd og driver
betydelig industri. 30 juni 1900 herjedes Lloyd’s anlæg af
en voldsom ildebrand, som krævede ca. 300 menneskeliv.
Ved elven er der parklignende anlæg (Elysian Fields).
Hobro, by i Danmark, Banders amt, Nørrejylland,
inderst i Mariagerfjord, 9 km. v. f. Mariager; 3332 indb.(1906).
H. har kirke og raadhus; handel og ubetydelig sjøfart.
Hobson [hå’hsdn], John Atkinson (1858—), eng.
socialøkonom, docent i Oxford og forfatter med megen
indflydelse paa den yngre siegt i England ved originalitet,
frisind og skarpsindig kritik. Hans skrifter giver udtryk
for kollektivismens stigende betydning. Verker: «The
evolution of modern capitalism» (1894, 2 omarb. udg.
1904), «The economics of distribution» (1900), «The social
problem» (1901), «International trade» (1904) og «The
industrial system» (1909).
Hobson [hå’hsdii], Richmond Pearson (1870—),
nordamer, skibskonstruktør og sjøofficer. Deltog i den
spansk-amerikanske krig 1898 og vandt ry ved at sænke
en pram i indløbet til Santiagos havn. Senere en maaned i
spansk fangenskab. Udtraadte 1903 af marinen og virker
som skribent og taler for udvidelse af Amerikas flaade.
Hobøl, herred i Smaalenene, ø. f. Drøbak, 143.68 km.^
med 2247 indb.; 15.77 pr. km.’^ Herredet, der svarer
til H. prestegjeld med H. og Tomter sogne, ligger
mellem Kristianiafjorden og Øieren. Herredet er
gjennemfuret af flere dalstrøg, hvoriblandt særlig
nævnes H.-elvens, der fra indsjøen Mjer i n.ø. gjennemskjærer
herredet i sydvestlig retning. Terrænet er i det hele
smaakuperet med d3rket bakkeland indimellem
skog-aaserne, der naar op i høider paa vel 200 m. (H.-varde
i s.ø. er 201 m.). Mod n.v. grænser herredet til
Akershus amt. Af arealet opgives 100 km.^ at være dækket
af skog (naaleskog). De vigtigste næringsveie er
jordbrug og skogdrift. Der er 1 meieri. Inden herredet er
en del fabrikdrift (2 mindre mekaniske verksteder, flere
sag- og møllebrug, 1 trævarefabrik, 1 garveri m. fl.). H.
sparebank, oprettet 1858. Antagen formue 1908 3 717 000
kr., indtægt 516 759 kr. Smaalensbanens østre linje
passerer gjennem den n.ø. del af herredet, der desuden ved
hovedvei staar i forbindelse med Kra., Drøbak og Moss.
Hobølelven har sit udspring fra indsjøerne Langen
og Mjer, der ligger paa grænsen mellem Akershus og
Smaalenene, v. f. Øieren. Den flyder i sydvestlig retning
gjennem Tomter, Hobøl og Vaaler og falder i Vansjø,
der videre gjennem Mosseelven falder i havet ved Moss.
Samlet nedslagsdistrikt 705 km.^ 1848 eff. hk.
Hoc anno (lat.), iaar; hoc est, dette er, det vil sige;
hoc loco, paa dette sted.
Hoch, Johan Frederik (1840—), n. apoteker; tog
medicinsk embedseksamen 1867 og farmaceutisk
kandidateksamen 1872. Blev 1882 korpslæge, fik 1887 bevilling
som apoteker i Skien og meddeltes s. a. afsked som
korpslæge. H. har udgivet «Pharmacolcgisk compendium»
(2 bd., 1878—80) med suppl. «Nye lægemidler» (1887).
I sin tid blev H.s «Pharmacologisk compendium» meget
benyttet af de studerende.
Hoche [ås], Lazare (1768—97), fr. general,
avancerede hurtig fra sergent til divisionsgeneral, hvortil han
udnævntes 1793 efter sit udmerkede forsvar af Dunkerque.
Blev slaaet ved Kaiserlautern s. a., men beseirede i dec.
østerrigerne under Wurmser ved Weissenburg. Overvandt
1795 royalisterne i Bretagne og undertrykte 1796
opstanden i Vendée. Blev s. a. anfører for Maasarmeen,
slog østerrigerne og trængte langt ind i Tyskland. H.
var en kort tid krigsminister; døde af brystsyge, tildels
som følge af anstrengelser og ærgrelse over en feilslagen
ekspedition til Irland. H. var en dygtig soldat og dertil
en høisindet og uegennyttig mand, som var republiken
oprigtig hengiven.
Hochheide, landsby i Preussen, regjeringsdistrikt
Düsseldorf, Rhinprovinsen; 12 514 indb. (1905).’ H. har
evang. kirke, berg- og hytteverker.
Hochheim, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Wiesbaden, ved Main; 3779 indb. (1905). H. har evang. og
kat. kirke, kalkverk og er berømt for sin champagne
og rhinskvin (Hochheimer). 7 nov. 1813 seirede her
østerrigerne over franskmændene.
Hochkirch, landsby i Sachsen, kredsen Bautzen; 530
indb. (1905). Ved H. blev Fredrik II overfaldt af
østerrigerne under Daun 14 okt. 1758 og led et stort nederlag.
Fredrik II blev let saaret, feltmarskalk Keith og prins Franz
af Braunschweig faldt. 1905 reistes her et mindesmerke.
tender; (om frugt) mellow; (blive
ni.) to soften; (være m.) to eat
Short - (D tendre, bien cuit; (fig.,
a f prygl) moulu; (gjøre, blive m.)
s’attendrir.
mørbanke — ® durchbläuen,
-prügeln; windelweich schlagen —
(e) drub, thrash soundly; dry-beat
— (f ) meurtrir, rouer de coups ;
rosser (d’importance), étriller.
mørbrad — ® Lendenstück n
— (i) (tender-)loin; (okse) sirloin;
(filet) fillet — ® aloyau m.
mørhed - (t) Mürbe, Mürbheit
f — (e) tenderness — (f) tendre(té)
m (f).
mørk - (t) dunkel, finster-©
dark; murky, sombre; (uhyggelig)
gloomy; (truende) lowering;
græt-ten, nedslagen) moody; (mørkladen)
darkish — ® obscur, sombre, noir,
ténébreux; (farve) foncé; (fig. ogs.)
triste, morne; (uhyggelig) lugubre.
mørke — (t) Dunkel(heit) n (f),
Finsternis f; (i mulm og m.) bei
Nacht und Nebel — @ dark(ness),
gloom, obscurity; (overrasket af
m.et) benighted - ® obscurité;
ténèbres (pl), nuit f.
mørkeblaa — (g dunkelblau
- @ dark blue, brown - ® (d’un)
bleu foncé.
mørkladen - (t) (etwas)
dunkel — ® darkibh, of a dusky hue
— ® un peu obscur osv., noirâtre;
foncé.
mørkne — ® dunkeln, dunkel,
finster werden — (e) darken - (^
s’obscurcir, s’assombrir, se
rembrunir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
