Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hohenmauth ... - Ordbøgerne: N - nachsehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
nachsuchen—Nachtschwärmen
Som jurist fik H. stor betydning ved at betone de
nationale retskilders bet3^dning og ved at give impulsen til
den juridiske eksamens oprettelse 1736. [Litt.: Rørdam,
«Historiske samlinger og studier» I.]
Hokkaido, det officielle navn paa den nordligste af
de fire store øer i Japan, kaldes ogsaa Jesso. Provinsen
H. omfatter Jesso og Kurilerne og deles i tre ken:
Nemoro, Sapporo og Hakodate.
Hokkoerne (cracidæ) er en familie af hønsefuglene,
som tilhører den nye verden, hovedsagelig dennes
tropiske egne. Der findes mellem 50 og 60 arter. De har
temmelig langt, hvælvet neb, hoved og hals er ofte
forsynet med nøgne steder og kjødfulde udvekster. Korte,
runde vinger. Halens form og karakter kan være
forskjellig. Løbet er for det meste længere end mellemtaaen.
Den eg. hokko (crax alector) er
stor som en kalkun, lever i det
nordlige Sydamerika og holdes tam
hos de indfødte. En anden art
(crax globigera) lever i Mexico.
Hokusai, Katsusjika (1760
—1849), japansk maler, har ikke
alene vundet stor popularitet i
Japan, men er sikkert den af sit
lands kunstnere, som er blevet
mest berømt i Europa. H. var
yderst produktiv; han har udgivet
ca. 500 bind billedbøger,
hvoriblandt tre med 100 forskjellige
prospekter af det berømte bjerg
Fuji. Hans kunst eier de bedste
japanske egenskaber, en feiende
lethed, udpræget ynde og
skjøn-hedsfølelse; den viser en sjelden
evne til at variere sine
fremstillinger, og den rummer baade kraft
og liv. H. var en af de første
japanske tegnere, som kastede sig
helt over skildringen af det
daglige liv.
Hokuspokus (tildels ogsaa
h.-filius eller h.-fi 1 iskus) forklares
rigtig af Strøm i «Søndmørs
beskrivelse» om taskenspillere, som
forvandler et og andet for
tilskuernes øine, hvortil anledningen
formodentlig er taget af den
transsubstantiation eller forvandling i nadveren, som
kato-likerne har indført i sine trosartikler. Ordet er en
forvanskning af formelen hoc est corpus (meiim, domini,
filii), «dette er mit legeme», som de katolske geistlige
bruger ved nadverens indvielse.
Hol, herred i Buskerud amt paa grænsen mod Nordre
og Søndre Bergenhus amter, 143.68 km.^ med 2247 indb.;
15.77 pr. km.^ Herredet, der svarer til H. prestegjeld,
er et indlandshcrred i den øvre del af Hallingdal omkring
Holsdalføret og den høitliggende Ustedal. Den
væsentlige del af herredet bestaar af de udstrakte
fjeldstrækninger, der mellem Holsdalføret og Ustedalen reiser sig
i Hallingskarvets stolte fjeldslot (1900 m.) og de mere
bølgeformige aaser og vidder s. f. Ustedalen, der danner
Hokkaido—Holbach
184
Katsiisjika Hokusai : Vindstød.
overgangen til Hardangerviddens høifjeldsflade. Herredet
er oversaaet med en række store, fiskerige vande,
hvoriblandt nævnes Strandefjorden (17.84 km.^), Ustevand
(20 km.^) m. m. 11. De to dalfører gjennemstrømmes
af rivende elve, der tiere steder udvider sig til ret store
indsjøer (i Holsdalføret: Strandefjord, Sunddalsfjord,
Hovsfjord og Holsfjord; i Ustedalføret: Ustevand og
Ustedalsvand). Særlig i Holsvasdraget er der ogsaa flere
vakre vandfald, hvoriblandt nævnes Hivegjuvfossen og
Djupedalsfossen. Af arealet opgives 10.5 km.^ at være
aker og eng, 40 km.’^ skog; resten er udmark, indsjøer,
myr, sne og is. De vigtigste næringsveie er fædrift og
skogbrug. Der er udmerkede beiter, og der drives
adskillig kvæg- og hesteavl. Desuden er man i de senere
aar begyndt med tamrenhold. Der findes to
renkompa-nier (H.s renkompani og
Rensamlaget i H.). Jagt og fiskeri
spiller ogsaa en ikke uvæsentlig
rolle, og med Bergensbanen, der
passerer gjennem herredet, er der
og vil der yderligere vokse frem
en betydelig turisttrafik, der
vistnok fremtidig væsentlig vil
gruppere sig omkring de to
jernbanestationer Gjeilo og Haugastøl.
Bebyggelsen er omtrent udelukkende
paa dalenes nordside, hvor den
tildels er samlet i forholdsvis tætte
grænder. Der er en del mindre
sagbrug, forøvrigt er der ingen
industriel bedrift. H. sparebank.
Antagen formue 1908 1349 700 kr.,
indtægt 515 780 kr.. Inden
herredet er gjort mange oldfund særlig
fra den yngre jernalder (36), men
ogsaa fra stenalderen (7).
Holandsfjord, ca. 13 km. lang
og mellem 1 og 2 km. bred fjord
i Meløy herred. Nordlands amt.
H. begrænses i nord og syd af
steile fjelde, og ved dens bund
skyder Svartisen ned en af sine
vakreste arme: Engenbræen. H.
fortsætter gjennem et ca. 300 m.
smalt sund i den endnu vildere
og trangere ca. 10 km. lange
Nordfjord. Besøges ofte af turistskibe.
Holar, gaard i Hjaltadal i Nord-Island, fra 1106—
1801 bispesæde og som saadan berømt i Islands historie.
Nu en alm. bondegaard. 1553—1801 var der en lærd
skole paa H.
Holaveden, skogaas i Sverige, paa grænsen af
Öster-götland og Småland, mellem Vattern og Sommensjön,
havde tidligere betydning som grænseegn. Det var her,
svenskerne havde lagt sig i baghold for at tilintetgjøre
den danske hær, som under Daniel Rantzau og Frants
Brockenhus i nov. 1567 søgte at trænge op i Sverige.
Overfaldet mislykkedes.
Holbach [âlbàkj, Paul Heinrich Dietrich, baron
d’ (1723—89), fr. filosof, bekjæmpede religionen og
for-feo’tede materialistiske anskuelser. Materialismens be-
nachsuchen ® søge, lede (efter
noget); ansøge (andrage) om noget.
Nachsuchung (t) f,
eftersøgning; ansøgning, andragende.
Nacht (D f, nat. über N.
natten over; i en haandvending.
Nachteil ® m, skade, ulempe,
fortræd.
nachteilig ©skadelig, uheldig,
nachten (î) blive nat.
Nachteule (t) f, natugle.
Nachtfalter (t) m,
natsommerfugl, natsværmer.
Nachtgleiche ® f, jevndøgn.
Nachthaube ® t, natkappe,
nächtig, nächtlich (t) natlig.
Nachtigall ® f, nattergal,
nächtigen ® tilbringe natten,
overnatte.
Nachtisch (t) m, dessert.
Nachtkauz ® m, natugle.
Nachtmahl ® n, aftensmaal
tid; nadveren, alterens sakramente.
Nachtrab ® m, bagtrop.
Nachtrabe ® m, kveldknarr;
natteravn.
Nachtrag ® m, tilføielse,
supplement.
nachtragen ®: eim. etwas
n. bære nag til en for noget.
nachträglich ® bagefter (om
tiden).
nachtrauern ® sørge over (en
afdød).
nachtreten ® gaa (følge) efter;
efterligne.
nachts ® om natten.
Nachtswärmen ® n,
Nachtschwärmerei f, natterangel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
