Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holland ... - Ordbøgerne: N - nain(e) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Holland—Hollaender
194
interesse og oratoriske evner. Fra 1796 medlem af
overhuset, hvor han sluttede sig til de liberale. Efter en
reise i Spanien var han 1806—07 medlem af «alle
talenters ministerium» (se Fox). Under Wienerkongressen
optraadte han som privatmand saa kraftig for de
undertrykte nationer, at han blev udvist af Wien. 1830
kansler for Lancaster.
Holland [hå’ldndj, Josiah Gilbert (1819—81),
amer. forfatter, f. i Massachusetts. Han redigerede 1870
til sin død Scribner’s «Monthly magazine», skrev digte
og romaner, en biografi over Abraham Lincoln og en
mængde essays.
Holland, kongeriget, se Nederlandene.
Holland er den nordvestlige del af Nederlandene og
omfatter de to provinser Nord-H. og Syd H. Nord-H.
er halvøen mellem Nordsjøen og Zuidersjøen; 2770 km.^
med 1 050 000 indb. (1905). Hertil hører øerne Texel,
Vlieland, Terschelling, Wieringen, Urk og Marken.
Hovedstad Haarlem. Syd-H. er Nederlandenes rigeste
og bedst befolkede provins, ligger ved Nordsjøen mellem
Nord-H. og Brabant; 3022 km.^ med 1 250 000 indb.
(1905). Hovedstad Haag. — Landet er lavt, ligger for en
del under havets overflade og gjennemskjæres af mange
kanaler. Jordbunden i Nord-H. er meget frugtbar, men
egner sig mere til kvægavl end til akerbrug.
Blomsteravlen er af stor betydning, ligeledes ostefabrikation og
uldhandelen. I Syd H. har akerbruget lidt mere
betydning, ligesom fabrikindustrien er stor, genever- og
brændevinsbrænderier findes ogsaa her. — Fra 10 aarh.
blev landet regjeret af grever. I slutningen af 13 aarh.
gik H. over til greverne af Hennegau. 1433 kom landet
under hertug Filip den gode af Burgund. 1806 oprettede
Napoleon I for sin broder Ludvig kongeriget H., der
dog kun bestod til 1810, da det indlemmedes i Frankrige.
Holland [hå’l^nd], grevskab i England, mellem Wash
og Humber; 1033 km.’^ med 77610 indb. (1901). H. er et
frugtbart marskland, der tidligere tilhørte Lincolnshire.
Holland [hå ldnd], by i de Forenede stater, Michigan,
ved Michigansjøen; 7790 indb. (1900). H. har stenbrud
og driver handel med trævarer.
Hollandsch Diep (Hollandske kanal) dannes af den
sydlige arm af Maas, begynder ved Biesboschoger, er 28
km. lang.
Hollar, Wenceslaus, von Prachna (1607—77),
t.-eng. kobberstikker; lærte faget i Frankfurt og opholdt
sig derefter i Köln, hvor han blev kjendt med jarl
Arundel, hvem han 1637 fulgte til England. Her blev
han tegnelærer for prinsen af Wales, maatte som
kongeligsindet flygte fra landet 1645, vendte tilbage 1652 og
ansattes 1660 som tegner hos Karl II. Hans kobberstik
og raderinger har ingen blændende kunstnerisk værdi,
men er med sine mange omhyggelige gjengivelser af
dragter, bygninger og prospekter af den største
kulturhistoriske interesse.
Holleby, herregaard i Tune herred, Smaalenenes amt,
af ca. 60 skyld marks størrelse. Gaarden, der var en
adelig sædegaard, tilhørte opr. Haftorsønnernes store
godskompleks og eiedes senere af en række norske
adels-slegter som Friis, Gaede, Nettelhorst og Bagge. Fra
assessor Reinhold Ziegler kom gaarden for 40 000 rdl. i
1800 til fru Karen Collett, f. Elieson, der bragte den til
nain(e)—nakkeben
sin anden mand, major Paul Peter Lindeman, hvis siegt
endnu (1909) eier den.
Hollen, herred i Bratsberg amt, n.v. for Skien, 257.54
km.^ med 3952 indb.; 18.10 pr. km.^ Herredet, der
svarer til H. prestegjeld med H. og Helgen sogne, er et
indlands jordbrugs- og skogdistrikt paa begge sider af
Norsjø. Den væsentlige bebyggelse er i de veldyrkede
bakkepartier paa Norsjøs Vestbred og i det tætbebyggede
strøg ved Ulefoss; østbredden er steil og spredt bebygget.
Skogaaserne naar i vest ca. 400 m. (Nukefjeld) og i øst
520 m. (Hoppefjeldet). Af arealet opgives 16.3 km.^ at
være aker og eng, 180 km.^ skog (væsentlig naaleskog),
resten er udmark, snaufjeld, myr og vand (ferskvand
ialt 39.1 km.^ De vigtigste næringsveie er jordbrug og
skogdrift. Industrivirksomheden spiller ogsaa en ikke
ringe rolle. Ved Ulefoss, hvor vandveien fra Norsjø til
de telemarkske vande (Bandak—Norsjø-kanalen) begynder,
er der en hel liden fabrikby (1223 mennesker i 152 huse).
Her ligger Aal-Ulefoss brug (træsliberi, sagbrug, høvleri
og mølle), Ulefoss jernverk (jernstøberi, træsliberi og
sagbrug) m. fl. Det gamle Ulefoss (eller Hollen) jernverk
var i sin tid en af landets største jernverker (driften
begyndte 1652 og sluttede 1881). Malmen (rødjernsten)
til verket toges fra de nærliggende Fensgruber, der
foruden til Ulefoss gav raamateriale til Moss, Fossum,
Eidsfoss og Hadsel jernverker. For tiden er der paany
igangsat forsøgsdrift (i 1907 blev der saaledes udbrudt
35 000 tons af 220 mand). Ved Ulefoss er apotek,
middel-skole, landbrugsskole og privat folkehøiskole. H.
sparebank, oprettet 1877. Antagen formue 1908 9 053 780 kr.,
indtægt 1 157 198 kr.
Holleschau (tsjek. Holesov), by i Østerrige, prov.
Mähren; 5421 indb. (1900). H. har slot, klædesfabrik,
væveri og driver handel med skind, uld og honning.
Hollweg, Theobald von Bethman n- (1856—),
t. rigskansler, paa mødrene side ætling af en gammel
jødisk
frankfurter-bankierfamilie Bethmann.
Studerede retsvidenskab ;
18861andraad, 1899
overpræsident i Brandenburg,
1905 preussisk
indenrigsminister, 1907
rigsstats-sekretær for det indre
og vicepræsident for det
preus. statsråad. Denne
udnævnelse var udtryl
for Bûlows seier ovei
Posadowsky og andr<
modstandere af
blokpolitiken. Efter dennes
skibbrud 1909
udnævntes H. juli samme aar
til rigskansler med den
første opgave at
gjen-nemføre skattereformen
ved de konservatives og
centrums hjælp.
Hollaender, Felix (1868—), t. digter. H., der ogsaa
har virket som teater- og litteraturkritiker og bl. a. har
grundlagt bladet «Die Welt am Montag», skildrer i sine
Th. von Bethmann-Hollweg.
nain(e) ® m (f), dverg; (adj)
dverg(agtig)-. œuf n. vindeg.
naissance (f) f, fødsel;
(fornem) byrd; oprindelse, opstaaen,
tilblivelse; frembrud; (løv)spræt;
udgangspunkt; (elvs) udspring,
prendre n. tage sin begyndelse,
springe ud (elv).
naissant frembrydende,
opblomstrende,opdukkende; ung, ny.
naître (D fødes, komme til
verden ; opstaa, blive til ; bryde frem;
udspringe, être né de stamme
fra, være søn af.
naiv — (t) naiv, kindlich — (e)
simple, childish, naive - ® naïf;
simple; ingénu.
naivitet - (t) Naivität,
Unbefangenheit f - (e) naiveté, naivity;
native simplicity - (f) naïv.eté;
ingénuité f.
naja ® m, (zool.) brilleslange,
najade - ® Najade f — @
najade; (planten) water-bed - ®
naïade f.
naked (e) nøgen; bar; blottet;
ubevæbnet (øie); aabenbar
(sandhed). n. barley himmelbyg. n.
lady (bot.) tidløs.
nakedness (e) nøgenhed;
blottelse; aabenhed.
nakke - ® Nacken m ; Genick
n ; Hals m ; (tage benene paa n.en)
die Beine in die Hand nehmen
-@ back of the neck ; (tage benene
paa n en) také to one’s heels — (D
nuque f; (hals) cou; (tage benene
paa n.en) courir à toutes jambes,
nakkeben — (t) Hinterhaupts-
7 — Illustreret norsk konversatioiisleksiko
IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
