Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holywell ... - Ordbøgerne: N - naturkraft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
Home-rule—Homestead
220
naturtro—nauseate
i kamp mod Hektor. Forbitret over vennens død,
forsoner Achilles sig med Agamemnon, gaar i kampen
og fælder Hektor, hvis lig han plyndrer og beholder.
Afslutningen danner skildringen af festlegen til
Patrok-los’ ære og af, hvorledes den gamle Priamos faar Hektors
lig udleveret af Achilles. — I «Odysseen» fortælles
om Odysseus’ hjemvenden; fortællingen er koncentreret
paa 41 dage. Odysseus forlader Kalypsos ø, hvor han
længe har opholdt sig, og seiler hjemad, men først
strander han paa faiakernes kyst. Her fortæller han om sine
tidligere oplevelser paa hjemfærden, som vi saaledes
erfarer. Faiakerne fører ham hjem til Ithaka, og der
dræber han sin hustru Penelopes paatrængende beilere,
før han giver sig tilkjende for hende; hun er tvilende,
men efter at have prøvet ham overbevises hun. — I
oldtiden var det den alm. tro, at disse to digte skyldes én
digter H.; men hvad der berettes om ham, var kun løs
tradition. Der var dog mænd, der tænkte sig, at «Iliaden»
og «Odysseen» var verker af to forskjellige digtere
(grundet paa forskjellige modsigelser mellem digtene). 1795
hævdede F. A. Wolf, at hvert af digtene ikke var en
enhed, men et verk af flere
digtere, hvis «enkeltsange»
var sammenflikket af en
bearbeider; G. Hermann
derimod tænkte sig (1832)
en kort «Ur-lliade» og
« Ur-Odyssé», som saa af
senere digtere var udvidet
ved tildigtninger. Man tør
vel nu antage, at «Iliaden»
forelaa (maaske endog
nedskrevet) før 700 f. Kr.,
og at «Odysseen» forelaa
en del senere, i alt
væsentligt som vi kjender
dem nu. Bag begge ligger
en lang digterisk
udvikling, og der maa have
eksisteret mange digte, der
behandlede troiske sagn.
Disse sange var opr. blevet
sunget til lyren; senere
blev de større af omfang, og «rapsoder» foredrog
(reciterede) dem ved gjestebud i kongsgaardene; og disse
rapsoder har vel nok jevnlig benyttet skriftform for at
støtte hukommelsen. Af de mange digte og det rige
stof har da to digtere med lykkelig haand grebet deres
emne, og deres digte om Achilles og Odysseus vandt
saadan yndest, at de fortrængte alle andre. Om en af
dem var H., eller om H. overhovedet har væreten person,
ved vi ikke; men «folkedigtning» har de homeriske digte
i hvert fald ikke været, de er blevet til ved de mægtige
fyrsters hoffer. — Achilles var æolernes nationalhelt, og
de ældste kvad om ham var vel æoliske; men vor
«Iliade» er blevet til i Jonien, og dens sprog, der ogsaa
er «Odysseens», er jonisk isprængt med enkelte æoliske
bestanddele. Odysseus er jonernes nationalhelt, en
uforfærdet sjøfarer, en ivrig opdager og forsker, hvor han
kom hen, og klog i farens stund. «Odysseen» viser langt
mere udviklede og fremskredne samfundsforhold end
Homeros
«Iliaden» og viser sig allerede derved som yngre. For
hellenerne var H. digteren, de homeriske digte
benyttedes ved ungdommens undervisning; fra dem tog
tragikerne mest sine emner, og homeriske scener fremstilede
kunstnerne. «H. og Hesiod har skabt den græske
gudeverden», siger Herodot. Sproget og formen (det
daktyliske heksameter) blev bestemmende for senere græ. epos,
og atter og atter har H. paavirket senere slegter. Ved
siden af digtenes uforgjængelige poetiske (ogsaa rent
lyriske, sml. de hyppige «homeriske lignelser») værdi
giver de os et anskueligt og rigt billede af livet i Hellas
i det 10—8 aarh. f. Kr., mest stormændenes, men ogsaa
(især i «Odysseen») indblik i de laverestilledes. — Under
H.s navn gaar endnu fra oldtiden «Batrachomyomachien»
(s. d.) og en række hymner, korte paakaldelser af guder,
undertiden med tilknyttet beretning om et gudesagn
(1—3 sang af «Iliaden» oversat af F. M. Bugge; «Iliade»
og «Odyssé», oversat af Chr. Wilster, ny udgave ved
Gertz (1908j; hymner overs, af G. P. Christensen Schmidt).
Buster af H. fra oldtiden er naturligvis kun tænkte
idealbilleder; da forfatteren af en af hymnerne kalder
sig den blinde mand fra Chios, har man overført dette
paa H., dengang man tilskrev personen H. alt, hvad der
i oldtiden gik under dette navn.
Home-rule [hom-rül] (eng., hjemmestyre) er det
politiske slagord for irlændernes krav paa selvstændighed.
H.-r.-partiet dannedes 1872, men fik først mulighed for
at naa sit maal, da Gladstone 1886 optog dets politik.
Hans forslag om irsk selvstyre forkastedes s. a. i
underhuset efter det liberale partis sprængning, og det noget
modificerede forslag, han forelagde 1893, stansedes i
overhuset. Irlænderne fastholder kravet om h.-r., men har
foreløbig ringe udsigt til at faa det opfyldt; en del af
de liberale er imod det, og regjeringen har 1908 erklæret,
at sagen maa stilles i bero foreløbig.
Homespun [hömspmi], eng. betegnelse paa uldtøier,
spundet og vævet ved haandarbeide. H.-tøier kan for
enkelte sorters vedkommende konkurrere med
fabrik-fremstillede. England har ved siden af fabrikerne en
ikke ubetydelig hjemmeindustri for h.-tøier.
Homestead [homstcd], by i de Forenede stater,
Pennsylvania, ved Monongahela River, nær Pittsburg;
12 554 indb. (1900). H. har storartede staalverker, der
især leverer staal- og nikkelpanserplader. I 1892 var
der her en stor arbeiderstreik, og for at faa den bilagt
maatte man benytte sig af statens milits.
Homestead [hömstedj (eng., eg. eiendom, hjemsted,
boplads) er en i Amerika opstaaet benævnelse paa smaa
jordeiendomme, som af hensyn til landets opdyrkning
og smaabrugerens økonomiske interesse er gjenstand for
en særlig lovbeskyttelse. Efter forbundsloven af 20 mai
1862 har hver amerikansk borger, der er familieforsørger
eller fuldmyndig, paa visse betingelser ret til at erholde
anvist gratis af Unionens jord et areal stort 160 acres
(657 maal), dog med pligt til at tage bosted paa og dyrke
det i 5 aar. Efter denne tid faar nybyggeren mod en
lav registreringsafgift fuld eiendomsret til sit h. og skjøde
paa samme. I mellemtiden kan hans h. ikke udpantes
til dækkelse af tidligere paadragen gjæld, men naar de
5 aar er gaaet, indtræder de for hver stat særlige
bestemmelser herom. Loven af 1862 tog sigte paa at hindre
naturtro — ® naturgetreu,
-wahr — @ true to nature, true
to (the) life, natural — (f) vrai,
naturel, fidèle, exact.
naturvidenskab — ®
Naturwissenschaft f — © science of
nature, physics — 1) science (f)
naturelle.
naturvidenskabelig — ®
naturwissenschaftlich — @ physi-
cal — (f) des sciences naturelles;
d’histoire naturelle.
naturwüchsig (t) oprindelig,
original.
Naturzüchtung ® f, avisvalg,
kvalitetsvalg.
Naue ® f, Nauen m, baad.
naufrage ® m, forlis;
skibbrud, stranding.
naufrager ® forlise, lide
skibbrud, strande.
naufrageur ® m, strandrøver,
naught © intet, nul. set at
n. slaa noget hen, ringeagte, come
to n. mislykkes.
naughty @ uskikkelig; slem.
naulage (f) m, (sjøudtr.) fragt,
naumachie ® f, skibsturnering;
turneringsbassin.
nausea nausée (f) f,
kvalme; væmmelse; @ ogs. sjøsyge.
nauséabond (î) kvalm(ende),
vammel; ekkel, modbydelig.
nauséabondité (f) f, ekkelhed
nauseant @ brækmiddel,
nauseate (e) have kvalme;
væmmes ved; afsky; fylde med
væmmelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
