Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Homeyer ... - Ordbøgerne: N - nauséeux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-navngive
223
Homoseksualitet—Honan
224
Homoseksualitet (kontrærseksualitet, seksuel
inversion, uranisme) er den nyere videnskabelige
betegnelse for medfødt og derfor varig
kjønstilbøielig-hed til personer af ens eget kjøn, som oftest forenet
med uovervindelig modbydelighed for kjønsomgang med
det andet. At der findes og til alle tider har
eksisteret ikke faa mænd og kvinder, der fra naturens
side har baaret paa denne psykiske anomali, maa
ansees fastslaaet, skjønt endel læger fremdeles vægrer sig
ved at anerkjende beviserne. Des mere strides man
imidlertid om foreteelsens relative hyppighed samt om,
hvorvidt en lignende abnorm kjønsretning ikke ogsaa i
mange tilfælde kan være erhvervet (særlig ved indtryk
af bestemmende art i barne- eller pubertetsalderen) og
derfor tør være helbredelig (f. eks. ved hypnose).
Ligeledes er der meningsforskjel om, i hvilken grad den
ps3^kiske anomali har sin grund i eller er ledsaget af
anatomiske og andre fysiske eller psykiske afvigelser fra
det legemlige kjøns al men type. Da endelig seksuelle
handlinger, \idsprunget af h., i de nordeuropæiske lande,
modsat hvad forholdet er i Holland, Belgien,
Frankrige og det øvrige Syd-Europa, for mænds vedkommende
er belagt med straf (i Norge er dog ifølge straffelovens
§ 213 paatalen afhængig af, at den «kræves af almene
hensyn»), er ogsaa berettigelsen heraf blevet gjenstand
for meningsbrydninger, hvorunder der særlig er blevet
fremhævet de talrige selvmord blandt homoseksuelle
saavel som de pengeudpresninger, hvorfor de er udsat.
Medens den psykiatriske side af emnet i de senere
aar-tier er blevet drøftet i de fleste af Europas lande, er
det især i Tyskland, at det kriminalistiske spørsmaal
har affødt et stort antal indlæg, broschurer og bøger.
Allerede 1869 under forarbeiderne til den preussiske (tyske)
straffelov erklærede Preussens «videnskabelige
deputation for medicinalvæsenet» sig med Virchow i spidsen
mod bibehold af straffen ; lovkommissionen fastholdt den
imidlertid (med en stemmes overvegt). I 1897
sammen-traadte saa under ledelse af lægen dr. Magnus Hirschfeld
og med hovedsæde i Berlin en «videnskabelig-humanitær
komité» med det formaal at virke for straffens
afskaffelse samt til opklaring af den offentlige mening over
den hele række hermed sammenhængende problemer.
Komitéen udgiver en omfangsrig og meget diskuteret
«Jahrbuch für sexuelle Zwischenstufen» (siden 1899 ni
aargange). I december 1897 overrakte den rigsraad og
rigsdag et andragende om straffebudets ophævelse,
underskrevet af henved 1000 professorer, kriminalister, læger,
advokater, lærere, forfattere o. s.v., hvoriblandt en mængde
af T^^sklands hvert paa sit omraade første navne. Dette
skridt førte til en ligesaa kraftig modagitation, særlig fra
sedelighedsforeninger og geistlige, til fordel for straffens
bibehold, og der udviklede sig nu en langvarig, hidsig
meningsudveksling med diskussioner i rigsdagen (1905)
og udenfor, foredragstournéer, statistiske enqueter o. s.v.
Kan striden end hidtil ingenlunde siges at have ført til
videnskabelig enighed om h.s væsen, har den i ethvert
fald foranlediget, at menneskets erotiske driftsliv med dets
mangehaande afvigelser fra normaltypen i nyeste tid er
blevet underkastet indgaaende granskninger og behandlet
i udførlige verker. Blandt disse henvises her kun til de
banebrydende arbeider af Krafft-Ebing og Alb. Moll (s. d.).
Homo sum, humäni nihil a me alienum puto (lat ),
«jeg er et menneske, jeg betragter intet menneskeligt
som fremmed for mig» (Terents, «Heautontimorumenos»,
I, 1, 25).
Hompesch, Ferdinand, friherre(1744—1805), Johan-,
niterordenens sidste virkelige stormester. Blev 12 aar
gl. page for stormesteren paa Malta, derpaa ordensridder
og i 25 aar østerrigsk gesandt ved ordenen og endelig
1797 selv stormester. Negtede 1798 Bonaparte adgang
til Maltas havn, men blev sammen med ridderne jaget
bort fra øen. Protesterede mod den franske besættelse
af øen og overdrog sin værdighed og ordenens krav til
keiser Paul af Rusland.
Homran, en indfødt folkestamme i Nordøst-Afrika.
Snarest hører de til bedsjafolkene, med hvem de
ihvert-fald har sprog fælles. De lever som nomader i
Øst-Sudan og Abessinien.
Homs, se Høms.
Homu^nculus, i magien betegnelse for et lidet
menneskeligt væsen, som man mente at kunne fremstille ad
kemisk vei. Emnet er bl. a. behandlet af Paracelsus.
Homøopati, et medicinsk-terapeutisk system,
grundlagt af Sam. Hahnemann (s. d.). Anledningen var et forsøg
paa sig selv med kinabark, der fremkaldte symptomer, der
mindede om koldfeber, en sygdom, der netop behandles
med kinabark (^similia similibus-»). Ifølge ham beror
sygdom paa forandring af den rent aandelige livskraft, og
derfor kan vi ikke opfatte sygdomsaarsagerne med vore
sanser. Vi iagttager symptomerne, og de skal behandles.
Det ene sygdomstilfælde ligner ikke det andet; der maa
individualiseres. Sygdomme helbredes i sjeldne tilfælde
ved, at der opstaar en anden lignende sygdom, og hvor
dette ikke sker, bør lægen give lægemidler, der
fremkalder symptomer, der ligner dem, man vil behandle
(similia similibus). Ved brugen af homøopatisk medicin
indtager de af medicinen fremkaldte symptomer
sygdoms-symptomernes plads og tilintetgjør disse. De færreste
midler er saa homøopatiske, at de af dem fremkaldte
symptomer nøie svarer til sygdomssymptomerne; man
vælger da det, der nærmest svarer dertil, og de resterende
symptomer maa bekjæmpes med andre midler; de i
legemet tilbageblevne symptomer, hidrørende fra
medicinen, forjages af den tilbagevendende livskraft. Den
homøopatiske kunst udvikler de helbredende egenskaber
af den raa substans ved en særlig behandling,
vedholdende rysten og udriven, plantesafter f. eks. blandes
med lige dele æter, 2 draaber heraf blandes med 98
draaber æter, 2 draaber af denne blanding atter med
98 draaber æter etc., indtil den tredivte fortynding.
Væsentlig fordring ved den homøopatiske kur er den
bestemte diæt. Nyere homøopatiske læger har afskaffet
de mange fortyndinger og udfører paa forlangende ogsaa
allopatiske kure.
Hon., eng. forkortelse for honourable (s. d.).
Honan. 1. Provins i det nordlige Kina; 173 500 km.’^
med 23 mill. indb. Provinsen er i vest opfyldt af fjelde,
der hører til Kvenlun-systemet, medens den østlige del
hører til den kinesiske lavslette. I nord
gjennemstrøm-mes den af Hoangho, og i syd vandes den af
Jangtse-kiangs bielve. Klimaet er mildt og jordbunden meget
frugtbar, og der dyrkes mais, ris, hvede, opium og frug-
navle - ® Nabel m - (e) navel
— ® nombril m.
navlestreng — ® Nabelstrang
m, -schnür f — @ navel string,
umbilical cord - ® cordon (m)
ombilical.
navn — ® Name m — @ name;
(benævnelse) appellation ; (vinde et
n.) make one’s mark, win a
reputation ~ (f) nom m; (underskrift)
signature f; (n. og rygte) renom m,
renommée, réputation f.
navne(broder) — (t)
Namensvetter, • bruder, - genoss m — (e)
namesake ~ (^ homonyme m.
navne (toi) – ® zeichnen —
@ mark — (f) marquer.
navneblæk — ® Merktinte f
— ® marking-ink — (f) encre (f)
pour marquer du linge.
navnebret — ® Namenbrett n
~ @ name board — (|) écusson m.
navneliste - ® Namenliste f,
-Verzeichnis n — @ list of names,
nominal list, name-roll,
nomenclature, poll - (D liste nominative;
liste (table f) des noms; tableau,
registre m; nomenclature f.
navneopraab — ®
Namenruf m — @ calKing over the
names); (mil.) roll-call, muster —
(f) appel (m) nominal.
navneskilt - ® Thürschild n
— (e) signboard — ® écusson m;
plague f.
navnetræk — ® Namenszug
m — (e) monogram, cipher — ®
chiffre, monogramme m,
navngive — ® nennen;
namhaft machen - (mention by)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
