Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Honda ... - Ordbøgerne: N - navnkundig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
nearness—Nebenton
Ilinger, teater, 12 banker, alle i nærheden af krigsskibenes
ankerplads, kaserne, marinehospital, observatorium,
botanisk have, elektriske sporvogne og er sædet for
viceadmiralen for den brit. flaade i Kina, kommanderende
general, anglikanske biskop^ t3^sk og østerrigsk konsul og
norsk vicekonsul. Industrien er ubetydelig, der findes glas-,
sukker- og fyrstikfabriker, teglbrænderier og farverier;
skibsfart og handel er derimod stor. Frihavnen har
en stor dok og bliver regelmæssig anløbet af mange
dampskibslinjer. Handelsflaaden bestod dec. 1907 af
136 skibe paa tilsammen 47 408 tons. I 1907 ankom
23 819 skibe, hvoraf 14782 djunker, med en tonnage,
der udgjorde 11 512 223 tons, og udgik 23 841 skibe,
hvoraf 14 782 djunker, repræsenterende 11 520 668 tons.
Af norske skibe var der i 1907 59 med samlet tonnage
265 728 tons. Det norske flag indtager pladsen som nr.
4 med hensyn til antal anløb, hvorimod det, hvad
tonnage angaar, staar som nr. 6. Koloniens indtægter beløb
Honi soit qui mal y pense—Honnør
228
Hongkong: Queens Road; i baggmnden Vieiona l>eak.
sig 1 1907 til 6 341 328 dollars og udgifterne 5 028 553
dollars. Som mynt bruges siden 1866 sølvdollar == ^ 3.89 kr.
Som maal og vegt benyttes de engelske sammen med de
kinesiske. Telefonlinjerne var i 1907 1 413 km. I 1907
blev den brit. del af H.-Kanton jernbanen paabegyndt.
Honi soit qui mal y pense [åm swa ki mål i pâs]
(fr.), «skam faa den, som tænker ondt derved»,
Hose-baandsordenens devise.
Honiton [hå’wtdn], by i det sydvestlige England,
grevskabet Devon, er bekjendt for sine kniplinger (h. lace).
Honnef, by i Preussen, regjeringsdistriktet Köln,
Rhinprovinsen, ved Rhin; 6183 indb. (1905). H. har
evang. og kat. kirke og et meget besøgt sanatorium for
tuberkulose (Hohen-H.). I omegnen er der vinavl og
bergverker (jern, bly og kobber).
Honning, honningbi, se Bier.
Honningdannere, nek ta r i er (bot.) kaldes særlige,
oftest kjertellignende indretninger, som findes i saadanne
blomster, der bestøves ved insekter. H. kan have for-
skjellig plads i blomsten; hos flere hclkronede, som
læbeblomstrede og maskeblomstrede, findes de i form
af en ring omkring støvveiens grund, hos andre, f. eks.
bergsildrefamilien, dannes honningen paa skiven mellem
støvdragerne og griffelens grund; de i mange blomster
forekommende sporer indeholder ligeledes honning (fiol,
marihaand o. a.); hos tyrhjelm tjener de to
eiendommelige kronblade som h.
Honningdug, se Meldrøie.
Honningfugle (meliphagidæ), en usikkert begrænset
familie af spurvefulgle med tilsammen ca. 150 arter.
Det er smaa fugle med let buet neb og spidse vinger
med 10 haandpenner. Tungen er kløftet og danner en
slags pensel, med hvilken de trækker sin føde, insekter
og honning, ud af blomsterne. De er ofte prægtig farvet
og forsynet med en fjærtop eller krave. Bygger aabent
rede i trær og synger vakkert. Australien med
omliggende øer er deres hjem^sted. Af de 20 slegter er
honningsangerne (meliphaga) bedst kjendt; de tæller ca.
60 arter. Besiegtet er brillefuglene (zosterops) med
80 arter. De er smaa og uanselig farvet med en hvid
fjærkrans om øiet. Tropisk Asien og Afrika.
Honningsugerne (nectariniidæ) er meget smaa,
kolibri-lignende spurvefugle med tyndt, langt, buet neb og
kløftet tunge. De to tungeflige er frynset paa indersiden.
Vingerne er korte og spidse med 10 haandpenner.
Hannen har prægtige farver med metalglans. De lever af
insekter og honning fra trærnes blomster. Redet er af
planteuld, aflangt og overbygget med indgang fra siden,
hænger aim. paa et blad eller kvist. Den talrigste siegt
er cinnyris med ca. 60 arter.
Honningsop (armillaria mellea), en i skoge meget
alm. og let kjendelig sop, som gjerne vokser i tætte
samlinger ved grunden af gamle træstammer eller paa
træstubber. Den skiddengule hat er ca. 10 cm. bred,
lamellerne er nedløbende, stilken er furet og bærer en
tydelig ring. Dens mycelium, som danner brune, flade
og grenede strenge, «rhizomorfer», vokser op under
barken af levende trær, som de tilsidst ødelægger.
Honningsvaagene el. Nordre og
SøndreHonings-vaag, to nær hinanden liggende fiskevær paa
sydøstspidsen af Magerøen, Kjelvik herred. Finmarkens amt.
1 begge vær bor der tilsammen 829 mennesker i 140
huse. I 1907 opfiskedes der i begge vær tilsammen af
2400 fiskere 2 198 000 stkr. skrei. Se forøvrigt under
Nordre og Søndre Honningsvaag.
Honnør, militær persons eller afdelings hilsen eller
æresbevisning overfor overordnet m. v. af egen eller
fremmed hær (flaade). I Norge gjør enkelt person h.
ved at rette sig op og føre høire haand til
hovedbedækningen; bæres dragen sabel, føres denne op i høide med
munden; bæres gevær, indtages reglementeret stilling
med paa aksel gevær; er begge hænder optaget, vendes
hovedet mod den passerende. For kongelig person over
myndighedsalderen gjøres desuden «holdt og front»;
bæres sabel, sænkes dennes spids (ogsaa for militære
faner). Udenlands gjøres h. paa lignende maade; «holdt
og front» anvendes i større udstrækning. H. skal
hensynsfuldt besvares. Militærafdeling gjør efter
omstændighederne h. paa forskjellig vis. Stillestaaende ved «giv
agt», «presenter gevær», sænkning af fane, udførelse af
nearness @ nærhed ;
fortrolighed; nært slegtskab; nærighed,
near-sighted (e) nærsynt,
neat @ hornkvæg, naut (til slagt),
n’s tongue oksetunge.
neat @ net, ren(slig), pen,
ublandet; sirlig; nethændt; netto,
neat-herd @ gjæter.
neatness (e) nethed; renhed,
neb @ snude, fremstaaende spids.
Nebel (t) m, taage, skodde,
nebelhaft, neb(e)licht,
neb-(e)lig ® taagefuld, taaget.
neben(an) (t) ved siden af.
nebenbei, -her (t) ved siden
(der)af; i forbigaaende ;
leiligheds-vis.
Nebenbuhler(in) ® m (f),
medbeiler(ske), rival(inde).
Nebenbuhlerei, Nebenbuh-
lerschaft ® f, medbeilerskab,
rivalisering.
nebeneinander ® ved siden
af hinanden, hverandre.
Nebenfrau, -gattin ® f,-weib
n, medhustru.
Nebengelass (Î) n, ydre rum.
Nebengeleise ® n, sidespor.
Nebenland (t) n, biland.
nebenordnen (t) sideordne,
koordinere.
Nebensache (t) f, bisag,
nebensächlich ® af
underordnet betydning, mindre
væsentlig, ligegyldig.
Nebensatz (t) m, bisætning.
Nebensinn ® m, bibetydning.
Nebenton ® m, bitone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
