- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
235-236

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hoorn ... - Ordbøgerne: N - nedbrudt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

235

nederdrægtig—nedkomme

angivet; hos Hesiod er de søstre, døtre af Zeus, og bærer
navnene Dike (retfærd), Eunomia (lovlig orden) og Eirene
(fred). Ogsaa paa menneskelivet virker de, som etiske,
vernende magter, især ved bryllup, fødsel og død. De
tænktes som lyse, ungdommelige kvindeskikkelser i lette,
folderige dragter, stundom med attributer, der betegner
deres virke: blomster, trugter, vildt o. 1.

Hora’tius, navn i en patricisk siegt i det gamle
Rom. 1. De tre Horatiere, trillingbrødre, kjæmpede
efter sagnet under Tullus Hostilius mod trillingebrødrene
Curiatius fra Alba Longa; den ene H. overlevede kampen og
skaffede altsaa Rom seier; han dræbte sin søster, der
sørgede over den ene Curiatius, hendes fæstemand. —
2. Publius H. Gocles («den enøiede») kjæmpede
efter sagnet tappert mod etruskerne under Porsenna
507 f. Kr. og forsvarede Tiberbroen mod dem saa længe,
at den kunde afbr3^des bag ham.

Hora’tius Flaccus, Quin tus (Horats) (65-8 f. Kr.),
berømt rom. digter, f. i Venusia, søn af en frigiven, der
gav ham en udmerket opdragelse i Rom; senere studerede
han filosofi i Athen; 44 sluttede han sig her til Brutus
og kjæmpede under ham som soldatertribun (trods sin
ringe stand) mod Octavianus ved Philippi. Han fik
tilgivelse af Octavianus, men mistede sin eiendom og
levede i den følgende tid som skriver i quæsturen.
Nu begyndte han at digte, hvorved han vandt flere
venner, bl. a. Vergil og gjennem ham Mæcenas, som
gav H. en landeiendom, saa at han kunde leve
ubekymret og opgive sin skriverstilling; ogsaa til August
traadte han i venskabsforhold, men han vilde aldrig
indtage nogen officiel stilling eller være Augusts
privatsekretær. Verker: 1. To bøger satirer, afsluttet 30 f.
Kr,, i heksametre; i elegant forfinet konversationstone
indeholder satirerne angreb paa ting, H. fandt forkjerte
og latterlige i samtiden; glimrende karakteristik og
livlig fremstilling udmerker dem. 2. Én bog epoder, fra
samme tid, jambiske vers med sterke angreb paa uvenner
og modstandere. 3. Fire bøger oder, d. e. lyriske digte
(1 — 3 bd. aar 30—23, 4 bd. til aar 13), dels efterdigtninger
efter Alkaios og Sappho, men dels ogsaa originale digte
i de for den romerske digtning nyvundne former. H.
er mere tanke- end følelseslyriker. 4. To bøger epistler
eller breve, dels virkelige, dels fingerede, ofte sterkt
mindende om satirerne, men roligere, mere afklarede
betragtninger over menneskelivet. Formen er heksametret.
Det sidste brev («til Pisonerne») er et helt læredigt «om
digtekunsten». Ingen romersk digter har vel havt den
indflydelse paa eftertiden som denne livslystne, aandelig
bevægelige og nøgternt ræsonnerende syditaliener, «den
mest helleniske blandt de romerske digtere». [Litt.:
Norske oversættelser er givet af C. Müller og F. Gjertsen
(brevene) samt af P. Holmsen (udvalg af oderne). Til
dansk er H.s verker overs, af L. O. Kjær.]

Hordaland (Hordaland) er det gamle navn paa de
nuværende Nord- og Søndhordland fogderier i Søndre
Bergenhus amt. Sammen med Voss og Hardanger
dannede det Hørdafylke. Indbyggerne kaldes hørder. Fylkets
fire hoveddele gik senere over til syslerne af samme navn.

Horde (tatarisk horda, leir, persisk ordu, hær), asiatisk
ord, der over Rusland er kommet til Tyskland som
betegnelse især for tatarers og kirgiseres nomadeflokke.

Hora^tius—Horisont

236

Horde^olum, se Bygkorn.
Hordëum, se Byg.
Horeb, se Sinai.

Horebiter, et parti blandt husiterne (s. d.).

Horer, se H or aer.

Horg, herred i Søndre Trondhjems amt, s. f.
Trond-hjem, 290.12 km.’^ med 2136 indb.; 7.57 pr. km.^
Herredet, der svarer til H. sogn af Støren prestegjeld, ligger
i den nordlige del af Guldalen omkring Gula, der
gjen-nemstrømmer herredet fra syd mod nord og deler det
i en vestlig og en østlig del. Den østlige del er ved
Sundesoknas trange dalrevne atter opdelt i en nordlig
og en sydlig del. Den øvre, sydlige del af hoveddalen
er forholdsvis trang, den nordlige del omkring kirken
og nordover er aabnere og veldyrket med tildels ganske
store gaarde i bakket terrasseland. Den væsentlige
bebyggelse er paa elvens østside. Gula danner i sit løb
gjennem dette herred Gulfossen, men flyder forøvrigt
jevnt strømmende og tildels ganske stille i bredt løb
med mange øer og sandbanker, der ofte forandrer form.
Trondhjemsbanen (Rørosbanen) og den trondhjemske
hovedvei gaar gjennem herredet i den sydlige del paa
Gulas Vestbred, ved Gulfossen gaar baade vei og
jernbane over paa østbredden, der siden følges. Skogaaserne
i øst og vest for hoveddalføret er ikke synderlig høie
(Rensfjeid 939 m.). Af arealet opgives 18.8 km.^ at være
aker og eng, 170 km.^ er skog, og resten er udmark,
snaufjeld, myr (hvoraf der er meget) og vand (ialt 7.4
km.^). De vigtigste næringsveie er jordbrug og skogdrift.
Der er gode beiter. Skogen er sterkt hugget og tilhører
for en del udenbygds folk. Ved Hovin jernbanestation er
der et sandstensbrud, hvorfra sten er taget bl. a. til
Trondhjems domkirke. Nogle mindre sag- og møllebrug, et
teglverk. Antagen formue 1908 1 757 050 kr., indtægt 302 145
kr. H. sparebank. Oldfund fra yngre og ældre jernalder.

Horg {hqrgr, harg) kaldes en egen art hedenske
offersteder i Norden, formodentlig mest offeraltre af
sammendyngede stene under aaben himmel; ordet betegner
nemlig en stenhob, eller i norske dialekter en fjeldknaus.
H. sammenstilles ofte med hov (s. d.).

Horgen, landsby i Schweiz, kanton Zürich, ved
Zurichersjøen, 410 m. o. h. ; 6883 indb. (1900). H. har
evangelisk og katolsk kirke, silkeindustri, maskinfabrik,
møbel- og trævarefabriker.

Hofice (t. Horitz), by i Böhmen, 22 km. n.v. f.
Königgrätz; 7839 indb. (1900). H har slot,
landbrugs-og handelsskole, bomuldsvæverier, ølbryggerier; frugtavl.

Horisont, den storcirkel, hvori himmelkuglen skjæres
af et gjennem iagttagerens øie lagt vandret plan; dens
poler er zenit og nadir. I dagligtale forveksles h. ofte
med synskredsen, den kreds, hvor himmel og jord
mødes, og som navnlig sees tydelig paa havet, hvor den
kaldes kimmingen; denneeringen storcirkel, da den ligger
mere eller mindre under h., alt efter øiets høide. Den
«dybde», synskredsen har under den egentlige h., udgjør

tilnærmelsesvis y h bueminutter for liøiden h fod.
Resultatet betegner tillige synsradius, afstanden fra øiet til
synskredsen, i kvartmil.

Horisont, kunstig. Solens høide findes ved at maale
vinkelen mellem den og «horisonten» (i betydningen

nederdrægtig — ®
niederträchtig — (e) Vile, base, mean,
abject; villanous - ©infâme, lâche;
vilain.

nederdrægtighed -
©Niederträchtigkeit f — vileness,
baseness, meanness — (f) infamie,
lâcheté f.

nederlag — @ Niederlage f —
(e) defeat, overthrow; (fig. ogs.)

discomfiture — (f) défaite ; déroute
f; desastre; (fig. ogs.) échec m.

Nederlandene — ®
Niederlande pl — @ the Low Countries,
the Netherlands — (f) les
Pays-bas m pl.

nederst — (t) der unterste, der
untere ; (adv) (zu) unterst, untenan
- © lowest, nethermost ~ © le

plus bas; inférieur; dernier; au
bas (de la page).

nedfart — © Niederfahrt;
(Kristi) Höllenfahrt f - (e) descent
— © descente f (aux enfers).

nedgaaende — ©
(hin)unter-gehend — (ê) descending, going
down; (sol) setting — ©
descendant; baissant; (sol) couchant,
nedgang - © Herab-, Hinab-

gehen n ; Untergang m – (e) going
down, descent; (fig,) falling ofî;
(sol ) setting — ©descente f; (sol )
coucher m; (pris-) baisse f.

nedgrave — © vergraben,
verscharren — (e) bury, earth — ©
enfouir, enterrer.

nedkomme — ©
niederkommen — (e) be delivered, brought to
bed (of a child) — © accoucher (de).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:05:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free