Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hornblendeskifer ... - Ordbøgerne: N - nedsættelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
needle-gun—neger
Hartmann, men forresten nærmest autodidakt. H. var i
udpræget grad folkets og børnenes sanger, en række af
hans viser er kjendt og afholdt over hele Danmark,
mest «Den tapre landsoldat». Ogsaa pianokompositioner.
Hornemann, Glaus Jacob Emil (1810—90), d. læge.
Havde stor fortjeneste af den offentlige hygiene i Kbh.
(arbeiderboliger, barnehospitaler, sygehjemmet). Gav
stødet til fabrikloven af 1873 og en revision af
bygningsloven 1875. Grundlagde «Hygieniske meddelelser og
betragtninger».
Hornemann, Jens Wil ken (1770—1841), d.
botaniker, 1803—17 sekretær i landhusholdningsselskabet,
blev 1808 ekstraordinær og 1817 ordinær professor og
direktør for den botaniske have i Kbh. H. udgav i 1796
en prisafhandling «Dansk økonomisk plantelære» og
forestod fra 1805—40 udgivelsen af «Flora danica», ligesom
han 1822—28 var medudgiver af «Tidsskrift for
naturvidenskaberne». H. reiste ogsaa i Norge og drev floristiske
undersøgelser der.
Hornes, Philippe, greve van, se H o o r n.
Hornet frø, se Glasset frø.
Hornfels er en haard, tæt bergart bestaaende af kvarts,
biotit, andalusit, granat o. a. Den er chokoladebrun
eller mørk. Opstaar af lerskifer ved kontaktmetamorfose.
Meget almindelig i Kristianiafeitet.
Hornfossen, vakker fos, der fra de høie spidse fjelde
Store og Lille Horn styrter ned i Hemsedals hoveddalføre
paa vestsiden af dalen.
Hornfrosk (ceratophrgs), siegt af amerikanske froske ;
udmerker sig foruden ved sin størrelse og sine glimrende
farver ved besiddelsen af en hornlignende udvekst paa
indsiden af hvert øie, dannet derved, at en fold af
øie-laaget er trukket ud i en lang spids. Lever af mus,
andre froske o. 1. Den brasilianske h, (c. corniita) skal
endog kunne sluge en hel kylling.
Horngjelen (belone vulgaris) tilhører
makrelgjedde-familien (scombresocidæ). Kroppen er meget langstrakt
Hornemann—Hornindalen
244
Horngjelen (belone vulgaris).
med smaa skjæl, kjæverne forlænget til et langt horn
eller neb og fors^^net med smaa, spidse tænder.
Rygfinnen sidder langt bag; mellem den og den sterkt
kløftede halefinne findes ingen smaafinner. Den har 12
gjellestraaler. Svømmeblæren mangler luftgang;
blindtarm mangler. Finnernes straaler: rygfinnen 17—19,
brystfinnen 13—14, bugfinnen 7, analfinnen 20—22. Dens
knokler er grønne. Øinene store. Den er oventil
sortgrøn, paa siderne sølvfarvet, under hvid. Længden optil
1 m. Den forekommer fra Middelhavet til Nordkap,
nærer sig af smaafisk, ræker etc.; alm. hos os. Rognen
lægges i april og mai paa grundt vand og fæstes ved
fine traade til tang o. 1. ; ungerne har i sin første levetid
ikke forlængede kjæver. Den fanges mest i garn.
Hornhinde, se Øiet. — H.-betæ n delse (keratitis)
bestaar i en uklarhed af den i normal tilstand
gjennem-sigtige hinde, ledsaget af rødhed af øiet, lyssky,
taare-flod og smerter. Den begynder i de overfladiske eller
i de dybere lag af h. Den første gruppe omfatter de
fleste tilfælde; aarsagen er oftest en betændelse af
bindehinden, en simpel katarrh, en skrofuløs lidelse,
trakom (ægyptisk øiensyge), den gonorrhoiske
øienbetæn-delse hos nyfødte o. a. ; eller betændelsen skyldes
en læsion med paafølgende infektion af h. Betændelsen
er oftest forbigaaende og godartet; men den kan
stundom føre til blivende pletter paa h., som skader synet,
og udbreder sig i enkelte tilfælde til og ødelægger hele
øiet. Den anden gruppe skyldes en betændelse i øiets
dybere dele eller en almenlidelse (syfilis, tuberkulose
o. a.). Symptomerne er mindre heftige, men varigheden
af lidelsen til gjengjæld længere, maaneder og aar; oftest
angribes begge øine. Lidelsen kan helbredes med eller
uden blivende uklarhed af h. H.-betændelse som følge
af gonorrhoisk infektion hos nyfødte var tidligere en af
de hyppigste aarsager til bhndhed; dette forhold er nu
helt forandret paa grund af en forbedret behandling. —
H.-pi ett er skyldes en ved forudgaaende h.-betændelse
fremkaldt ugjennemsigtighed. De mest mættede pletter
opstaar efter saar, idet det ødelagte klare væv erstattes
med ugjennemsigtigt bindevæv. Medens de i midten
af h. liggende pletter generer synet betydelig, behøver
de i randen liggende ikke at gjøre dette. En opklaring
af h.-pletter kan desto snarere ventes, jo yngre individet
er. Undertiden udkræves operation (pupildannelse,
tatovering af pletten med tusch) for at bedre synet eller
udseendet.
Hornindalen (det gamle Hornynjadalr), herred i Nordre
Bergenhus amt paa nordsiden af Nordfjorden i dens indre
parti, 370.32 km.^ med 1618 indb. (1900); 4.97 pr. km.^
Herredet, der svarer til H. prestegjeld og sogn, ligger
omkring den øvre (østre) ende af det 51.10 km.^ store
Hornindalsvand (s, d.) og omkring det dalføre (H.), der
i vandets forlængelse i nordøstlig retning fører over til
Sunnelven i Søndmor. Mod nord og øst grænser herredet
til Romsdals amt. Fjeldene naar betydelige høider,
saa-ledes er Glitreeggen s. f. Hornindalsvandet 1270 m. og
Hornindalsrokken (s. d.) paa grænsen mod Romsdals amt
i nordøst 1530 m. Bebyggelsen er spredt langs
Hornindalsvandet og opefter H. Af arealet opgives 8.6 km.^
at være aker og eng, 88 km.^ skog (væsentlig løvskog),
resten er udmark, myr, vand (ialt 44.9 km.^), is og
sne (ialt 2.16 km.^). Den vigtigste næringsvei er fædrift;
der er udmerkede fjeldbeiter, men kun middels gode
hjemmehavnegange; et meieri. Der er adskillig udyrket
til d^^rkning skikket jord, særlig myr, og der opdyrkes
aarligaars ikke saa faa maal. En ikke uvæsentlig
indtægt tilflyder herredet ved turisttrafiken. Der foregaar
nemlig en betydelig gjennemgangstrafik fra Faleidet ved
Nordfjord forbi Hornindalsvandets østende til Sunnelven,
mellem hvilke steder der fører hovedvei. Langs
sydsiden af Hornindalsvandet er hovedvei under arbeide
vestover mod Nordfjordeid. Ved Holmøiene paa
sydsiden af Hornindalsvandet ligger Holmøiene arbeidsskole.
needle-gun @ tændnaalsgevær.
needle-shell @ sjøpindsvin.
needless @ unød{vend)ig,
unyttig-
Heedlessness (g)
unødvendighed.
needie-woman (e) syerske,
neddlework @ syarbeide;
søm, broderi.
needs (e) nødvendigvis.
needy (e) nødlidende, trængende,
fattig.
ne*er-do-good,ne’er-do-well
© uforbederlig fyr, døgenigt.
nef (g f, (poet.) snekke ; skib (i
kirke); (bord)opsats.
nefarious @ skjendig,
afskylig-
Neffe ® m, nevø.
nèfle (D f, (bot.) mispel.
nefrit ~ ® Nephrit, Beilstein
m — @ nephrite, jade — ®
néphrite f.
neg - ® Garbe f - @
sheaf-(f) gerbe f.
negateur © (be)negtende ; m,
benegter.
négatif (f), negative
(be)-negtende; negativ; sb m, negativt
billede, plade; © ogs. negtelse;
modsige, modbevise; forkaste; negte
sankUon paa.
négative ® f, neglende
sætning; negtelse; afslag.
negativeness, negativity ©
negativ beskaffenhed, negativitet.
negation @, négation (f) f,
negtelse ; negteord ; (f) ogs. afslag, nei.
neger — ® Neger m — @
negro — (f) nègre m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
