Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hortense ... - Ordbøgerne: N - Neige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Hortense—Horungerne
250
Neige—nemhed
banestation og dampskibsbrygge; i den nordlige, mellem
byen og verftet, er havnen, der er beskyttet mod nord
ved øerne Vealøs, Østøen, Mellemøen og Løvoen. H.
skylder verftet sin tilblivelse, og byens historie følger
verftets. Da man i 1815 kom til det resultat, at
Fredriks-værn ikke længer kunde bruges som hovedstation for
flaaden, nedsattes der en kommission for at afgive forslag
til anlæg af ny flaadestation. Kommissionen fæstede sig
først ved en række andre steder langs kysten (Spangereid,
Kristiansand, Brevik, Laagens munding, Vallø, Svelvik
m. fl. st.), medens ingen havde tænkt paa H., hvor der
dengang kun var et gjestgiveri og privilegeret færgested
mellem Kristianiafjordens vestside og Jeløen ved Moss.
Den tilfældighed, at kommissionen blev liggende
veir-fast paa dette gjestgiveri, førte til, at øinene blev
opladt for stedets skikkethed som orlogsstation. Den allerede
skrevne raport blev omskrevet og H. foreslaaet ved siden
af Brevik og mundingen af Laagen. En ny kommission
af 1818 indstillede enstemmig og ubetinget paa H. I
1819 kjøbte saa staten eiendommen H. med en del
tilstødende arealer af gaardene Apenes og Falkensten for
12 000 speciedaler og dermed var H.s fremtidige stilling
som flaadestation bestemt. Indtil videre sorterede dog
H. under Fredriksværn. I 1849 gik imidlertid stedet
over til at blive flaadens hovedverft, og i 1854 fik det
navnet Karljohansværns verft. Først i 1864 blev
imidlertid sjøkrigsskolen flyttet hid fra Fredriksværn.
Bevilg-ningerne til verftet var til at begynde med smaa, og der
synes længe fremover at have hersket tvil, om man i
valget af H. som flaadestation havde været heldig.
Omkring midten af forrige aarh. skjød dog verftet og byen
noksaa hurtig i veiret. Det mekaniske verksted opfortes
i tiden 1841—47, kaserne med skolebygning for
sjømilitære korps i 1851, sygehus 1841, garnisonskirke 1853
—55 o. s. V. I denne periode byggedes der ogsaa en
række krigsskibe af forskjellige typer. I 1858 blev H.
ladested og i 1907 kjøbstad. Foruden folkeskole,
verfts-skole, høiere almenskole, sjøkrigsskole og teknisk
aftenskole er der en teknisk skole (oprettet i 1855). I 1905
fik H. nyt vandverk med vandledning fra Borrevandet
og et ordnet brandvæsen. Der har op gjennem tiderne
(1844—1907) gjentagne gange været nedsat kommissioner
med opgave at udtale sig om og i tilfælde foreslaa H.
befæstet. I tiden 1848—59 udførtes der ogsaa en del
mindre befæstningsanlæg. I den senere tid har striden
om H.s skikkethed som flaadestation og om dens
befæstning atter blusset op. Dokker og verksteder er
stadig forbedret, og der bygges nu alt marinen vedkommende
undtagen panserskibe. I H. er et observatorium og et
marinemuseum grundlagt ved gaver fra
kommandør-kaptein Klinck i 1853. Der udkommer flere aviser og
illustrerede blade («Gjengangeren» og «H.s avis»,
«Illustreret familieblad» og «Børnetidende» og «Sjømilitære
tidsskrift»). Af industrielle og dermed ligestillede
bedrifter kan nævnes: et omfattende forlag, et bryggeri,
to mineralvandfabriker, en sæbefabrik og et garveri.
Der er to banker, H.s sparebank, oprettet 1846, og H.
og omegns privatbank, oprettet 1892. Toldintraderne
udgjorde i 1907 51 244 kr. Der var i 1905 5 skibe med
en samlet tonnage paa 1227 tons hjemmehørende i H.
Bygningernes assurancesum opgives for 1908 til 8 354 700.
Antagen tormue 1908 4479500 kr., indtægt 3387 110 kr.
H., der tidligere valgte stortingsrepræsentant sammen
med det omliggende landdistrikt, vælger fra 1909 en
alene. H. staar i livlig dampskibsforbindelse med Kra.
og byerne ved Kristianiafjorden, og gjennem
grevskabs-banen (Vestbanen) staar den i forbindelse med Kra. og
byerne vestover til Brevik og Skien. [Litt.: J. Beck, «H.;
kort omrids af stedets historie» (udgivelsen paabeg. 1909).]
(Se planche Horten.)
Hortense/ar M’s7, Eugénie H. de Beau harnais
(1783—1837), datter af general Alexandre Beauharnais
og Josephine, der som enke 1796 egtede Napoleon
Bonaparte. H. var altsaa Napoleons steddatter. Egtede 1802
Napoleons broder Ludvig, den senere konge af
Holland. I dette egteskab fødtes den senere Napoleon III.
Skjønt forholdet mellem egtefællerne var daarligt og
trods moderens skilsmisse fra Napoleon, levede H. stadig
i god forstaaelse med denne og opholdt sig efter Ludvigs
afsættelse i Paris, hvor hun 1811 med sin staldmester
Flahault fødte en uegte søn, den senere hertug af Morny.
Levede sine sidste aar paa slottet Arenenberg i Schweiz.
Memoirer. Kompositioner (bl. a. « Partant pour la Syrie...»).
Hortensia (bot.), alm. navn paa hydrangea opuloides
h. (se Hydrangea).
Horte^nsius, Quintus H. Hortalus (114—50 f. Kr.);
berømt rom. taler; ved sine glimrende evner vandt han
allerede som ung stor anerkjendelse som taler i den
svulstige asiatiske stil; han blev dog langt overstraalet
af den flittigere Cicero, med hvem han iøvrigt sluttede
venskab; H. forsvarede bl. a. Verres, som Cicero anklagede.
Hortensvær, ytre og indre (Horta), to grupper nøgne
holmer og skjær ytterst i havet nordvest for Leka paa
grænsen mellem Nordre Trondhjems og Nordlands amter.
Paa øerne, der er skilt fra Leka ved den brede aabne
Hortensfjord, er der dun- og fiskevær. Været, hvor
der er lodstation, anløbes af lokaldampskibe.
Hortikultür (af lat.horføs, have), havedyrkning,-kunst.
Hortis [ortisj, Attilio (1850—), ital.
litteraturhistoriker, blev efter reiser omkring i Europa bibliotekar
1873 i sin fødeby Triest. Hans hovedgebet er den ital.
renaissances litteratur, som han har viet flere fortjenstlige
verker. 1874 udgav han uoffentliggjorte skrifter af Petrarca.
Fra 1879 er hans betydelige studier over Boccaccios
latinske arbeider.
Hortulän, se Spurve.
Horunge. l. (Typogr.). En linje, som afslutter et
afsnit, naar den danner første linje paa en side. —
2. (Sjøudtr.). Bevseising, som hænger løs udenfor seilet,
efterat det er gjort fast.
Horungerne er navnet paa det sønderrevne, vilde
og mægtige tindeparti, der ligger øst for Sognefjorden
mellem Fortundalen (Lysterfjordens forlængelse) i nord
og Vettisdalen eller Utlas dalføre (AardalQordens
forlængelse) i syd. H. regnes som Jotunheimens vestlige
forpost. Tinderne er alpeformige, skarpe og spidse; de
er vanskelige at bestige og naar betydelige høider, særlig
nævnes store Skagastølstind 2404 m., Austabottind 2203
m., Dyrhaugtind 2144 m. m. fl. Indimellem de skarpe
tinder er snefyldte gjuv og botner, og der fører flere
skar over fra vest mod øst (Maradalen, Midtmaradalen,
Stølsmaradalen, Afdalen og Gravdalen). Fra Turtegrø
Neige ® f, helding, sidste
draabe, rest; slump,
neige (f) f, sne.
neigen ® helde, bøie sig.
neiger ® sne.
neigeux ® sneklædt, snedækt;
neighbour @ nabo, granne,
næste, sidemand; grænse op til;
være besiegtet med; være granner.
neighbourhood @ naboskab,
grannelag; nærhed, (om)egn; grænd,
kant.
neighbouring (e) nærliggende,
tilgrænsende; i nærheden,
nein ® nei.
neither © ingen (af to);
hverken; heller ikke.
nekrolog — ® Nekrolog m —
(e) obituary, necrology — ® ar-
ticle (m) nécrologique; nécrologe
m, nécrologie f.
nektar — (t) Nektar - (e) & (f)
nectar m.
nellik - ® Nelke f; (krydder )
ogs. Gewürznägelein n — ©
gilli-flower; pink; (n.farvet) carnation;
(krydder-) clove — ® œillet ;
(krydder) (clou (m) de) girofle m.
nelliktræ - (t) (Gewürz)nelken-
baum m — @ clove-tree — (?)
giroflier m.
nem - ® leicht, gelehrig,
anstellig; bequem - (ej convenient,
easy, handy — ® (let) facile, aisé;
(bekvem) commode.
nemhed — ® Gelehrigkeit,
Bequemheit, Leichtigkeit f - @
handiness, convenience — (g
facilité, commodité f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
