Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hosius ... - Ordbøgerne: N - neologist ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Hosius—Hospitalssygdomme
254
neologist—nervaison
politik, søgte han forgjæves at vende H. fra Athanasius
og den nicænske opfatning. Kort før hans død lykkedes
det at bevæge ham til at underskrive den Sirmiske
formel, som søgte at formidle mellem parterne.
Hösius, Stanislaus (1504—79), kardinal, blev 1543
presteviet, 1549 biskop af Kulm, 1551 af Ermland, 1561
kardinal; 1562—63 ledede han det gjenaabnede
Triden-tinerkoncil med stor dygtighed. Han arbeidede
energisk paa at bekjæmpe protestantismen, skrev en række
polemiske skrifter mod den og understøttede jesuiterne,
bl. a. ved at oprette et jesuiterkollegium i Braunsberg (1565).
Hospitaler, sygehuse, vides først omtalt i 1 aarh.
(Trajan, militær-h.) og senere i 4 aarh. e. Kr. Blev
almindeligere i middelalderen i anledning af spedalskheden
(«lepro-serier»). Tog større fart i 18 aarh., men fik sin moderne
form siden midten af 19 aarh. I de større ældre h.
stuvedes tiest mulig syge sammen i sygesale langs
sammenhængende korridorer under ét tag
(korridorsystemet). I disse overbelagte kaserner generede de syge
hverandre ved støi; luften var slet, smittestoffe fandt
rig anledning til at sprede sig, og de derved fremkaldte
«hospitalssygdomme» (s. d.) medførte en stor dødelighed.
Belært ved erfaringer fra Krimkrigen (Miss Florence
Nightingale), borgerkrigen i Nordamerika og den
tysk-franske krig er man derfor gaaet over til luftigere lokaler
og fordeler patienterne paa mindre bygninger
(paviljon-systemet; først anvendt i Plymouth i 1764). Disse bestaar
tildels kun af én sal med et par tilstødende rum (f. eks.
i Eppendorfs h. i Hamburg). Men en saa spredt be-
Hospitaler: Paviljon paa sygehuset i Eppendorf i Hamburg.
VL varmelegemer; LK luftkanaler; TR trappe.
byggelse er dyr og kræver megen betjening. Desuden
kan en overførelse af smittestoffe nutildags modarbeides
ved en gjennemført renslighed, ved den antiseptiske
saarbehandling (s. d.) og ved snarest at afsondre
mistænkelige patienter. Derfor gaar man oftest en
mellem-vei og fordeler i de større h. de syge i lyse og luftige
rum i 2-etages paviljoner paa op til omtr. 100 senge,
som paa epidemisygehuse bør bestaa af afdelinger, der,
naar fornødent, kan afspærres fra hverandre. H. bør
ligge frit, paa tør grund, uden generende naboskab.
Kontorer og boliger for administrationen, kjøkken, vaskeri
o. 1. skilles fra sygerummene og anbringes paa større h.
ofte i egne bygninger. Jo færre syge paa samme rum,
des behageligere for dem, men des dyrere bygning og
des flere sygepleiersker (af disse kræves alm. 1 paa
8 à 10 syge; dog flere for børn og epidemiske syge).
Tillige har større sale, som gaar tvers gjennem
bygningens bredde og har vinduer til to hinanden modsatte
kanter, den fordel at kunne faa sol to gange daglig og
at kunne luftes ved gjennemtræk. Alm. anvendes sale
paa ca. 10 (helst) op til 20 el. flere senge, hvortil slutter sig
mindre rum paa 1 à 2 senge for patienter, som er særlig
haardt angrebet, som udbreder stank o. 1. Hertil kommer
kjøkkener, bad og priveter med foran liggende
skyllerum for bøtter, møbler o. 1. I flere moderne sygehuse
findes tillige «dagligværelser» for patienter, som gaar oppe.
Videre kræves rum for lægernes laboratorieundersøgelser,
for de vagthavende læger, for sygepleiersker o. 1. Inventar,
vægge og gulve maa let kunne vaskes; det første er ofte
af malet jern; gulvene beklædes alm. med linoleum og
er paa større h. brandfaste; for at skylles rene har de
paa operationsstuerne (godt lys!) afløb til kloak. I alm.
sygestuer kræves mindst 10 m.^ gulvflade og 30, helst
45 m.^ rumindhold pr. seng (patienter, som gaar oppe,
f. eks. veneriske, kan nøie sig med 25 m.^); høiden er
alm. 3.75—4 m. Vindusfladen bør helst udgjøre Vs af
gulvfladen. Ovne eller centralopvarmning med tilførsel af
frisk, opvarmet og aftræk for bedærvet luft. Skal man
ved transport af syge kunde svinge sengene rundt i
korridorerne, bør disse være 3 m. brede. 1 deres ender
eller i skyllerummene anbringes kanaler for nedkast af
skiddentøi til kjelderen e. 1. Paa norske sygehuse koster
bespisningen (betjeningen medregnet) omtr. 60 øre og
alle udgifter under ét (amortisation og forrentning af
byggesummen fraregnet) oftest ca. kr. 2.50 pr. individ og
dag (alm. forpleining). I udlandet dels mere (Danmark),
dels mindre (Sverige). Paa epidemisygehuse er udgifterne,
ogsaa i Norge, tildels meget større (ekstrapleiersker;
tildels difteriserum). Smaa epidemisygehuse bør mindst
have to afdelinger (for to sygdomme), hver med sit bad,
privet og værelse for pleiersker og hver med egen
indgang. Hver afdeling med mindst to værelser (for mænd
og kvinder). Bygningen af h. i byer koster oftest omtr.
3—5000 kr. pr. seng (tomten oftest ikke medregnet),
sjelden mindre, stundom op til 10 000 kr. o. m. Hvor
midlerne er smaa, bør man dog erindre, at et
ufuldkomment sygehus er bedre end intet; thi der skal lidet
til, forat fattige syge skal faa det meget bedre end i
sit hjem. Se ogsaa de enkelte norske h. (Se planche
Hospital.)
Hospitalsbrandj se Hospitalssygdomme.
Hospitalsbrødre (hospitaliter) er i romerkirken navn
paa medlemmerne af foreninger og samfund, som virker
for syge- og fattigpleien. Herunder hører johanniterne,
Antonius ordenen, de barmhjertige brødre o. fl.
Hospitalsskib, skib indrettet udelukkende til hjælp
for syge, saarede og skibbrudne. Militært h. skal være
hvidmalet med horisontal grøn stribe; h. udrustet af
privatpersoner eller af officielt anerkjendte selskaber i
krigførende eller neutralt land skal ligeledes være
hvidmalet, men med rød stribe]; foruden nationalflag fører
h. hvidt flag med rødt kors. H. skal respekteres og være
fri for opbringeise og skal yde hjælp uden forskjel paa
nationalitet.
Hospitalssygdomme er sygdomme, som før i tiden
ofte optraadte paa hospitalerne (s. d.) og er forsvundet
med den forbedrede hygiene. Det var alm. sygdomme
af overførbar art, særlig saarsygdomme (blodforgiftninger,
d. e. pyæmisk-septiske sygdomme, rosen og «hospitals-
(udtryk); © ogs. sproglavning, -
forbedring.
neologist@, néologiste,
néo-logue ® m, sprogfornyer, -renser.
neophyte ©, néophyte ©m,
nyomvendt ; nybegynder.
néoplasie (?) f, néoplasme m,
(med.) nydannelse.
nep (e) (bot.) kattemynte.
nepenthe(s) (ê), népenthès
® m, glemselsdrik ; (f) ogs. (bot.)
kandebærer.
néphalies (î) fpl, afholdsfest.
néphalisme ® m, totalafhold.
néphaliste ® m, afholdsmand,
nephew (e) søster , brodersøn,
néphralgie (f) f, nephralgy
@ nyresmerter, -sygdom.
néphrétique nephritic (g
som angaar nyrerne ; nyre-; sb m,
nyrepatient; @ ogs. middel mod
nyresten.
néphrite ® f, nephritis ©
(med.) nyrebetændelse.
nerf ® m, ne|’ve © nerve;
sene; (fig.) kraft, styrke; ® ogs.
sjælen (i noget); streng, ribbe (paa
bogryg); © ogs. styrke, i^aalsætte.
nerf-férure ® f,
senestrækning, -knude.
Nergelei ® f, smaalig
kriti-seren, pirkeri.
nergeln (£) smaalig kritisere,
pirke.
neroli (e), néroli (g m,
pomerans-, neroliolje.
nerprun (f) m, (bot.) troldheg.
nervaison ® f, nervesystem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
