Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hôtel-Dieu ... - Ordbøgerne: N - nesle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Hôtel-Dieu—Houdon
258
nesle—nethed
danne rigfolk, for hvilke omkostningerne ikke spiller
nogen rolle. Men ellers findes h. for saa godt som
enhver pung og alle samfundsklasser. Det land, hvor
h.-væsenet er sterkest og mest alsidig udviklet, er Schweiz,
hvor det regnes, at h.s samlede anlægskapital gear op i
350 à 400 mill, kr., der giver en afkastning af ca. 5 pet.
netto. For Norge beregnedes bruttoindtægten af den
samlede fremmede reisetrafik 1906 til 12.04 mill, kr.,
fordelt paa 34 342 reisende; der var i h. og deres
inventar nedlagt en kapital af ca. 40 mill. kr. I Norge, som
har alle betingelser for at oparbeide turisttrafiken til en
betydelig næringsvei, har h.-væsenet imidlertid i det store
og hele udenfor Kra. og de større trafikpunkter endnu
ikke naaet et fuldt tidsmæssigt standpunkt. Meget kan
her ventes udrettet af den i 1908 oprettede Norsk
h.-forening, hvis opgave det er at virke til fremme og
udvikling af h.-virksomheden i Norge samt verne om
de dertil knyttede fælles interesser. Den havde høsten
1909 ca. 200 medlemmer. Der var 1906 i Norge ca. 1000
anlæg, som kunde gives navn af h. Eiendommelig for
de senere aars udvikling af reiselivet er de saakaldte
«flydende h.», store komfortabelt udstyrede dampskibe,
som bringer turister omkring til seværdige steder. Vore
vestlandsfjorde blev sommeren 1908 besøgt af 13
saa-danne skibe, der paa 45 ture medbragte 8984 passagerer.
Det er omtvistet, hvorvidt disse flydende h. bringer
landet nogen økonomisk fordel. Sommeren 1909 blev der
af dr. J. G. Holm (s. d.) fremsat en plan til anlæg af en
række (foreløbig 3—4) større, fuldt tidsmæssige turist-h.
paa høifjeldet langs Bergensbanens fjeldovergang. —
Til uddannelse af h.-verter og betjening findes der i
flere lande egne, i flere tilfælde af det offentlige
understøttede skoler. 1869 oprettedes et internationalt forbund
af h.-eiere og h.-bestyrere; dets sæde er Köln. [Litt.:
Hagenbarth, «Handbuch des H.-betriebes» (2 udg. Wien
1897); Lars Rønnej, «Det moderne gjestgiveri» (Kra.
1908); «H.-revue», udg. af Lars Rønnej (Kra. 1909); «Den
fremmede reisetrafik i Norge 1906» (Kra. 1908).]
Hôtel-Dieu [åtæl-djø’J (fr.), sygehus; bekjendt er H.
i Paris.
Holman [åimå], François (1524—90), fr. retslærd,
oprindelig professor i sit fædreland, maatte, da han
var reformeret, efter Bartholomæumsnatten flygte til
Schweiz, hvor han døde som professor i Basel.
Hot Springs [håt sprii]z], by i de Forenede stater,
Arkansas, ligger i Ozark-fjeldene; 9973 indb. (1903). H.
har 80 kildtr med vand af en temperatur 50°—70°
uden lugt og smag, har et stor hær- og marinehospital
med gode badeanstalter.
Hottentot-figen, se Aizoaceæ.
Hottentot-te, se Baros m a.
Hottentotter, indfødt, lavtstaaende folkestamme i
Syd-Afrika, tidligere meget udbredt, nu trængt sterkt
tilbage af kafferne til de fattigere enge mod syd og vest,
hvor de lever som nomader. Navnet h. skal være givet
dem af hollandske kolonister efter deres hakkende,
stammende, med eiendommelige smækkende lyd opf^ddte
sprog; selv kalder de sig khoi-khoin, menneskenes
menneske. De adskiller sig sterkt fra de fleste andre
afrikanske folk, men ligner i meget de endnu lavere
staaende buskmænd; de er under middelhøide (mændene
ca. 1.60 m., kvinderne ca. 1.44 m.), mændene knoklede
og magre, kvinderne ofte med lokale fedtdannelser
(steato-pygi); haaret er sort, kruset og tottet, hudfarven vissen
gulbrun. Dragten er et minimum; de ynder derimod
smykker. Af karakter er de letsindige og tankeløse,
tyvagtige, oftest dovne og med ringe evne til udvikling.
De bor i hytter af
bikubeform, dannet af et
træstel, hvorover lægges
sivmatter, anlagt i samling
og med en fælles plads for
kvæget (kraal, af
portugisisk coral). Kvæget, faar,
gjeter og navnlig
hornkvæg, elskes høit og
slagtes nødig; om paakrævet
suppleres føden med
jagtudbytte. Kvindens
stilling er ringe. H. har
sans for dans, sang og
musik, hvorved anvendes
simple
strengeinstrumenter og tromme.
Religionen er mest en dyrkelse
af de afdødes aander. H. (og buskmænd) har en merkelig
evne til paa stene og klippeflader at indmeisle billeder,
navnlig af dyr.
Houbraken. 1. Arnold H. (1660—1719), holl. maler,
levede i Dordrecht og Amsterdam og opholdt sig nogen
tid i England. Han har udført en mængde ikke særlig
betydelige billeder og titelblade i datidens gjængse
akademiske manér. Størst betydning har han som forfatter
af et tre binds verk om den hollandske malerkunst, der
tiltrods for enkelte unøiagtigheder er et uvurderligt
kildeskrift. — 2. Jacobus H. (1698—ca. 1780), foreg.s søn,
var en udmerket kobberstikker. Han har bl. a. udført
en række fortræffelige portræter, som viser paavirkning
fra det 18 aarh.s bedste franske kunst.
Houdetot [ud9 tå’], Élisabeth Françoise Sophie
d e L a Live, comtesse d’ (1730—1813), skjønaand fra
encyklopædisternes dage; gift med og separeret fra general
d’H. Var trofast i sit forhold til digteren Saint-Lambert
og modstod Rousseaus glødende kjærlighedserklæringer.
Hun omtales i hans «Confessions», og hun er
hovedmodellen for Julie («La nouvelle Héloise»). Mathilda
Malling har skildret M.me d’H. og Rousseau i
«Eremitage-Idyllen».
Houdon [udo’], Jean Antoine (1741—1828), fr.
billedhugger, gjennemgik akademiet, vandt Romerprisen
og blev efter et ophold i Italien medlem af akademiet.
Under indtrj^k af sin italienske reise frembragte han
en række idealfigurer (St. Bruno, Hellige Scholastika,
Diana), som viser en ny og renere stil og tydelig røber
svingningen mod antiken i slutningen af 18 aarh. H.
har dog vundet sit største ry som portrætkunstner. Han
har ikke alene efterladt os et i historisk henseende
overordentlig interessant galleri af samtidens store mænd
(Rousseau, Diderot, Mirabeau, Franklin, Washington);
hans verker er bortseet herfra mesterlige ved sin fine
og livfulde karakteristik. Hans mest berømte arbeide
er statuen af Voltaire i Théâtre français.
nesle - ® Nesself - @ neüle
- (î) ortie f.
Nest (t) n, nest @ rede; ®
ogs. hul, ravnekrog ; (ê) ogs.
hvepsebol; kuld; tilflugtssted, smuthul;
sæt (skuffer o. 1.); bygge rede (for).
Nestel ® m (n), snørebaand,
-lidse.
nesteln 0 snøre, knvtte.
Nesthäkchen, -küchlein,
-kücken n, -hocker m, yngste
barn.
nestle (e) ligge (lunt, koselig,
trygt); huse, anbringe i et rede;
pleie, opelske, hegne om.
Nestling ® m, nestling,
nestler (ê) (nyudklækket)
fugleunge; (g) ogs. redebygning.
net — (t) nett, zierlich - (^
neat, nice; (iron.) pretty — ®
gentil, joli, charmant, coquet,
mignon, propre.
net Sb — (Ç Netz, Garn n —
(ê) net; (tilsjøs) netting; (nerve-,
aare- ) plexus ; (tarme ) caul,
omentum — (f) filet m; (edderkops)
toile f; (fig.) réseau; (anat.)
épi-ploon m.
net @ net, garn; tyll; netto;
binde (net); knytte; fange i (sit)
garn; indbringe, beløbe sig til i
netto.
net (?) ren; pletfri, uskyldig;
ublandet, klar; tydelig; (fig ) aaben,
ærlig ; pludselig, med én gang ;
rent ud, uden omsvøb; netto,
net-cap (e) haarnet.
netformet — (D netzförmig — @
reticular - (f) réticulaire; rétiforme.
nethed - (t) Nettheit, Nettlg-
Hottentot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
