Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hummer ... - Ordbøgerne: N - nordenvind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Hummer—Humusjord
302
Hummer (homanis) horer til de langhalede krebses
(astacina) familie af dekapodernes orden. H. udmerker
sig ved en meget muskelfyldig bagkrop og sine to kraftige
kjødfulde sakseklør(angrebsvaaben), denenemed knudrede,
den anden med sagtakkede egge; dyrets skal er
mørkebrunt, næsten sort. Den europæiske h. (h. vulgaris)
forekommer
alm. ved det
nordlige
Atlanterhavs og
Nordsjøens
kyster og
indover i
Skage-rak og
Kattegat; dens
sydgrænse er i
iMiddelhavet,
dens
nordgrænse op-imod Lofoten,
bare
enkeltvis findes h.
nordligere (i
1908 blev dog
to h. fanget ved Tromsø). — Den amerikanske h.
(h. americanus) er ikke bestemt artsforskjellig; den bliver
noget større end den europæiske. Den er overalt
stationær paa et begrænset felt af faa miles omfang; trives
bedst paa stenet, med tæt tang bevokset bund og findes
talrigst i en dybde fra 8 til 40 m.; om vinteren og
nordligst endel dybere end om sommeren og sydligst, efter
vandets høiere temperatur. H. er kjønsmoden ved sit
niende aar og har da opnaaet en totallængde af over
22 cm , den vokser til over 40 cm. En hun-h. har ca.
13 000 eg som udrogn. Gydningen foregaar helst i juli
og august, udklækningen foregaar derefter det næste aar
tidligere paa sommeren. I mellemtiden bærer hunnen
eggene (udrognen) paa undersiden af bagkroppen,
klæbet fast til hverandre og til bagkropføddernes haar.
Eggenes befrugtning sker idet de under gydningen
passerer det hulrum paa kroppens underdel, hvor hannens
sperma en længere tid i forveien er blevet indleiret.
Om forplantningsprocessen vides intet bestemt. H. er
under sine første leveaar i stadig gjentagende
skal-skiftning (i begyndelsen indtil ti gange om aaret, senere
færre gange) og er da temmelig hjælpeløs og et let bytte
selv for sine jevnlige. Kunstig udklækning af h.-eg og
opaling af ungerne er meget vanskelig. Allerede i beg.
af 1870-aarene begyndte man her i landet (ved Stavanger)
udklækningsforsøg; disse er blevet fortsat med kortere
aarspauser; opalingsforsøgene er ikke helt afsluttede. I
stor maalestok drives udklækningen i Newfoundland og
Nordamerika, over 100 mill. unger aarlig; resultaterne har
været gunstige. Fangst af h. foregaar overalt, hvor den
færdes i større antal, paa 5 til 35 m.s dybde; fangsten
foregik tidligere med tang, men i vøre dage fanges de i
teiner med agn. Det aarlige udbytte i Europa er størst i
Norge, i sidste ti-aar trekvart million stykker, i Amerika
flere millioner. Den norske h. er den bedste i velsmag
og er mest søgt. Norges eksport har været oppe i over
to millioner stykker, men i 1908 lidt under én million
nordenvind—noria
levende i kasser, før i tiden brøndfartøier. I Amerika
forhandles størsteparten kogt, desuden nedlægges store
masser hermetisk kogt i blikbokser. [Litt.: G. O. Sars,
«Om hummerens postembryonale udvikling» (1874) og
samme forf.s «Om hummerfisket» (1875); A. Appellöf,
«Undersøkelser over hummeren» (Bergen 1909).]
Humor (lat.) betyder egentlig vædske, fugtighed. Da
menneskets sindstilstand antoges at være bestemt ved
vædskernes blanding i legemet, kom ordet til at betyde
sindsstemning i alm. Nutildags betegner h. udelukkende
den bestemte sindsstemning, som giver sig udslag i
form af det komiske og bæres af en understrøm af
sympati, f. eks. godmodig, harmløs vittighed, der ikke
saarer sin gjenstand.
Humorâlpatologï, se Dyskrasi.
Humor aquëus er den lille mængde vandklare
vædske, som fortil i øiet udfylder mellemrummet mellem
bagsiden af den gjennemsigtige hornhinde paa den ene
og den blaa- eller brunfarvede regnbuehinde samt pupillen,
d. e. forsiden af linsen, paa den anden side (se ogs. Øiet).
Humore’ske (lat.), en fortælling skrevet med lune
(humor), en slags lette musikstykker.
Humori’st (lat.), et menneske, som besidder lune, en
forfatter som blander alvor og spøg sammen.
Humperdinck, Engelbert (1854—), t. komp., leder
af en musikskole i Berlin, elev af Kölnerkonservatoriet,
i sin tid nær knyttet til Wagner, hvem han bistod med
indstuderingen af «Parsifal» i Bayreuth. H.s navn er
væsentlig knyttet til eventyroperaen «Hans og Grethe»,
der over hele verden (Nationalteateret Kra. 1903) hai
gjort lykke ved sin naive ynde, om end den Wagnerske
orkestration og kontrapunkt er for tung for det lette
stof. Senere operaer («Die sieben Geislein»,
«Dornröschen», «Die Königskinder», «Die Heirat wider Willen»)
har ikke havt samme held. Derimod er en maurisk
rapsodi meget spillet.
Humphrey [hu’mfri], se Man ihikiøerne.
Humulus, se Humle (bot.).
Humusjord er karakteriseret ved indholdet af h u m u
s-stoffe (s. d.). Naar jordens indhold af humusstof
overstiger 20 pet. af dens tørstof, kaldes den en ren h.;
ligger indholdet over 10 pet., kaldes den humusrig,
over 5 pet. hu m øs. Man skjelner mellem forskjellige
humusformer. Mild humus eller muld er aker-,
have- eller skogjord, hvor jorden under den jevnlige
bearbeidelse dels ved kultur, dels ved jordens dyreliv
(metemark, insekter), stadig blandes med de organiske
plante- og dyrerester, samtidig med at disse undergaar
en jevn og livlig oksydation, saa at indholdet sjelden
overstiger nogle faa pet. Slig jord viser oftest alkalisk
reaktion. Raa humus optræder som et seigt torvagtigt
teppe under vedvarende vegetation paa jord, som i længere
aarrækker henligger uden bearbeidning, f. eks. naturlig
eng, hede og visse skogjorder. Den er rig paa organisk
stof, ofte over 10 pet., oftest af sur karakter. Nedtil er
den oftest skarpt afgrænset mod et lyst lag (blysand,
kvitmele), hvoraf alle opløselige stoffe er udvasket, medens
der derunder atter findes et af udfældte rødbrune
humus-stoffe farvet lag, der ofte danner en stenagtig masse
(rødjord, aurhelle). Til de under vand dannede humusformer
hører moser og mjM^er samt dynd og gytje.
den — (e) from the north(ward) —
® du nord.
nordenvind — ® Nord(wind)
m - (e) north wind, norther — ®
vent (m) du nord,
nordgaaende: for n. — (t)
nach Norden gehend, steuernd
-© on her way north - (f)
marchant vers le nord, faisant nord,
nordir (f) gaa paa nord (vind).
nordisk — (t) nordisch — (g)
northern, Scandinavian - (f) du
Nord; Scandinave; nordique.
Nordkap — ® Nordkap n — @
(the) North cape — (f) le cap Nord.
nordlig — (t) nördlich - (e)
northern; (retning) northerly; north
(latitude); (the) Arctic, Polar (circle)
— ® (du) nord, septentrional,
arctique, boréal.
nordlys - ® Nordlicht n —
@ northern lights pl, aurora
bore-alis - (D aurore (f) boréale.
nordmand – ® Norweger m
- (e) Norwegian - (f) Norvégien
m.
nordøst, -vest - (t) Nordost,
-west — (^ north east, -west — ®
nordest, -ouest.
nordpol — (t) Nordpol m —
(g) north (arctic) pole - (?) pcMe
(m) nord.
Nordsjøen — (t) Nordsee f
-(e) the North-Sea, the German Ocean
- (f) la mer du Nord.
Nordstern ® m, polarstjerne.
Norge - ® Norwegen n - @
Norway - (f) Norvège f.
noria (e) & (f) f, spande-,
øse-verk, mudderpramverk.
Den europæiske hummer (honiarus vulgaris).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
