Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husstel ... - Ordbøgerne: N - nyctalopie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
Husstel—Husvik
330
fugtighed og liden ventilation, raat tømmer og træverk.
Man er endnu usikker om dens maade at trænge ind
paa, om den kommer ind udelukkende ved smitte eller
med selve tømmeret. Det vigtige spørsmaal, om den
ude i naturen voksende art er den samme eller en anden
art end den i husene voksende (domesticus og silvaticus),
er endnu uafgjort. At den kan udbredes ved smitte,
er vel afgjort. Forebyggelsesmidler mod den er
impregnering af træet med sophindrende stoffe som anti-nonin
o. 1., men fremfor alt renslighed (den befordres ved urin
o. 1. under arbeidet) samt god ventilation og afgrøftning
af grundvand. Ogsaa hos os ødelægger denne sop
aarlig-aars mange huse. Da denne sop ikke alene ønsker
fugtighed, men ogsaa trækker denne til sig, er opholdet
i smittede huse usundt. Desuden opstaar ved soppene
og træverkets forraadnelse en ubehagelig stank. Dens
formodede aarsagsforhold til kræft har ikke kunnet
bevises. Den forveksles ofte af ikke fagfolk med andre
træødelæggende soppe, de «uegte hussoppe», f. eks.
poly-poriis vaporariiis og polyporus rosens samt coniophora
putanea. Den er imidlertid ved flere botaniske
eien-dommeligheder let at paavise ved fagfolk.
Helbredelses-midlet er her som ellers mest forebyggende: fjerne
aar-sagen samt rense væk ubønhørlig de allermindste
dele af angrebet trævirke. Smittet træ maa brændes
udenfor huset.
Husstel omfatter alle praktiske fag, som hører til
husholdningen: madstel, bagning, syltning, rengjøring,
vask og strygning, vedligehold af lintøi, klæder og bohave.
Hussvaleslegten (chelidon), siegt af svaler (s. d.).
De udmerker sig ved, at tarser og tær er fjærklædt.
Stjerten er temmelig dA^bt kløftet. De bygger ligesom
ladesvalerne reder af
lerjord. Findes kun i
den gamle verden og
tæller seks arter, hvoraf
hos os : H u s s V a 1 e n,
tagsvalen (c. urhica),
som oventil er sort med
blaa glans, under og paa
overgumpen hvid.
Vinger og stjert er sorte,
nebbet sort. Længden
150 mm. Hussvalen hækker over hele Europa og det
vestligste Asien; hos os er den alm. overalt helt op i
sæterregionen og hækker i Finmarken kolonivis i bratte
fjeldvægge. Den ankommer alm. i midten af mai og
reiser atter bort i slutten af aug. eller begyndelsen af
sep.; overvintrer i Central-Afrika. Redet bygges af 1er
eller jord og kittes sammen med spyt, fores indvendig
med fjær el. 1. og anbringes under tagskjegget paa
bygninger, paa bratte klipper o. 1. Lægger 4—5 snehvide eg.
Hustad, herred i Nordre Trondhjems amt, s.v. f.
Stenkjær, 26.42 km.’^ med 730 indb.; 27.6 pr. km.’^
Herredet, der ved kgl. res. af 29 mars 1906 fra 1 jan.
1907 fraskiltes Inderøen herred, svarer til H. sogn af
Inderøen prestegjeld. Det er et smaaknauset, skogklædt
fjorddistrikt paa sydøstsiden af Beitstadfjorden med bakket
dyrkningsland og mange tildels store myrstrækninger.
Høiderne naar i Vistkammen 144 m. Opgaver over
fordelingen af aker og eng m. v. foreligger ikke. Den vig-
Hiissvalen (chelidon iirhica).
nyctalopie—nyfiken
tigste næringsvei er jordbrug og skogdrift. Der er ét
meieri og ét sagbrug. Herredet staar i veiforbindelse
med Stenkjær, og jernbanestationen Vist paa Heil—
Sunnanbanen ligger straks ø. f. dette herred. Fiskeri
spiller ingen væsentlig rolle. Antagen formue 1908
745 500 kr., indtægt 128 905 kr. -— H. er ogsaa navn
paa et annekssogn under Bud prestegjeld i Romsdals
amt, straks n. f. Molde. Efter gaard- og sognenavnet
H. har havstykket udenfor faaet navn af H.-viken (s. d.).
Hustadviken, aabent, urent havstykke i leden mellem
Molde og Kristiansund. Farvandet er grundt og opfyldt
af øer og skjær med atlanterhavsbrændingen staaende
lige paa. Ved det nordlige indløb ligger Kvitholmen fyr
og ved det sydlige Bjørnsund fyr. Paa fastlandet Hustad
kongsgaard, hvor kong Eystein Magnussøn døde 1123.
Hustropper er militærafdelinger, udelukkende bestemt
til at danne suverænens personlige æres- og
sikkerhedsvagt saaledes som de gamle norske kongers hird. De
senere tiders gardeafdelinger var oprindelig h., men gik,
eftersom deres styrke øgedes, over til at blive først
elite-afdelinger, senere vanlige arméafdelinger. Blandt nutidens
h. er de mest kjendte: i Preussen slotsgardekompaniet
og livgendarmeriet; i Bayern die Hartschiere; i
Østerrige-Ungarn første Arcièren-Leibgarde, die ungarische
Leibgarde, die Trabanten Leibgarde, die ungarische
Kronwache; i England Yeomen of Queen’s guard og Gentlemen
at arms; i Rusland H. M.s personlige konvoi à fire
kosak-sotnier; ved pavehoffet Schweizergarden og Nobelgarden.
Hustru er en forvanskning af husfru, der tidligere
brugtes baade om konen i huset (husfruen) og i
betydningen kvindelig egtefælle. Den tilsvarende
hankjøns-betegnelse var husbond (s. d.).
Hustugt. Efter lov af 20 juni 1891 er det regelen,
at forældre og andre, der staar i forældres sted, er
berettiget til at anvende maadeholden legemlig revselsesret
paa børn, der staar under deres myndighed. I visse
andre forhold, f. eks. paa skoler og skolehjem, i
arbeids-og strafanstalter m. v. er ligeledes legemlig revselse af
loven tilladt, men da ifølge derom udfærdiget reglement
og ikke paa kvinder over 10 aar.
Husum, by i Preussen, i den sydvestlige del af
Schleswig, ved den kanaliserede H. aa, 4 km. fra Nordsjøen;
9401 indb. (1905). H. har raadhus, gymnasium,
skibsbyggeri, jernstøberi, betydelige kvægmarkeder og udfører
kvæg til England. V. f. byen findes store bassiner til
opbevaring af de ved kysten fangede østers (daglig op til
60 000 stk.). — H. nævnes første gang 1252, fik
kjøbstads-rettigheder 1603 og led i den følgende tid gjentagende
af ildebrand, oversvømmelser og plyndringer.
Husundersøgelse. Husinkvisitioner maa efter grl.s
§ 102 ikke finde sted uden i kriminelle tilfælde. Herom
se Ran sagn i ng. Til h. regnes ikke saadant eftersyn,
som finder sted til kontrol f. eks. med brand-,
bygnings-og sundhedslovgivningens forskrifter, overholdelse af orden
paa offentlige forlystelsessteder o. 1.
Husvaagø, 9.26 km.^ stor ø ytterst i Nordfjorden
ved det søndre indløb til Moldøen, mellem Vaagsøen i
nord og Bremanger i syd, Daviken herred. Nordre
Bergenhus amt. Paa den nøgne, bjergrige og skogbare
0 bor der 183 mennesker i 36 huse.
Husvik, se Drøbak.
nyctalopie © f, nyctalopy
@ dagblindhed.
nydannelse — ® Neubildung
f - (e) reconstruction; (sprogl.)
neologism, modernism — (|)
formation nouvelle, reproduction f;
(nyt ord) néologisme m.
nyde — (t) geniessen; sich
erfreuen (med gen.) - @ enjoy;
(finde smag i) relish; partake of
(refreshments); meet with; receive
— ® jouir de (qc); (finde behag i)
goûter; prendre plaisir à; savourer;
(eie) posséder, avoir ; recevoir ;
(spise, drikke) prendre, manger,
boire; recueillir (le fruit de son
travail).
nydelig - (t) niedlich; hübsch,
allerliebst - (g) charming, lovely;
nice, pretty; (aldeles n.) superb —
(D gentil, charmant, joli, gracieux.
nydelse - (t) Genuss m — ©
enjoyment; fruition ; (quite a) treat,
a luxury; (sensual) pleasure - (?)
jouissance f, délice, plaisir m;
possession f; (afmad, drikke) usage
m; réception f (de l’eucharistie).
nydelsesrig — ® genussreich
- @ full of enjoyment, rich — ®
plein de délices; délicieux.
nydelsessyg - (t)
genusssüchtig - (e) pleasure loving ;
sensual - (f) avide de jouissances, de
plaisirs.
nydelsessyge — (t)
Genusssucht f — (e) love of pleasure;
sensuality — (J) avidité (f) de
jouissances, de plaisirs.
nyfiken se nysgjerrig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
