- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
337-338

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvaler ... - Ordbøgerne: N - nær ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

337

Hvaler

338

frygtet fiende. Selv store h. kan spækhuggerne i flokkevis
anfalde og dræbe. Af delfiner kan dernæst nævnes den
lille gan ges del fin, som væsentlig har interesse derved,
at den lever i ferskvand (i Indiens elve). Ogsaa i
Sydamerika forekommer (i Amasonelven og i Orinoco) en
liden elvedelfin, som er begrænset til det ferske vand.
Meget nær besiegtet med delfinerne er ogsaa
hvidfisken (delphinapterus leucas), hvis hjem er de arktiske
farvande i nærheden af isen. Den mangler helt rygfinne,
har but hoved og faa, spidse tænder. Længden er indtil
20 fod. Farven er kremhvid. Den forekommer i flokke,
specielt ved Grønlands, Spitsbergens og Sibiriens kyster,
og er her gjenstand for fangst (for hudens og spækkets
skyld). Af og til forekommer den ved Norges kyst. I
det merkelige aar 1903 (der ogsaa udmerkede sig ved en
indvandring af arktiske sæler) forekom den i flokkevis
i det nordlige Norge. Enkeltvis strøg individer helt syd
til vore sydligste fjorde, hvor de tildels forblev i længere
tid. Nar-h. (monodon monoceros) har ogsaa et but
hoved, bliver optil 20 fod lang, og dens hud er
eiendommelig spettet og marmoreret i graablaa og
gullighvide farver. Hos hannerne findes der i overkjæven et
tandpar, hvoraf den ene (sjeldnere begge) vokser ud til
en lang, ret, spiralsnoet stødtand, som kan naa mere
end halve kroppens længde. Lever i flokke i drivisen
i de arktiske farvande og gaar længst mod nord af alle
h. En anden underafdeling af tand-h. er neb-h., som
har et rundt hoved med hvælvet pande og en
eiendommelig, fremstaaende «flaskeformet» snude. De har
rudimentære tænder, hvoraf bare 2—4 er helt udviklet
i underkjæven hos hannerne. De har tydelig,
bagnd-krummet rygfinne. Den vigtigste art er bottlenosen
(neb-h., ande-h.) (hyperoodon dioden), som bliver indtil
30 fod lang. Tidlig paa vaaren kommer den fra
Nord-Atlanteren ind i Nordishavet og fører her et pelagisk
liv langt fra kysterne. Af og til forekommer strandede
individer ved vore kyster. Den største af alle tand-h.
er kaskelotten el. pot-h. (spermacet-h.) (physeter
macrocephalus). Den bliver opimod 80 fod lang. Hovedet
er saa stort, at det udgjør mere end fjerdedelen af
kropslængden. Snuden er tver, og hovedet er næsten ligesaa
tykt som forkroppen. Underkjæven er forsynet med
svære tænder. Rj^ggen har flere mindre pukler.
Kaskelotten er et tropisk d}^ som kun sjelden kommer ind
i Nordhavets farvande. Den kjendes let paa, at dens
«blaast» eller pust er rettet skraat forover, i modsætning
til alle andre h.s opadrettede «blaast». — Barde h. er
i mange former udbredt over alle jordens farvande, og
de enkelte arter har ofte en meget vid udbredelse og
foretager meget lange vandringer. De deles i to grupper,
glat-h. med plump krop, ufuret bug og uden rygfinne
og fin-h. med rygfinne og længdefurer paa bugsiden
(rør-h.). Glat-h., sletbagene, ret-h. har stort hoved,
—V4 af kropslængden. Til disse hører grønland s-h.
(balæna mysticetus), sort paa ryggen, med lys eller hvid
bug, indtil 60 fod lang. Barderne optil 15 fod lange.
Var tidligere, for et par hundrede aar siden, meget alm.
i drivisen og langs denne fra Baffinsbugten til
Spitsbergen. Nu er den efterhaanden ved aarhundredlang,
sterk fangst saa reduceret i antal, at den nærmest maa
ansees som en stor sjeldenhed. Lever af smaa plankton-

nær—nærig

dyr. Nordkaperen, biska^er-h. (balæna
biscayensis) har slankere krop og noget kortere, men høiere
hoved end grønlands-h. Mundranden S-formet. Længden
indtil 50 fod. Barderne kun 5—7 fod lange. Udbredt
i den tempererede del af Atlanterhavet. Forekommer
af og til i Nordhavet og knokler er fundet ved gamle
hollandske h.-stationer i Finmarken. Foruden disse
ret-h. forekommer der i andre verdenshave ret-h., som
er artsforskjellige fra de her nævnte, saaledes eksempelvis
Japans reth. (balæna japonica) og Sydhavets
ret-h. (balæna australis). Fin-h. (rør-h.) har kortere
hoved, slankere krop, rygfinne samt eiendommelige
parallele hudfolder, som ligner parallele piber eller rør, langs
bugen efter hele dennes længde. De almindeligste arter i vore
farvande er vaage-h. (balænoptera rosirata). Den er
den mindste fin-h. (25 — 30 fod lang) og kjendes let paa
kort afstand ved, at den har en stor hvid flek paa siden
af lufferne. Den er den almindeligste h., der sees i fjordene
og skjærgaarden; men den forekommer ogsaa tilhavs i
store mængder. Sei-h. (balænoptera borealis) bliver
40—50 fod lang, har overordentlig smaa luffer, og paa
bugen har den en hvidagtig tegning, der i formen minder
om et uhyre løvetandblad. Den findes fra Frankrige til
Finmarken og optræder i vore nordlige farvande i tiden
fra juni til sep. Lever af krebsdyr. Fin-h.
(balænoptera musculns) er sjelden over 70 fod lang. Er iagttaget
fra Novaja Semlja, Spitsbergen, Grønland til Middelhavet
og til ækvator. Lever hovedsagelig af sild og lodde.
Sees hos os særlig talrig under stor- og vaarsildfisket
samt under loddefisket i Finmarken. Blaa-h.
(balænoptera sibbaldii) har meget liden rygfinne, mørkt spettet
eller marmoreret bug. Bliver indtil 85 fod lang.
Forekommer fra Murmankysten, Bjørneøen, Spitsbergen til
Island og ved Amerika. Sandsynligvis har den en endnu
meget sydligere udbredelse. Den kommer først sent paa
sommeren i Finmarkshavet. Ernærer sig udelukkende
af smaa krebsdyr. Endelig kan tilslut nævnes knøl-h.
(megoptera boops), som i legemsformen mere minder
om de sletbagede h., men som dog er en sand fin-h.
Den kjendes straks paa de meget lange luffer (indtil ^/a
af kropslængden), sit store, klumpede hoved og sin lave
rygfinne. Naar den dukker, sætter den ofte halen ret
tilveirs over vandet. — H.-fangst. Ved de fleste
europæiske nationers kyster har der vistnok fra de ældste
tider været drevet en slags h.-fangst, først og fremst
efter de mindre arter. Det første sted, hvorfra man
har kundskab om egentlig fangst af større h., er
Biskaya-bugten. Her dreves allerede i det 11 aarh. h.-fangst, og
fra denne h.-fangst har al senere h.-fangst udviklet sig.
De første h., som biskayerne vovede sig til at angribe, var
de sletbagede barde h. (nordkaperen). Efterhaanden
forfulgte de denne h. helt opover til Island og Grønland.
Islændingerne deltog ogsaa i denne fangst. I 1600 var der
50—60 seilere i fangsten. Efterhaanden deltog ogsaa
engelskmænd, og fangsten udstraktes lige til Nordkap.
Under disse fangstfarter kom man op mod arktiske
farvande og opdagede grønlands-h. Englænderen Jonas
Pool kom i 1583 hjem fra en opdagelsesreise til
Spitsbergen og meldte om masser af h. I 1611 udrustedes
den første engelske h.-fanger. I 1612 deltog allerede
hollænderne. I 1616 havde et engelsk kompani 14 skibe

nær — (î) nahe; (tage sig n. af)
sich etw. zu Herzen nehmen ;
(næsten) beinahe ; (saa n. som) bis
auf — @ near; close; (næsten)
nearly; (paa én n.) except one;
(tage sig n. af) deeply affected by
— (D proche, prochain, voisin,
rapproche; (tilstødende) attenant,
con-tigu; (adv) (de)près, proche; (næsten)
à peu près, presque; (paa . . . n.)

excepté; à l’exception de ; (tage sig
n. af) prendre qc à cœur; (være
n. ved at . . .) être près (sur le
point) de, faillir (manquer de).

nære — (g hegen — (g) nourish
- (f) nourrir; (en følelse) avoir,
porter.

nærende — (t) nahrhaft — (e)
nutritious, nutritive - (f) nourris-

sant, nourricier, alimentaire,
sub-stanUel; nutritif.

nærgaaende — (t) kränkend,
anzüglich, zudringlich - (e)
offensive; indiscreet (question);
indelicate (behaviour); (paatrængende)
forward - ® (krænkende)
offensant; (taktløs) indiscret; (næsvis)
impertinent.

nærgaaenhed — (t) Zudring-

lich-, Anzüglichkeit f — (^
offen-siveness ; indiscretion; forwardness;
indelicacy — (f) indiscrétion;
impertinence f.

nærhed — (t) Nähe f — ©
nearness, proximity; (in the)
neighbourhood, vicinity - (D voisinage
m; proximité; (aux) environs m pl.

nærig — ® karg, filzig, geizig
— © sordid — (î) économe, avare.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free