Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvid ... - Ordbøgerne: N - næver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
nød—nødhavn
sønner Absalon og Esbern Snare. Om marsk Stig
Anderssøn (s. d.) har tilhørt familien, kan ikke bevises.
Hvide søndag, gammelt navn paa første søndag efter
paaske, fordi de lørdag før paaske døbte paa den søndag
for sidste gang bar sin hvide daabsdragt.
Hvide tirsdag, se Fastelavn.
Hvide varer er en fællesbetegnelse for de mest
forskjellig vævede, kniplede eller haandsyede varer af
Ijom-uld og lin.
Hvidfisk, delfinart, se Hvaler.
Hvid flod, en sygelig afsondring af hvidligt slim
fra de kvindelige kjønsorganer, er en meget alm. lidelse,
der ikke sjelden har sin aarsag i en alm.
svækkelsestilstand, f. eks. blegsot, men dog ofte er et symptom
paa en lidelse i livmoderen eller moderskeden.
Hvidfødte, se Albinos.
Hvidhoved, Nils Dankertssøn, bondefører^ sendtes
i begyndelsen af 1713 af almuen i Indre Sogn til Kbh.
for at klage over skatterne. Ved sin tilbagekomst skal
han have opmuntret bønderne til at negte at betale de
nye paalæg. Under de stridigheder, som derpaa fulgte
mellem almuen og øvrigheden, blev H. fængslet og ført
til Bergen (høsten 1713), hvad der fremkaldte nye
uroligheder blandt bønderne. H. blev derpaa (1714) dømt
fra liv, ære og bosted, men slap ved høiesteretsdom
1720 med arrest til udgangen af 1721 og 40 rdl. i
omkostninger.
Hvidkogning er en svag fortinning af
messinggjen-stande ved kogning med tinpulver i en opløsning af vinsten.
Hvidkorn, d. s. s. leukoplaster, s. d.
Hvidmessing, en legering af kobber og zink med en
forholdsvis høi gehalt af det sidstnævnte metal.
Hvidmose (bot.), se Sphagnum.
Hvidnakket svartand, se Dykandslegten.
Hvidnikkelkis (rammelsbergit), et tinhvidt, rombisk
krystalliserende mineral, der ligesom det regulært
krystalliserende mineral chloantit bestaar af NiAs^. H.
forekommer hyppigst i stænglige eller fasrige aggregater ;
den sp. V. er meget betydelig (vel 7). De bedst kjendte
findesteder er ved Schneeberg og Riechelsdorf.
Hvidnæse, hvidsnudet springer, delfin, se Hvaler.
Hvidorme, se Indvoldsorme.
Hvid ridder benævntes indtil 1808 de personer som
var dekoreret med Dannebrogsordenens storkors («det
hvide baand»), dengang ordenens eneste grad.
Hvidrust (bot.), se Gystopus.
Hvidskjæving, delfin, se Hvaler.
Hvidt, Laurits Nicolai (1777—1856), d. politiker,
1795 cand. theol, 1799 kjøbmand, 1835 direktør i
Nationalbanken, 1836 i Kbh.s sparekasse. 1840 blev han medlem
af borgerrepræsentationen, hvis formand han var 1841 —
53. 1848 var han frihedsbevægelsens selvskrevne leder
og var nogle maaneder mod sin vilje medlem af
mars-ministeriet. Siden medlem af den grundlovgivende
rigsforsamling. Etatsraad.
Hvidt blod, se Leukæmi.
Hvidtjørn, d. navn paa hagtorn.
Hvidtøl kaldes de overgjærede, maltsterke, men som
regel alkoholsvage danske ølsorter; svarer nogenlunde til
det gamle norske potøl og svenske svagdricke, men er
som regel meget mere maltholdigt og næringsrigt.
Hvide søndag—Hvirveldyr
348
Hvidveis (bot), se Anemone.
Hvidøre ved Kbh. var i middelalderen en kongsgaard ;
den naaede sin største berømmelse, da den blev bolig
for Dyveke og Sigbrit; senere blev gaarden bortforlenet
til enkelte hoffet nærstaaende embedsmænd. 1561 blev
lenet forenet med Kbh. Da det kjøbenhavnske bourgeois i
begyndte at indrette sig landsteder langs Øresunds strand,
b3^ggede legationsraad Brun 1871 ved arkitekt Schrøder
i engelsk-italiensk stil en villa, som efter Kristian IX’s
død blev kjøbt af hans døtre, keiserinden af Rusland
og dronningen af England, som begge pleier at tilbringe
en del af høsten der.
Hvileperioder, planternes. Enkelte planteorganer
gjennemgaar en h., naar de har naaet et bestemt
udviklingsstadium; hvilen bestaar i, at de stanser sin
vekst for en tid. Trærnes vinterknopper, som anlægges
sommeren før de springer ud, vedbliver at vokse hele
sommeren og høsten, men «hviler» om vinteren og
gjen-optager først sin vekst ved vaarens indtræden.
Lignende er forholdet for ti øenes vedkommende, idet mange
frø ikke kan spire straks efter modningen, men først
efter en vis tids forløb. Ogsaa andre planteorganer,
som løg og rodstokke maa, efterat de har naaet sin
fulde udvikling, hvile en tid, før de «spirer». H. kan
ikke ophæves derved, at planten bringes under heldigere
vilkaar. Ved kunstige metoder (æterisering, frysning)
kan den imidlertid forkortes eller endog ophæves; ved
æterisering kan saaledes syrener, azalea, hortensier drives
til at aabne sine blomsterknopper 1—4 uger tidligere
end uden saadan.
Hvinand, se Dy kan d siegten.
Hvirvel (anat.), se H v i r v e 1 s ø i 1 e n.
Hvirvel (mus.), det sted paa fiolinens hals, hvor
strengene rulles op paa skruerne. Ogsaa en egen
trommeslagfigur, tromme-h.
Hvirvelcentrum, et sted paa jorden, hvor lufttrykket
ved havfladen er mindre end rundt omkring, og omkring
hvilket luften bevæger sig i spiralformede baner indad
i modsat retning af solens daglige bevægelse.
Stormcentrum. «Lavest» paa veirkarterne.
Hvirveldyr (vertebratæ) kaldes efter Lamarck ogCuvier
den øverste af dyrerigets stammer eller rækker. H. er
bilateralt symmetriske dyr (se Aks e), som adskiller
sig fra alle andre dyr ved følgende tre kjendetegn: 1.
Der er et akseskelet tilstede, beliggende paa rygsiden
af (dorsalt for) kropshulen, som omslutter
ernærings-organerne og hjertet. 2. Centralnervesystemet
ligger i sin helhed dorsalt for akseskelettet og har en
rørfor mig bygning, som lader sig føre tilbage til dets
dannelse som en indkrængning af ektodermen. 3.
Tarmkanalen staar foruden i fordøielsens tillige i
aande-drættets tjeneste. — Akseskelettet bestaar i sin opr.
skikkelse af den saakaldte rygstreng (chorda dorsalis,
s. d.), som hos de laveste h. bibeholdes hele livet
igjen-nem, men som regel helt eller delvis fortrænges af den
bruskede eller hos de høiere h. benede hvirvelsøile
som har givet dyrerækken dens navn. Da rygstrengen
repræsenterer den for alle h. fælles og opr. form af
akseskelettet, burde benævnelsen h. rettere erstattes med
den mere videnskabelige benævnelse chordater. Hos
de laveste (og fylogenetisk ældste) til vandet bundne
(t) mit genauer Not — © with
difficulty; (faa gjort noget) make
shift to do smth; (undgaa faren)
have a hairbreadth (narrow) escape
— (D à grand peine; avec
difficulté. til n. — ® zur Not -
at a pinch, at best — ® à la
rigueur; en cas de besoin.
nød - ® Nuss f — (e) nut, nutlet
— ® noix; (hassel-) noisette f.
nødanker — ® Notanker m
- (e) sheet-anchor — (f) ancre (f)
de salut.
nødbremse — ® Notbremse f
- (ê) emergency brake — (f) frein
(m) d’urgence.
nøddebrun — ® nussbraun—
(e) hazel, nut-brown, auburn - (î)
(couleur) noisette.
nøddeknækker — ® Nuss-
knacker m — (ê) (a pair of)
nutcrackers — (D casse-noisettes m.
nøddeskal - (t) Nussschale f
— (e) nutshell; (flg. ogs.)
cockleshell - ® coquille (f) de noix (de
noisette).
nøddeskrike — (t)
Eichelhäher, Holzschreier m - © jay
- (f) geai m.
nøde - ® nötigen, zwingen -
© compel, constrain, force, oblige,
reduce; (overtale) press, urge — ®
obliger, forcer, contraindre,
(opfordre) engager, inviter; (lade sig
n.) se faire prier.
nødflag - ® Notflagge f - ©
Hag (signal) of distress - (f)
pavillon (m) de détresse.
nødhavn — ® Not-,
Schutzhafen m — © harbour of refuge;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
