Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvirvelsøilen ... - Ordbøgerne: N - nødhjælp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nødtørftig—nøiagtighed
351
Hvælving—Hyacinthe
352
Hvælving, en ved hjælp af kileformede stene
(hvælvstene) udført overdækning af et rum. Denne
konstruktion har været kjendt allerede i oldtiden; men blev
først hos romerne konsekvent udviklet og alm. benyttet.
Den enkleste form er det saakaldte tøndehvælv, der
danner en halv hul cylinder. Naar to tøndehvælv
skjærer hinanden under en ret vinkel, opstaar et
krydshvælv, og naar et rum med rund grundform overhvælves,
dannes et kuppelhvælv. Ved en kombination og
udvikling af disse grundformer dannes en række andre
hvælvformer. Den, der har faaet den største betydning
i udviklingen, er krydshvælvet. De diagonaltstillede
krydsede sammenskjæringslinjer kaldes grater. Mellem
disse ligger de fire hvælvkapper. De buer, der afgrænser
hvælvene, kaldes skjoldbuer. Et krydshvælv kan
indspændes mellem murflader, eller disse kan være
gjennem-brudt og danne fritstaaende murpiller, som ved de fleste
middelalderske katedralanlæg. Hvælvets grater dannede
Klosterhvælv. Stjernehvælv.
hos romerne intet fremtrædende led, men blev i den
middelalderlige bygningskunst udformet som sterkt
fremspringende ribber, hvorimellem kapperne blev indspændt.
Disse ribber spillede en betydelig rolle og dannede et
fremtrædende dekorativt led. De romerske krydshvælv
overspændte i regelen rum med kvadratisk
grundform og havde forholdsvis tykke kapper, der støttedes
af solide mure eller tykke piller. I middelalderen
udvikledes imidlertid hvælvene i rige og komplicerede
former, de spændtes over store rum af enhver grundform,
kapperne blev lette, ribberne sterkt udviklet, idet de
ofte dannede et rigt netverk og alle forhold slankere.
Hvælvene hvilede gjerne paa høitragende piller og
konstrueredes saaledes, at de koncentrerede hvælvtrykket
paa enkelte punkter, hvor dette optoges af murede pilarer,
de saakaldte stræbepiller. Der opstod herved et rigt og
kompliceret hvælvsystem, der gav den middelalderlige
bygningskunst sit særpræg, og hvor buernes spidsbuede
form overførtes til hvælvene. Foruden krydshvælvet
har man en række andre former, saasom stjernehvælv,
hvis ribber danner et netverk med geometriske mønstre,
viftehvælv og stalakithvælv. Disse sidste i den
østerlandske bygningskunst. I renaissancetiden udviklede
der sig paa antikt grundlag hvælvformer af enklere art :
kuppelhvælv, klosterhvælv, böhmiske hvælv,
speil-hvælv og kappehvælv, der alle benyttes hyppig ogsaa i
den moderne bygningskunst. I den sidste tid har man begyndt
at benytte støbte hvælvkonstruktioner i beton eller
jernbeton, hvorved spænd-vidden kan øges og vederlagerne
gjøres lettere. I moderne bygninger spiller derfor
brandsikre hvælvkonstruktioner, indspændt mellem jernbjelker
eller udført som armerede konstruktioner (monier- eller
hennebiquekonstruktioner) en stor rolle.
Hvæssesten (hein, bryne) er en sten, som bruges til
at hvæsse knive, økse, Ijaaer eller andre skarpe eller spidse
redskaber. Som h. anvendes især forskjellige slags
sandstene eller kvartsholdige skifere. I Norge brydes h. ved
Eidsberg i Telemarken, hvor der forekommer en
glimmerførende kvartsskifer, hvoraf der aarlig leveres ca. 200
tons. Istedetfor naturlige h. foretrækkes i alm. til finere
brug kunststen, hvor smergel, karborundum eller andre
haarde substanser er sammenkittet ved hjælp af cement
eller andre bindemidler.
Hwasser, Ebba Charlotta Elisa, født Jacobsson
(1831—94), SV. skuespillerinde. Knyttet til det kgl. teater
i Sthm. 1849—88, hvorunder hendes ry stedse voksede,
og hun tilsidst stod som et af den svenske scenes største
navne og ubestridt mest alsidige talent. Original i
opfatning og dyb af følelse gjorde hun ingenuerne til
andet og mere end teaterdukker og fyldte selv de
største ord med virkeligt, ægte liv (Julie, Ophelia). Hun
var lige stor i det historiske drama (Hjørdis i Ibsens
«Hærmændene paa Helgeland») og i det moderne
sam-fundsstykke (fru Alving, Nora).
Hwen-thsang, se H iuen-thsan g.
Hyaci’nt (hyacinthus), siegt af liljefamilien, løgvekster
med klokkeformede blomster i endestillet klase. 30
arter, af hvilke h. orientalis er mest bekjendt. Denne,
som stammer fra Orienten, har været dyrket i flere
aar-hundreder, og der var allerede i 1768 kjendt omkring
1800 forskjellige dyrkningsformer af den. Særlig i Holland
har til alle tider dyrkningen foregaaet i stor maalestok,
og fra dette land faaes fremdeles de bedste løg. H.
forekommer med mange forskjellige blomsterfarver, ligesom
duften heller ikke er ens hos alle former. H. plantes
saavel i haver som i potter til stuekultur.
Hyaci^nt, en som ædelsten anvendt orangegul eller
rød varietet af mineralet zirkon (s. d.). Benævnelsen h.
bruges undertiden ogsaa om grossular og vesuvian.
De gamles h. var blaa eller purpurrød og antagelig det
samme som safir.
Hyacinthe [iasæ’t], Père (eg. Charles Loyson)
(1827—), fr. prest; var lærer ved presteseminarierne i
Avignon og Nantes, blev 1858 dominikaner og senere
karmeliter. 1864—68 prækede han under vældig til-
cessité f; (forreUe sin n.) faire ses
besoins.
nødtørftig - ® notdürftig —
@ (barely) sufficient — ®
(strictement) nécessaire.
nødvendig — ® notwendig,
nötig — (e) necessary, needful,
requisite — (î) nécessaire,
indispensable; (uundgaaelig) inévitable,
nødvendighed - (t) Notwen-
digkeit f — © necessity,
needfulness; a case (matter) of necessity
- (D nécessité ; chose (f) nécessaire,
nødvendigvis — ® notwen-
dig(erweise) — (e) necessarily, needs
— (f) nécessairement, absolument,
nødverge — ® Notwehr f —
@ self-defence; (af n.) in his own
defence ~ (f) légitime défense f; (af
n.) en se (à son corps) défendant.
nøgen — ® nackt; bloss — (g)
naked ; nude ; (bot.) glabrous ; hard
(facts) - ® nu.
nøgenhed — ® Nacktheit,
Blosse f - (e) nakedness, nudity
-® nudité f; état (m) nu.
nøgle se nøkkel,
nøgtern — ® nüchtern — ©
sober — (î) sobre.
nøgter(n)hed — (t) Nüchtern-
heit f - © sobriety — (g sobriété f.
nøiagtig - (t) genau, pünktlich
— © accurate, exact, precise ;
punctual; (oversættelse) ogs. close
— ® exact, juste, fidèle, détaillé;
précis, (om mennesker) ponctuel;
(samvittighedsfuld) scrupuleux.
nøiagtighed — (g Genauig-,
Pünktlichkeit f - © accuracy,
exactitude, exactness, preciseness,
KrydshN’ælv.
Tøi i 1 1
Kuppelhvælv.
Höhmisk kappe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
