Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyperetes ... - Ordbøgerne: O - obtrusion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
Hyperetes—Hy ^pnos
374
obtrusion - occasion
Ægina af Antipatros. Som taler høit skattet af samtid
og eftertid; de faa bevarede taler viser, at han besad
stor smidighed som advokat.
Hyperetes (græ.), tjenere, særlig oppassere i hæren,
ordonnanser, livgardister, rorskarle i flaaden, betjente
hos embedsmænd.
Hyperhidrose, abnormt sterk sved, kan hos ellers
normale individer til dagligdags optræde f. eks. i
aksel-hulerne eller paa fødderne; dels kan den være et tegn
paa sygdom, f. eks. feber eller nervøse lidelser.
Hypericum (bot.), se Perikum.
Hyperïner, underorden af ringkrebs (s. d.);
gjennem-sigtige, pelagiske dyr med store øine; hefter sig som
regel med sine kraftige klamrefødder til geléagtige havdyr,
særlig maneter; en art paatræffes ofte i den alm.
vandklare manet og i brændmaneten.
Hyperion [græ.) var i oldtiden tilnavn til solen, «i det
høie». Allerede i Hesiods «Thegoni» kaldes dog solen,
Helios, søn af H. og Theia, der endvidere havde døtrene
Eos (morgenrøde) og Selene (maane).
Hyperi’t er en gabbrobergart bestaaende af feldspat,
hypersten ognoget diallag. Se Gab bro.
Hyperkinesis, krampe (s. d.).
Hypermangänsurt kali, se
Kaliumhyperman-ganat og Mangan.
Hype’rmeter (græ.) el. hyp er metrisk vers, i
græsk-romersk metrik et vers, der har en stavelse for
meget, som imidlertid ved elision forbindes med første
stavelse i næste vers.
Hypermetropïel. hyperopî, se Overlangsynthed.
Hypermne^stra, se Dan a o s.
Hyperoksyd, se Superoksyd.
Hypero’odon, se Hvaler (sp. 339).
Hyperopi^ se Hypermetropi.
Hyperostose, eksostose, udvekster paa ben,
be-staar dels af en mere eller mindre porøs eller fast benet
masse; dels kan de ved siden af ogsaa indeholde brusk.
Skyldes oftest benhindebetændeiser.
Hyperplasï el. numerisk hypertrofi bruges i
alm. i den patologiske anatomi for at betegne en
formerelse af enkelte vævselementer, f. eks.
bindevævs-h. De fleste svulstformer maa derfor henregnes
til h. En nydannelse af bindevævscellerne i bindevævet
giver bindevævssvulster (fibromer), en nydannelse af
fedtvævet fedtsvulster (lipomer) o. s. v. Ogsaa
kræftsvulsterne, i hvilke de nydannede celler ikke har den
for vævet tj^piske form og anordning, hører til h.
Hyperstën,_se Gabbro.
Hypertrichosis, abnormt rig haarklædning hos
mennesker; beror som regel derpaa, at den embryonale
(rudimentære) lanugo (se Haar) ikke fældes, men holder sig
og vokser videre ud gjennem livet (pseudohypertrichosis
lanugiosa) ; haardragten bestaar da af fine og bløde,
oftest lokkede haar, som hos de mest udprægede
«haar-mennesker» dækker hele ansigtet og endog rager frem
fra næse- og øreaabninger. Sjeldnere er udprægede
former af den eg te h., d. v. s. en ekscessiv udvikling
af den normale (sekundære) haarklædning; haarene er
her grovere, mere børsteagtige; en antydning til den egte
h. optræder dog ikke ganske sjelden i form af let
skjeg-vekst hos kvinder.
Hypertrofi. 1. (Patol.). H.er i den patologiske anatomi
betegnelsen for en abnormt sterk vekst, i alm. af et enkelt
organ. H. kan være medfødt og viser sig som en abnorm
størrelse af en arm eller af en fod; eller den kan være
erhvervet, f. eks. paa grund af en større arbeidsydelse
end sedvanlig af et organ. Fjernes en nyre ved
operation, vil man saaledes se den anden nyre hypertrofiere
paa grund af de større fordringer, der nu stilles til den.
Ogsaa langvarig eller hyppig gjentagen irritation kan
give anledning til h. (hudfortykkelse paa hænder og fødder).
— 2. (Bot.). Ogsaa hos planterne forekommer h., der
ytrer sig som en forstørrelse af organerne ud over det
sedvanlige og ofte forbundet med en deformering af
disse. H. kan fremkaldes ved for stor tilførsel af næring
eller vand eller ogsaa derved, at alle skud paa planten
fjernes paa ét eller faa nær, hvilke da under visse
forhold kan antage meget store dimensioner. Ofte bevirkes
der ved snyltende dyr og planter en for rigelig
tilstrømning af næringsstof til de angrebne steder paa planten,
hvorved h. fremkommer (se Galler).
Hyperæmi, blodoverfyldning. Man skjelner mellem
en «aktiv» h., d. e. forøget blodtilførsel paa grund af
betændelse o. a., og en «passiv» h., som skyldes en
opstuvning af blod paa grund af hindret afløb som følge
af tryk paa venerne, svækket hjertevirksomhed o. 1.
Hyperæstesi er en sygelig forhøiet ømfindtlighed af
hudens følenerver. Ytrer den sig kun ligeoverfor
smertefornemmelser, kaldes den hyperalgesi.
Hyphåsis, græ. navn paa den elv i Indien, hvortil
Alexander den store naaede; heder nu Vjâsa.
Hyphomycëtes (bot.), se Ufuldstændig kj endte
soppe.
Hyphæne thebäica, «pepperkagetræ», et palmetræ,
som vokser i Nord-Afrika, især i Nilegnene. Frugterne,
der smager som pepperkager, spises, og veden har
forskjellig anvendelse.
Hypnäl, kloral-antipyrin(GGl3 . GH^OH)^ . G, ^H^^N^O),
er et lægemiddel, der bruges mod søvnløshed, hovedpine
og krampehoste. Farveløse krystaller, der smelter ved 67
Hypning bestaar i at bringe jord over planterødderne
og ind til de nedre stængeldele. Har en plantedel i
længere tid været udsat for lyset, vil den ofte blive tør,
fast og fattig paa det dannelsesvæv, der betinger
udvikling af knopper, rødder og grene. Men dækkes den
med fugtig jord, vil dette hos mange planter fremkalde
rodskud til støtte for plantens ernæring, stængelens
forgrening og udvikling. Ved h. af poteter vil saaledes
antallet af udløbere tiltage, og knoldudviklingen og
stivelsedannelsen fremmes, ogsaa af den grund, at jorden bliver
varmere, løsere og lettere gjennemtrængelig. Derfor har
h. størst betydning for stiv og fast jord. Ogsaa for
andre rodvekster, for kaal, hestebønner og ved visse
blomsterkulturer kan h. med fordel anvendes; men kan
let misbruges. B e s ky 11 e 1 s e s-h. er en sterk h., der
bruges som middel mod potet-tørraaddenhed. Som
redskaber ved h. anvendes græv, hakke, ard, hestehakke,
hyppeplog o. fl.
Hypnön, se Acetophenon.
Hy^pnos (græ., søvnen), i oldtiden personliggjort som
guddom, i Italien nævnt som tvillingbroder til Thanatos,
døden, begge sønner af natten, Nyx. Bevinget svæver
obtrusion (e) paanødning,
paa-tvingelse; paatrængenhed.
obtrusive @ paatrængende,
paahængelig.
Obtundig) sløve; dæmpe, svække,
døve.
obturateur (f) m, dæksel, laag,
stængsel; (mil.) slutstykke.
obturation (î) f, tilstopning;
plombering.
obtus (D, obtuse (ê) sløv;
stump; afstumpet; (e) ogs. dump
(om lyd).
obtusangle
obtusangu-lar, -angled © stumpvinklet.
obtuseness (e) sløvelse;
afstumpethed, sløvhed,
obus (g m, granat,
obusier ® m, haubits,
obverse @ omvendt (om blad-
form); (mynts) forside, avers;
modstykke; tonen paa første stavelse,
obvert @ vende imod, ned(over).
obviable (f) afvendelig.
obviate (e^, obvier (F) afverge,
forebygge, fjerne.
obviation (e) forebyggelse,
fjernelse.
obvious (é) indlysende,
øien-synîig, klar.
obwalten ® raade, herske,
foreligge, være forhaanden, finde
sted.
obwohl, obzwar (t)
omend^-skjønt.
OC (D: langue (f) d*OC
sydfransk, provencalsk.
ocarina (f) m, lergjøk.
occasion (e) & (f) f, tilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
