Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hypoderm ... - Ordbøgerne: O - occurrent ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
octavin —odd
ved tvangsauktion eller ved mangelfuld rentebetaling fra
debitors side.
Hypotenus (græ.), kaldes i en retvinklet trekant den
side, der ligger overfor den rette vinkel.
Hypotese (græ., grundlag, antagelse) betegner i
videnskaben antagelser, der opstilles som forsøg paa forklaring
af en række fænomener, idet man da (ved deduktion)
prøver, om de slutninger, der kan udledes af denne
antagelse, ogsaa viser sig at stemme med
kjendsgjernin-gerne. Naar en h.s rigtighed er fuldstændig bevist,
ophører den at være h. og kaldes teori. Hypotetisk
betyder betinget. I matematiken betyder h. det, der er
givet som forudsætning i modsætning til tesis, det, som
skal bevises.
Hypo’tricha, se I n f u s i o n s d y r.
Hyppe, hyppeplog, se Hypning.
Hypsomëter (høidemaaler), hypsotermometer.
Naar vand koger, er vanddampens spændkraft lig
lufttrykket. Den spændkraft eller det lufttryk
(barometerhøide ved 0° G. og normaltyngden), der svarer til
vandets kogepunkt (i Celsiusgrader), er bestemt ved forsøg
og opstillet i tabeller. H. er et fint inddelt termometer,
der sættes i et kogeapparat bestaaende af en kjedel med
vand med en lampe under, og over kjedelen et
damprum, i hvilket termometeret staar helt omringet af
vanddampen under kogningen og med sin nedre ende over
vandet. Af det observerede, for instrumentets feil rettede
kogepunkt finder man af tabellerne det sande lufttryk.
H. bliver saaledes et barometer. Det egner sig fortrinlig
som reisebarometer til at bestemme lufttrykket og
der-igjennem et steds høide over havet (deraf navnet).
Desuden til at finde tyngdekorrektionen for et
kviksølvbarometer og tyngdens størrelse, naar der observeres
samtidig med et kviksølvbarometer, da kviksølvets høide
i dette er beroende paa tyngdens størrelse, som varierer
med den geografiske bredde og høiden over havet. Denne
metode (prof. Mohn’s) er anvendt af prof. Hecker til at
finde tyngdens størrelse over verdenshavene og har givet
det interessante resultat, at tyngden her er normal, det
er overensstemmende med den af prof. Helmerts formel
beregnede. (Se I sos ta si og Mohn, «Meteorologi», s. 52.)
Hypsometri, maaling af et steds høide over havet,
se H 0 i d em a a 1 i n g.
Hypudæus, d. s. s. auricula, se Studsmus.
Hyracidæ, hyrax, se Fj e 1 d gr æ v 1 i n ge r.
Hyrdebrev er en rundskrivelse fra biskopen til
stiftets prester, enten til bestemte tider, f. eks. fastetiden,
eller ved særlige anledninger.
Hyrdedigt, se Bukolisk.
Hyrderoman. H., der opstod under senrenaissancen,
er et udtryk for en i denne tid opdukkende længsel
efter større naturlighed og enkelhed i livsførelsen. Den
udmaler en idealverden, hvor følsomme og ædelttænkende
hyrder og hyrdinder færdes i idyllisk skjønne egne.
Hverken naturfølelsen eller naturligheden i denne
digtning er dog særdeles dyb eller oprindelig. Den mest
bekjendte h. er franskmanden Honoré d’Urfés «Astrée»
(5 bd., 1610—27), hvis første del (fra tysk) oversattes til
dansk af Søren Terkelsen omkr. 1640. [Litt.: J. Paludan,
«Renæssancebevægelsen i Danmarks litteratur».]
Hyrdestav, se Bispehue.
Hypotenus -Hysteri
380
Hyrdetaske (capsella bursa pastoris), en over hele
Europa alm. udbredt ugræsplante, tilhørende de
korsblomstrede, med smaa, hvide blomster i klase og
omvendt hjerteformede, korte skulper, efter hvis form planten
har faaet sit navn. De fjærnervede, mere eller mindre
indskaarne blade er samlet i roset ved stængelgrunden.
Hyre kaldes den løn, som en skibsreder betaler fører
og mandskab for deres tjeneste ombord, og betinges i
regelen pr. maaned. At faa hyre, forhyres eller
paamønstres, antages til tjeneste ombord i et skib for en
kontraktmæssig fastsat hyre eller løn. (Jfr. For hy ring.)
Hyrebäs, forhyringsagent.
Hyrekontor, se Fæstekontor.
Hyrkan, navn paa to makkabæiske fyrster. 1.
Johannes H. I, søn af Simon Makkabæeren, jødernes
regent og yppersteprest 135—105 f. Kr. — 2. H. II,
sønnesøn af H. I, en svag karakter, som væsentlig kun
af navn regjerede Jødeland 63—40 f. Kr.
Hyrkänien, oldtidsnavn paa landet s.ø. f. det Kaspiske
hav; beboerne var dengang væsentlig nomader. Landet
tildels skogbevokset; del af det Persiske rige.
Hyrtl, Joseph von (1811—94), ung. læge; 1833
prosektor i Wien, 1837 professor i anatomi i Prag og
1845—74 i Wien. Særlig kjendt for sine bidrag til den
deskriptive og topografiske anatomi og for sin anatomiske
teknik, navnlig med hensyn til karinjektion. Bekjendt
er hans lærebog om anatomi (22 opl.). Rig litterær
virksomhed.
Hyse (gadus æglefuius), vestlandsk og nordenfjeldsk
benævnelse paa den fisk, som søndenfjelds kaldes kolje.
Torskeart udbredt fra den Biskayiske bugt til Bjørneøen
og Murmankysten. Se Torskefiske.
Hyssopus (bot), se Isop.
Hysta’spes, fader til Dareios (s. d.).
Hysterese er den egenskab ved jern, at dets
magnetisering ikke følger den magnetiserende kraft, men ligger
noget tilbage for denne. Lægger man en jernkjerne i
en galvanisk strømspiral, lader strømstyrken i denne først
stige langsomt og derpaa aftage langsomt, og man maaler
den magnetisme, som jernet har for bestemt
strømstyrke, finder man, at under strømmens aftagen er
magnetismen sterkere ved samme strømstyrke end under
dens tiltagen. Og naar strømmen er aftaget til nul, er
der endnu magnetisme i jernet, saa strømmen maa gives
modsat retning, forat magnetismen helt skal forsvinde.
Hysteri er en abnorm sindstilstand, som kan være
forbundet med mere eller mindre langvarige og vekslende,
tildels meget karakteristiske sygelige foreteelser paa alle
mulige andre omraade af nervesystemet, og hvortil der
ikke sjelden knytter sig eiendommelige krampeanfald.
Den optræder i barnealderen omtrent lige hyppig hos
gutter som piger; i den voksne alder er den ulige hyppigere
hos kvinder undtagen blandt proletariatet, hvor den f. eks.
i fængslerne ogsaa er noksaa hyppig blandt mænd. Hvad
angaar sindstilstanden, er denne pirrelig, lunet, tilbøielig
til overdrivelser og slaar let om fra den ene yderlighed
til den anden. Skjønt patienterne ellers udmerker sig
ved viljesvaghed, kan de ofte være udholdende i sin
elskværdighed, naar de ønsker at gjøre indtryk, og kan
leilighedsvis holde haardnakket fast ved sine nykker.
Hvad angaar de sygelige foreteelser paa andre af nerve-
(f) ogs. (rei.) otte dages fest;
otte-linjet vers.
octavin ® m, oktavfløite.
octavon ® m, octoroon ©
halvkvarteron, barn af kvarteron
og hvid.
octavo © (bog i) oktav(format).
octennial © otteaar(i)ig.
OCtidi (f) m, ottende dag.
October ©, octobre (f) m,
oktober.
octogénaire (f) (m),
octogenarian, octogenary @
otti-aari(n)g.
octogene (g) (m), ottekant(et).
octopetalous © med otte
kronblade.
octopod, -pus © ottefodet
bløddyr (insekt); ottearmet blæksprut.
octosyllabe octosyllabic
© ottestavet; (f) ogs. m, ottestavet
vers.
octosyllable © ottestavet ord.
octroi (f) m, torvskat, bytold,
akcise(væsen, -bod); bevilling;
ok-troi.
octroyer ® bevilge, tilstaa.
octuple © & ® ottedobbelt,
oculaire (î), ocular © øie ,
syns-; selvseet; øiensynlig; © ogs.
seglas = (verre) o. ® m.
témoin (m) o. (f) øienvidne.
oculiform (é) øieformig.
oculist © øienlæge.
od — ® Spitze f — © point
-(D pointe f.
odalisque © & (f) f, tyrkisk
kammerslavinde, odaliske.
odd alene; umage; overskj’-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
