Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Höfler ... - Ordbøgerne: O - oktaeder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oldfrue—oleograph
403
Høggenatten—Høiblade
404
Høggenatten, natten til midtvinterdag, 12 jan. Da
ruller vinteren over ryg, sagde man, og væderen og
bjørnen vender sig over paa den anden side.
Høggien, 1629 m. høit fjeld n. f. Foldalen, paa grænsen
mellem Tønset og Lille-Elvedalen herreder og nær grænsen
mellem Hedemarkens og Søndre Trondhjems amter.
Høgnakken, -1045 m. høit, steilt fjeld, Gildeskaal
herred, Nordlands amt. H. er den østlige afslutning
paa en række spidse, forrevne tinder ud mod havet,
nær grænsen mellem Salten og Nordre Helgeland.
Högqvist, Sofia Emilia (1812—46), sv.
skuespillerinde, var et balletbarn og optraadte som ganske
ung ved forskjellige scener. Først efter et studieophold
i Paris, hvor hun navnlig paavirkedes af M.Ile Mars,
slog hun igjennem. Hendes egentlige felt var lystspillet,
men ved sin skjønhed og sit talent udfyldte hun ogsaa
roller som Maria Stuart, Julie, Ofelia. Hun var en egte
kunstnernatur, der ved sine «Torsdagscirkler» samlede
det glade Stockholm til glædens og skjønhedens pris.
Hun døde i Turin paa en rekreationsreise.
Høgronden, 2112 m. høi top i Rondane paa grænsen
mellem Kristians og Hedemarkens amter. H., der er
den høieste maalte top i Rondepartiet, ligger paa
nordsiden af Langglupdalen, hvorfra den uden vanskelighed
kan bestiges.
Høgsbro, Sofus Magdalus (1822—1902), d. politiker.
Allerede i opveksten sterkt national og paavirket af det
Grundtvig’ske livssyn, blev han som student revet med
af friheds- og folkehøiskolebevægelsen. 1848 cand. theol,
overtog han 1850 Rødding høiskole, som under hans
ledelse (til 1862) blev en forpost for danskheden i Slesvig.
1858—1902 ridsdagsmand, fra 1866 af som repræsentant
for Sønder Broby kreds i folketinget. 1862 flyttede han
til Kbh., hvor han 1865—83 udgav det fortræffelige politiske
ugeblad «Dansk folketidende» og var 1873—93 statsrevisor.
Stemte 1864 mod freden, 1866 mod den reviderede
grundlov, samlede derefter grundtvigianerne til «det nationale
venstre», men sluttede sig 1870 til det forenede venstre,
fulgte 1878 de moderate og gik 1884 med i «det danske
venstre». 1887—1901 folketingets formand. 1895 traadte
han ind i venstrereformpartiet, hvis formand han var
indtil 1897. Uden at være nogen betydelig eller hyppig
optrædende taler øvede H. ved sin overbevisningstro
idealisme og sin prøvede klogskab stor parlamentarisk
indflydelse. Et afsnit af hans erindringer, «Mit forhold
til Grundtvig, Tscherning og Monrad», udkom 1902. En
mindestøtte over ham reistes i Skibelund krat 1907.
Høgsbro, Svend (1855—), d. politiker, foreg.s søn.
Var som gut flere aar i Grundtvigs hus, sammen med
hvis yngste søn han fik undervisning, knyttedes herved
til den religiøs-politiske, nationale folkehøiskolebevægelse,
blev cand. jur. 1878, 1881 overretssagfører i Kbh., 1888
høiesteretssagfører (advokat). Medstifter af
Studentersamfundet 1882, af den liberale vælgerforening 1883,
var 1884—1900 medlem af styret for Dansk
kvindesamfund, fra 1892 for Fællesforeningen for Danmarks
brugsforeninger og 1898—1908 sekretær i det saakaldte
«andelsudvalg». Indvalgtes 1895 i folketinget og
gjenvalgtes 1898—1906. Tilhørte her reformpartiet og øvede
betydelig indflydelse. Indtraadte 1905 som trafikminister
i J. G. Christensens regjering, afløste 1908 Alberti som
justitsminister, fulgte som saadan med over i Neergaards
ministerium og beholdt sin portefølje ogsaa under
Holstein-Ledreborg aug. 1909, men gik af med dennes regjering
okt. s. a. H. fik talrige praktiske reformer i
demokratisk aand gjennemført.
HØgsfjorden (benævnes ogsaa tildels Hølefjorden),
den sydligste af Ry fylkes fjorde, skjærer ø. f. Stavanger
ca. 20 km. indover i landet i sydøstlig retning. Kysterne
er steile og spredt bebygget. I denne fjord, der er
mellem 1.5 og 2 km. bred, drives som regel et godt
brislingfiske. Det prestegjeld, der ligger omkring
fjorden, benævnes efter denne Høgsfjord prestegjeld.
Høgugleslegten (surnia) mangler fjærtoppe paa
panden og kjendes let paa den lange stjert, som rækker
langt udenfor vingerne. Kun én art, h ø g u g 1 e n (s. ulula),
som oventil er brun med hvide flekker, der danner et
baand paa skuldrene; under hvid med tætte, brune
tverstreger og et brunligt baand over brystet. Hovedet
er forholdsvis lidet; øiekredsen hvid med sorte børster
mellem nebbet og øiet og begrænset af et sortbrunt
baand. Vingepennerne brune med hvide flekker.
Stjerten er lang, sterkt afrundet, brun med 7—8 smale hvide
tverbaand og hvid spids. Fødderne
hvide, nebbet graasort paa siderne,
ellers gulagtigt, iris gul, klørne sorte.
Kjønnene lige. Længden ca. 400 mm.
Ungen ligner de gamle. Høguglen
bebor det nordlige Europa og Asien og
optræder i Nordamerika med en
nær-staaende underart, s. funerea. Den
færdes mere ude om dagen end andre
ugler og lever fortrinsvis af smaagnavere.
I sin optræden er den meget periodisk
og optræder i lemænaar ofte talrig
paa steder, hvor den ellers er sjelden.
Den ynder høiereliggende naaleskoge
og findes over hele Norge, almindeligst
i det nordlige; om vinteren besøger
den lavlandet. Den anbringer sedvanlig
sine 3 — 6 eg i hule trær og anfalder
med stort mod enhver fredsforstyrrer.
Höhscheid, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Düsseldorf; 15 468 indb. (1905). H. har to evangeliske og to
katolske kirker, mindesmerke for keiser Vilhelm L,
jern-og staalindustri og maskinfabrik.
Høibaadsmand, i marinen en underofficersgrad over
baadsmanden (s. d.).
Høibane, er en jernbane, hvor skinnerne er anbragt
saa høit over terrænet (gader og veie), at der er fri
passage under h. Den del af en jernbane, som falder
indenfor en bys omraade, udføres ofte som h., men h.
er særlig anvendt i Amerika til bybaner (ringbaner)
bygget paa jernkonstruktioner, med betegnelsen «elevated»
(railway). Berlin har ogsaa h., medens bybanerne i
London og Paris er undergrundsbaner.
Høiblade kaldes de blade, som hos blomsterplanterne
forekommer i blomsterstanden uden dog at høre til
nogen af blomstens bladkredse. H. er meget enkle af
bygning, er gjerne smaa og smale. Sidder h. paa selve
blomstens akse, kaldes de forblade, sidder de derimod
ved blomsterstilkens basis, saaledes at denne udgaar fra
oldfrue — (t) Leinenverwalterin
f — (e) head laundress; (paa
hospital) head nurse — (Î)
somme-lière; intendante f.
oldgransker se arkæolog,
olding — ® Greis m — @ old
man — ® vieillard m.
oldîng(e)agtig - ® greislich
- @ senile - (f) senile.
oldingealder - ® Greisen-
alter n - @ old age - (|) åge (m)
sénile, sénilité f.
oldish (e) gammelagtig,
oldkvad — ® altes Gedicht n
— (e) old poem, poetry — (?) poème
(m) antique.
oldkyndighed se arkæologi,
old-metal man (g)
jernskrab-handler.
oldness (e) ælde, alderdom.
oldsager — ® Altertümer pl
— @ antiquities, objects of
antiquity - (^ choses antiques,
antiquités f pl.
oldtid — ® Vorzeit f,
Altertum n — (e) antiquity — (î)
antiquité f.
oléagineux (î), oleaginous
(e) oljeagtig; salvelsesfuld.
oleander — (t) Oleander m —
@ oleander — (f) oléandre m.
oleaster @ vildt oliventræ,
oléfiant ® oljedannende.
oleiferous (ej oljeførende.
oléine ® f, (kem.) olein.
oléique®: acide (m) o. olje
syre.
Ölen ® olje, smøre (med olje).
oleograph © oljetryk.
Høgugle (surtiia
ulula).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
