Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ibsen ... - Ordbøgerne: O - onglette ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oons—oparbeide
439
Ichthyosis—Idalïon
440
trædeisen i denne gjør hvirvelsøilen et knæk nedover
og forløber i den nedre tlig af halefinnen. De fødte
levende unger og nærede sig af fisk og blækspruter.
Iclitbyosaiirus.
Den vigtigste siegt er ichthyosaurus, som er talrigst
i den undre del af juraformationen.
Ichthyosis, fiskesk|ælsygdom, er en hudsygdom, der
viser sig ved en fortykkelse af hudens hornlag. Huden
er tør, støvet; i sterkere grad furet og knækket, saa at
der dannes skjæl plader af forskjellig form og tykkelse.
Hudens farve kan forandres til graalig eller brunlig.
Lidelsen findes mest udtalt paa lemmernes strækkeside,
mindst i ansigtet, haandflader og fodsaaler. I. kan være
arvelig. Den begynder i den tidlige barndom og holder
sig i regelen hele livet, idet den, selv om den kan
paavirkes gunstig ved passende behandling, er uhelbredelig.
Ichthys, se Fisken.
Ici [isi’], (fr., af lat. ecce hic, se her), her; tilraab til
hunde: kom hid!
Icolmkill [ikåmki’l], se Iona.
Ictërus, se Gulsot.
Ictus (lat.), «slag», særlig i metriken «taktslag»,
og-saa brugt lig arsis; ogsaa en akcent over den stavelse,
hvorpaa i. falder.
Id, herred i Smaalenene, straks s. f. Fredrikshald,
382.34 km.^ med 5186 indb., deraf 1575 svenskfødte;
14.58 pr. km.^ Herredet, der svarer til I. og
Enning-dalen sogne, ligger s. f. Tistedalen og øst for Iddefjorden
(s. d.) og grænser mod syd og øst til Sverige. I L. H.
Bings «Norges beskrivelse» af 1796 anføres angaaende I.s
beliggenhed bl. a. følgende: «I. prestegjeld har en
besynderlig og hæderlig beliggenhed frem for alle andre
prestegjeld i Norge ; thi næsten rundt om, eller i det mindste
paa dets fleste sider indesluttes det af kongeriget Sverige.»
Terrænet er et smaakuperet skoglandskab med steil
fjeld-skraaning ned mod Iddefjorden. Høiderne naar i
Skaare-fjeld i nord 227 m. og Trestikkeren ø. f. Prestebakke 238 m.
Der er betydelige m^^rstrækninger og mange større og
mindre vande, hvoriblandt nævnes Ertevandet 3 0 km.^,
Ørsjøen 5.3 km.^; areal ferskvand ialt 26.68 km.’"^ De
vigtigste næringsveie er jordbrug, skogdrift og stenindustri.
Særlig er stenhuggerierne langs Iddefjorden i de senere
aar vokset op til betydelige bedrifter, der beskjæftiger
adskillige saavel norske som svenske arbeidere. Af andre
industrielle bedrifter nævnes en torvstrøfabrik, en
trævarefabrik, foruden en del større sag- og møllebrug. I
Fredrikshalds umiddelbare nærhed er derhos en del
fabriker, der administreres fra byen. I Iddefjorden
fore-gaar et ikke ubetydeligt laksefiske. Som grænsedistrikt,
hvorigjennem tidligere som nu flere
kommunikationslinjer fører mellem Norge og Sverige, har der forefaldt
flere træfninger mellem nordmænd og svensker, og navne
som Prestebakke, Berby, Iddesletten m. fl. er kjendt
fra vor senere krigshistorie. Paa Berby er nu en
praktisk jenteskole. Antagen formue (1908) 5844 850 kr.,
indtægt 1278 300 kr. [Litt.: E. Hoff, «Beskrivelse over
Idde præstegjeld» («Topografisk journal», bd. 2, 1793
-94).]
Id (leuciscus idiis), en til karpefamilien (gruppen
mortfiske) hørende ferskvandsfisk, der adskiller sig fra
sine slegtninge morten og herslingen foruden ved
betydeligere størrelse navnlig ved noget plumpere legems
form og større antal skjæl i sidelinjen (i regelen 55—60).
Opnaar hos os en længde af over 40 cm. (meget sjelden
over 45 cm.) og en vegt af over 1 kg. Ligesom
herslingen forekommer den i de fleste europæiske lande
nordenfor Alperne samt i Vest-Sibirien, men er hos os
indskrænket til nogle indsjøer og store elve i landets
sydøstlige hjørne (østenfor Skiensvasdraget og ikke
nordenfor Mjøsen); dog forekommer den tildels ogsaa i
brakvand udenfor enkelte elve, navnlig i Smaalenene. I.
opholder sig om vinteren paa dybt vand, men gaar tidlig
om vaaren fra sjøerne og brakvandet op i elve (selv
mindre) for at gyde. Udenfor denne tid er den hos os
ikke gjenstand for synderlig fangst. Kaldes i Mjøsen
vederbug, i Solør bug, andre steder tildels
rød-fj æring, hvilket navn dog ogsaa anvendes paa enkelte
af dens nære slegtninge.
Ida, to bjerge i det gamle Grækenland. 1. I Troas,
nu Kaz Dagh, 1770 m. høit, kjendt i de troiske sagn
(Gànymedes’ rov og Paris’ dom). — 2. I det indre af
Kreta, omtr. 2450 m. høit (nu Psiloriti); her blev
efter sagnene Zeus opfostret af nymferne.
Idaho [ai’ddhö], en af Amerikas forenede stater, ligger
i den vestlige fjeldzone; størrelsen er 218 362 km.^
folketallet i 1907 anslaaet til 273 000 (161 772 i 1900). Det
er et fjeld- og plateauland, men egentlige høifjelde findes
bare i nord ved Montanas grænse, ellers danner landet
høisletter af 12—1800 m. høide, i stor udstrækning
opbygget af basalt og i regelen meget ufrugtbare. Den
største elv er Snake River (Slangeelven); i nord er der
flere vakre fjeldsjøer (Pend d’Oreille og Coeur d’Alêne).
Klimaet er kjøligt, med kolde vintre og varme somre
og liden nedbør. Af befolkningen i 1900 var over 24 000
født i udlandet, deriblandt 1200 i Norge; videre var der
1500 kinesere, 1300 japanere og over 4000 indianere.
I religiøs henseende er en stor del af befolkningen
mormoner. Der er 64 000 børn paa folkeskolerne og 2400
børn paa de høiere skoler; der er et statsuniversitet
med 363 studenter (1907). Skjønt landet er tørt, er
det dog ved kunstig vanding lykkes at skaffe dyrkbar
jord mange steder i dalene, og der avles store mængder
hvede, rug og byg. Husdyrholdet er stort, især holdes
der sauer (3r 2 mill, i 1908). Fjeldene er rige paa metaller,
i 1907 blev der udvundet guld for 4^ -2 mill, kr., sølv
for 20 mill. kr. og bly for 45 mill. kr. Staten har 4500
km. jernbane; flere pacificbaner passerer gjennem den.
Hovedstaden er Boise. Staten skriver sig fra 1890
(territorium i 1863), og den sender to senatorer og én
repræsentant til kongressen i Washington.
Idalïon (nu Dali), by paa Cypern med et 1885
opdaget Afrodite-tempel.
oons O for pokker!
ooze (e) sive (tyte) ud; blødt
mudder; sivning; barke-,
garverlud.
oozy (e) mudret, dyndet,
op — (t) auf(v^’ärts), empor,
hinauf, hinan, herauf; (o. ad bakke)
bergan — (e) up; (the window
flew) open; (lukke o.) open; (op
ned) upside down; out (of the
water, bed); (o. ad bakke) up-hill
— (f) en haut, en l’air; (o. af, fra)
de ; (o. i) dans ; (o. paa) sur ; (o.
ad bakke) à mont.
Opacité (D f, opacity @
ugjen-nemsigtighed; mørke, dunkelhed.
Opad se op.
opadstræbende — ®
aufstrebend - © aspiring — (f) qui
cherche (tend, aspire) à s’élever.
Opah © laksestørje.
Opal — ® Opal m — © op;
- (g opale f.
Opalesce © opalisere, spille
forskjellige farver.
Opalescence © farvespil,
opalescent © spillende i foi
skjellige farver.
Opalin (f) opalfarvet.
opamme — (t) säugen, au
Ziehen - (e) nurse, suckle ®
allaiter.
Opaque (f) ugjennemsigtig, mat.
Oparbeide — (t) (jord) anbauen,
urbar machen ; (en opinion^ regen,
(formue) gründen — @ (jord)
cultivate, work; (opinion) get up; (a
feeling), (formue) work his way to,
carve out for himself — ® (jèrd)
cultiver; (forbedre) amélioer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
