Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ifigenia ... - Ordbøgerne: O - opdrage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
Ifigeni^a—I gnatjev
446
I yderste øieblik bortførte gudinden hende gjennem
laften til Taurierlandet og satte en hjort i hendes sted
ved offeralteret. I Taurien hjalp hun siden som
prestinde ved Artemis’ tempel sin skibbrudne broder Orestes
og vennen Pylades og drog med dem til Brauron i
Attika, med Artemis’ høihellige, himmelfaldne billede, og
grundede et tempel for gudinden. Euripides’ tragedier,
«I. i Aulis» og «I.iïauris» handler om hendes skjæbne,
der ogsaa bl. a. er behandlet af Racine og Goethe.
Ifigeni^a i Aulis og Ifigeni’a i Tau r i s, operaer
af Gluck.
Ifi’krates (død ca. 350 f. Kr.), leietropsfører i Athen,
uddannede dygtige, letbevæbnede soldater, med hvilke
han kjæmpede heldig mod spartanerne i den korinthiske
krig (392—90 f. Kr.); han spillede ogsaa i den følgende
tid en betydelig* rolle, indtil lian i forbundsfællekrigen
(omkr. 356) engang undlod at levere slag, hvilket vakte
folkets utilfredshed, hvorefter han traadte tilbage.
Igda, d. s. s. linerlen (s. d.).
Igjajavrre, ca. 12 km.^ stort, sterkt forgrenet vand
i Karasjok herred, Finmarkens amt. I., der ligger ved
fjeldveien mellem Kistrand og Karasjok kirkested, har
afløb mod øst til Tana.
Iglau, Østerrige, by i Mähren, ved grænsen af Böhmen,
ved Iglawa (bielv til Thaya—March), 519 m. o. h., og ved
jernbanen Prag—Wien; 24 000 indb. (82 pet. tyske). I.
har uldindustri.
Iglegræs, n. plantenavn, anvendt dels paa isoetes,
dels paa myrklæg (pedicularis).
Igler (hirudinea, discaphora), afdeling af ledorme (s. d.).
Legemet som regel sterkt affladet, hvilket skyldes
tilbagedannelsen af den hos børsteormene vel udviklede
kropshule. I. kommer herved til at minde adskillig om
fladorme, særlig ikter, hvem de desuden ligner i at have
to sugeskaale paa bugsiden. Den ene af disse, som
I ofte er lidet fremtrædende, sidder ved
^ forenden og gjennembores af munden,
r-!^) den anden, kraftigere, ved bagenden,
lige under endetarmsaabningen. Legemet
viser en langt finere tverfuring end hos
børsteormene. Tarmen forløber uden
slyngninger fra mund til gat, men bærer
2
Blodigle (lüriido officinalis). 1. Indre organer,
o svelg; d tarm; vedd’aabnet; dg rygkar; lg
sidekar; SC segmental-(nyi’e-)kanal ; b bagre
tarmblind-sæk; a endetarm med gat. — 2. Tversnit. dm fra
ryg til bug gaaende muskler; lm længdemuskler;
rm ringmuskler; vd rygkar; vi sldekar; w bugkar
med bm bugnervestreng; h sædkjertel; md tarm;
np nyrekanal; cnp urinblæi^e.
opdrage—Opefter
som regel en dobbelt række blindsække, som under
sugningen optager store mængder blod. Efter svelgets
bygning deles i. i to grupper: hos kjæve-i. (hvortil
blod-i. og heste-i. hører) er det bevæbnet med tre
halvcirkelformede, i randen med kalktænder forsynede
chitin-blade, som bevæges cirkelsagagtig mod hverandre. Hos
snabel-i. (hid hører bl. a. de smaa brusk-i., s. d.) kan
der fra svelgets bund skydes frem en fin tilspidset tap,
hvormed der bores hul og suges blod. Af karsystemets
fire længdestammer opfattes de tre, som forløber langs
siderne og bugen, som rester af kropshulen; bugkarret
omslutter bugnervestrengen. Ved forenden sidder
primitive øine, hos enkelte tillige paa bagre sugeskaal. I.
er hermafroditer. I. er en temmelig artsfattig gruppe,
som væsentlig findes i ferskvand, men heller ikke mangler
i saltvand og paa landjorden. De lever fornemmelig
som snyltere, sugende blod af større dyr; enkelte lever
stationært paa sine verter. Bevæger sig som regel «paa
iglevis» henover underlaget ved hjælp af sugeskaalene
samt svømmer ved slyngninger af legemet. Af stor
interesse er forekomsten af mellemformer mellem i. og
oligo-chæter. Saaledes kjendes en liden i. med en udviklet
kropshule samt en snyltende orm med børster samt
de for i. typiske sugeskaale.
Iglerød, Ole Svendsen (1784—1871), eidsvoldsmand,
gaardbruger fra Aremark, var musketer ved det
Sønden-fjeldske infanteriregiment 1808—14, mødte i
rigsforsamlingen 1814 som anden deputeret for nævnte regiment;
deltog i festen paa Eidsvold 1864 og bevilgedes af
stortinget 1868—69 en aarlig pension.
Iglesias, by paa Sardinien, prov. Cagliari, 10 km.
fra vestkysten; 18 322 indb. (1901). I. har en domkirke
fra 13 aarh., rester efter ringmur fra 13 aarh., en teknisk
skole, bly- og zinkgruber og driver handel med vin og olje.
Iglesias de la Casa [-ésias de la kasa], José (1748
—91), sp. digter, af Salamancaskolen. Først satiriker
Quevedos smag; siden gik han, da han blev prest, over
til den alvorlige genre og skrev idyller og romancer,
der trods de glatte vers og sprogets klassiske renhed
gjorde mindre lykke end hans spottedigte, som endog
indbragte ham inkvisitionens opmerksomhed.
Iglo (Neudorf), by i Ungarn, komitat Zips, ved Hernåd,
458 m.o. h. ; 9301 indb. (1901). I. har gymnasium, skole
for træindustri, teater (1902), kobber- og jerngruber. I
nærheden ligger kurstedet Iglofûred.
Tgnatjev, Nicolaj Pavlovitsj (1832—1908), rus.
statsmand; begyndte sin løbebane som officer, blev
1856 militærattaché i London og Paris og fik gjentagne
gange leilighed til at lægge store diplomatiske evner for
dagen. 1858—59 brugtes han med held som
underhandler i Kina, og 1860 skaffede han Rusland store
fordele (Amurdistriktet). 1861 udnævntes han til direktør
for udenrigsministeriets asiatiske afdeling, og som gesandt
i Konstantinopel 1864 vandt han betydelig indflydelse.
1870 udvirkede han Bulgariens særstilling; han benyttede
klogt stammefællesskabet til fremme for sine planer,
deltog i konferencen i Konstantinopel 1876—77 og
udvirkede 31 mars 1877 London-protokollen, som gav
Rusland frie hænder mod Tyrkiet. Det følgende aar
var han hovedmanden ved freden i San Stefano, men
da England satte sig imod, faldt I. Som indenrigs-
opdrage — ® erziehen,
heranbilden - (ë) educate, bring up,
breed (up), rear — élever.
Opdragelse — (î) Erziehung f
— @ education, breeding,
upbringing - ® éducation f.
Opdrager — (t) Erzieher m —
@ educator, pedagogue, tutor - (D
éducateur; pédagogue f.
opdrive — ® auftreiben - (e)
procure, raise; (ikke til at o.) not
to be bad — (F) trouver ; découvrir;
se procurer.
opdrætiiing - (t) Zucht — (e)
breeding, rearing, raising (of cattle)
— ® élevage m, élève f.
Opdrætte - ® (auf)ziehen,
züchten — (^ breed, raise — ®
elever.
Opdrætter - (t) Viehzüchter m
- © breeder - ® éleveur m (de
bestiaux).
Opdyrke — ® anbauen, urbar
machen — @ reclaim, bring under
cultivation - ® cultiver.
Opdyrkning — ® Anbau m,
Urbarmachung f — (e) reclaiming,
cultivation — ® culture,
cultivation f.
Opdækning — ® Decken n;
Anrichtung f - (g) laying;
spîen-diddy laid) table — (f) service m ;
table (f) bien servie.
Opdæmme — ® aufdämmen,
-stauen — @ dam up - (f)
endiguer.
Opdæmning — ©Aufdämmen,
-stauen n — (ê) damming up;
embankment — (D endiguement m.
Opefter se opover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
