Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ilmenau ... - Ordbøgerne: O - opholdssted ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
ophævelse-opiat
fastetider faldt i ugen før jul. Ordet kommer af det
angelsachsiske ymbrendagas (eng. emher-days), af ymhryne,
omløb, periode, men vistnok eg. en folkeetymologisk
omtydning af quatemher, kvartalsfaste (hvoraf ogsaa
tamperdage).
Imbrîa, lat. navn paa Femern (s. d.).
Imbriäni, Vittor i o (1840—86), ital. digter og
kritiker, deltog som frivillig i frihedskrigen 1859 og 1866
og var ogsaa i sine skrifter en stor kriger. Hans lyriske
digte udmerker sig ved originalitet, lidenskabelig kraft og
betydelig ironi. Skarp og slem er hans kritik, saaledes i
«Fameusurpate» (hvor han bl. a. angriber Goethes «Faust»).
Samlede og offentliggjorde sagn og folkeviser; udgav
originale og skarpsindige Dantestudier (navnlig om «Vita
nuova») og nogle noveller.
Imbroglio [imhrå’ljå] (eg. forvikling), forrykkelse af
akcenterne i et tonestykke, saa det synes at mangle
bestemt takt eller bevæge sig i forskjellige taktarter, f. eks.
Chopins mazurkaer. I første finale af «Don Juan» spiller
tre orkestre samtidig i hver sin taktart.
Imbros (Imvros), tyrkisk ø i det Ægæiske hav v. f.
strædet ved Dardanellerne, tilhører vilajetet
Djezair-i-Bahr-i-Sefid; 255 km.^ med omtrent 10 000 græske indb.
Øen er ufrugtbar og bjergfuld og naar i Hagios Ilias
597 m. Den har kulgruber.
Imerëtier, i antal 400 000, tilhører den østlige gruppe
af georgierne (s. d.).
Imhof, Anna Amalie von, se H e 1 v i g.
Imhoof-Blumer, F r i e d r i c h(1838—),t. numismatiker,
har udgivet en række værdifulde arbeider særlig over
gamle græske mynter.
Imhotep var opr. en gammel ægyp. vismand, som
levede ved hoffet hos kong Soser (ca. 2800 f. Kr.j, og
som var berømt som bygmester og som forfatter af
gamle skrifter. Siden fortalte man, at han var søn af
guden Ptah i Memfis, og han blev ophøiet til skytshelgen
for de lærde, skriverne og lægerne. Tilsidst blev han
af folket betragtet ligefrem som en lægekunstens gud;
grækerne i Ægypten kaldte ham Asklepios.
Imingsæterdalen, et fortrinligt sæterdalføre, der
fra Opdal i Numedal fører vestover mod Maarvand og
den sydøstlige del af Hardangervidden. 1 dalføret ligger
en række fiskerige vande.
Imitäriske teori, se Dualismes.
Imitation (lat.), eftergjøreise, efterligning; i. af
levnets-midler, se Forfalskning; imitere, eftergjøre,
efterligne, efterabe. — (Mus.). Anvendelse af et motiv i andre
stemmer eller paa andre tonetrin end oprindelig. Et
lidet motiv kan saaledes gjennem alle tænkelige rytmiske
og harmoniske forklædninger udvikles til et større hele.
I. er grundlaget for de kanoniske og fugerede former.
Immaculata (lat.), ubesmittet; i. conceptio,
ubesmittet undfangelse. I romerkirken blev Jesu moders
ubesmittede undfangelse dogmatisk fastslaaet 8 dec. 1854.
Immane’nt (jfr.Tran seen dent), iboende, d.e. det som
bor i tingens eget væsen og ikke har sin aarsag i noget
andet udenforværende, der paavirker tingen. Hos Kant
betegner i. den erkjendelse, som holder sig til erfaringen,
transcendent den, som gaar hinsides vor erfaring.
Imma’nuel (hebr., «med os (er) Gud»), navnet paa et
barn, om hvilket Esaias profeterer (Es. 7, 14).
Imbria—Immun
464
Immateriali’sme er et navn paa Berkeleys
subjektivisme, ifølge hvilken den ydre verden (materien) ikke
eksisterer.
Immateriell (fr.), ulegemlig, aandig.
Immatrikulere (lat.), indskrive i offentlige registre,
indlemme (blandt studenterne ved universitetet).
Immaturus (lat.), 1. umoden, ikke voksen; 2. som
eksamenskarakter: ikke bestaaet. Karakteren bruges i
Norge kun ved den skriftlige del af de teol. og juridiske
embedseksamener og har her den følge, at kandidaten
ikke kan gaa op til samme eksamen i det nærmestfølgende
semester, men maa vente et aar. Ved de øvrige
embedseksamener faar den nævnte bestemmelse ikke praktisk
anvendelse.
Immediät (lat., umiddelbar, uden mellemled) var i
Tyskland siden middelalderen betegnelse for de saakaldte
rigsumiddelbare fyrster og stæder, der stod direkte under
keiseren. De fleste af disse blev 1803—15 mediatiseret,
d. e. de mistede sin selvstændighed og lagdes ind under
andre statsomraader. De tidligere i.-slegter har dog
stadig visse forrettigheder (jfr. Mediatiseret).
Imme’ns (lat.), umaadelig, grænseløs, uendelig.
Immensuräbel, som ikke lader sig m«ale.
Immermann, Karl Lebe r echt (1796—1840), t.
digter; studerede retsvidenskab ved universitetet i Halle,
deltog 1814 i krigen mod Frankrige. I hans senere
stu-denteraar bragte hans strenge retfærdighedsfølelse ham
i strid med studenterforbundet; hans første trykte arbeide
blev et forsvarsskrift i denne sag. 1821 blev han ansat
som auditør i Münster; her gjorde han bekjendtskab
med grevinde Ahlefeldt-Laurvigen, gift med friskareføreren
Adolf Lützov^, hvis hus var et samlingspunkt for alle
litterært interesserede. Der opstod et kjærlighedsforhold
mellem dem, som gjenspeiles i «Gardenio und Gelinde»
(1826), det merkeligste af hans ungdomsarbeider.
Grevinden blev skilt fra sin mand og fulgte 1. til Düsseldorf,
hvor han i 1827 blev ansat ved landretten. I denne
by med den blomstrende malerskole var der en hel
samling af kunstnerisk og litterært interesserede; her
skjød I.s forfatterskab rig vekst; han skrev her «Das
Trauerspiel in Tirol» og det komiske heltedigt
«Tuli-fäntchen» (1827), et par lystspil, det mystiske
eventyrdigt «Merlin» (1831), trilogien «Alexis» (1832) og navnlig
den betydelige trebinds roman «Die Epigonen» (1836).
1835—38 ledede I. det nye teater i Düsseldorf. Han
skrev i denne tid sin firebinds novellesamling
«Münchhausen», hvoraf en selvstændig fortælling, «Der Oberhof»,
er blevet hans mest bekjendte arbeide (dansk overs, af
Johs. Magnussen, 1899). Ved sin død var 1. beskjæftiget
med udgivelsen af sine «Memorabilien» (1840—43, 3 bd.).
Immersion, en klodes indtrædelse i en andens skygge;
bruges især om Jupiter-maanerne.
Immersiönslinse, -sy st e m, se Mikroskop.
Immigra’nt, indvandrer; immigrere, indvandre;
immigration, indvandring.
Immine’nt, truende, nærforestaaende.
Immobil, ubevægelig; immobilier, urørligt gods.
Immoralitet, usedelighed.
Immortalitët (lat.), udødelighed.
Immorteller, d. s. s. evighedsblomster (s. d.).
Immun (lat.), uimodtagelig, jfr. Immunitet.
invalider; (opveie, hinanden) se
compenser, se neutraliser.
Ophævelse — ® Aufhebung f;
ipl) Umstände pl, Aufheben,
Wesen n-© breaking off osv.,
abolition, abrogation, repeal ; (pl) (make
a great) fuss, ado (about a thing)
- ® suppression ; abolition ;
annulation; compensation f; (pl) façons
f pl, (faire grand) bruit m (de qc)-
Ophøie - ® erhöhen, -heben;
preisen, rühmen — @ raise,
elevate, exalt; involve Uo the third
power) — (f) élever (à); ériger (en);
prise) exalter.
Ophøielse — ® Erhöhung,
-hebung f — (e) raising, elevation,
exaltation ; (forfremmelse)
preferment; imat.) involution - (f)
élévation; érection; exaltation f.
ophøiet - (t) erhaben - (ê)
(o. arbeide) relief, raised (embossed)
work ; embossed (letters, type); la)
sublime (thought) — (f) élevé,
relevé, sublime; noble; illustre;
(arbeide) en relief.
Ophør — ® Ende n, Llnterlass
m, Unterbrechung f — (e)
cessation, intermission, discontinuance
- (?) fin, cessation; (afbrydelse)
interruption; suspension f.
ophøre - ® aufhören - ©
cease, discontinue, leave off; (med)
decline (business) — (?) cesser (de
faire qc), finir; passer; s’arrêter;
être interrompu.
Opiacé ® opiumholdig.
Opiat (?) m, Opiate (e)
opiumpræparat, opiat ; (f) ogs. tandpasta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
