Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inddampning ... - Ordbøgerne: O - oplænding ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
Inddampning—Independe’nter
474
stiller børnene sig hver under sit nummer. En «hjælper»
fordeler tabellerne; i en konceptbog har læreren
optegnet, hvem der den dag skal undervise, «bihjælperne» ;
de raabes op og stiller sig ved katederet med sine elever
bag sig; naar alle er stillet op, sætter hele rækken sig
i bevægelse ved et stød i lærerens signalpibe; hver
afdeling marscherer hen paa sin plads, og undervisningen
begynder. Læreren gaar omkring, hører paa
undervisningen, prøver og foretager omflytninger, som
omhyggelig noteres i konceptbogen. [Litt.: K. Ottosen, «Vor
folkeskole».]
Inddampning kaldes den operation, man foretager,
naar man under anvendelse af varme fjerner fra en
opløsning helt eller delvis opløsningsmidlet, hvad der
kan ske enten ved fordunstning eller kogning. Herved
faaes enten en sterkere opløsning eller det opløste stof
befriet for opløsningsmidlet. 1. anvendes særdeles meget
saavel i den kemisk-tekniske industri som ved arbeidet
i de kemiske laboratorier. Saaledes opheder man den
ved kammerprocessen vundne fortyndede svovlsyre i
blypander, hvorved det meste vand fjernes, og
koncentreret svovlsyre bliver tilbage. Rent kogsalt erholdes
ved at koge en saltopløsning, hvorved vand fjernes, og
fast kogsalt stadig udskilles. I de fleste lignende tilfælde,
hvor det gjælder at faa udskilt et stof i fast,
krystalliseret form, maa dog den inddampede" opløsning atter
af kjøles, hvorved det opløste stof udskilles, fordi i de
fleste tilfælde et stof er tungere opløseligt ved lavere
temperatur. I mange tilfælde, saaledes i
sukkerfabrikationen, anvender man i. under vakuum, hvorved
opnaaes, at bortkogningen af vandet foregaar ved lav
temperatur, hvorved det opløste stof hindres fra at
dekomponeres. For at spare brændemateriale har man
konstrueret sindrige, komplicerede i.s-apparater, der
be-staar af flere lukkede i.s-pander, som holdes under
for-skjelligt tryk; dampene, der afgives af den under høiest
tryk kogende pande, kan da benyttes til at holde den
næste pande i kog, og dennes dampe atter til den under
lavest tryk arbeidende pande. Saadanne
vakuum-i.s-apparater anvendes nu i stor udstrækning i den kemiske
fabrikindustri.
Indeklinäbel (lat.), ubøielig.
Inde^ks. 1. (Astr.). Register, fortegnelse; paa et
vinkelinstrument den viser eller det merke, som tjener til
aflæsning af gradbuen. — 2. (Mat.). Hvor det for
oversigtens skyld er nyttigt, eller af andre grunde, betegner
man ofte forskjellige størrelser med samme bogstav, som
man da forsyner med en i., d. e. et merketal (gjerne
skrevet nedentil og tilhøire, f.eks. a^, a^ ..). — 3. (Antrop.)
1., bredde-i., skal le-i., et tal, som i procenter angiver
den menneskelige hovedskalles største bredde i forhold
til den største længde. Findes ved at multiplicere
bredden med 100 og dividere det fremkomne tal med
længden, — 4. Se ogsaa Index.
Indekstal (eng. index-numbers), et vigtigt hjælpemiddel
i den sammenlignende prisstatistik. Man faar ikke et
rigtigt billede af en vares prisbevægelse eller værdi i
forhold til andre varer simpelthen ved at sammenligne
forskjellen mellem priserne paa den til forskjellige tider
udtrj^kt i penge. Der foregaar nemlig stadig en
forrykkelse saavel i forholdet mellem de forskjellige varesorters
oplænding—opløselig
priser som i pengenes kjøbeevne. For at udjevne disse
forskjelligheder har man adderet priserne for et større
antal af de vigtigste varer til forskjellige tidspunkter og
sammenlignet summerne. Den i procenter udtrykte
forskjel kaldes i. Den tyske statistiker A. Soetbeer (1814
—92) har beregnet i. for 100 varesorter gjennem en
større del af det 19 aarh. Mest bekjendt er de stedse
fortsatte rækker af i., som meddeles af det eng. ugeskrift
«Economist», og som omfatter 47 varesorter.
Indelningsvärket udgjorde i Sverige før i tiden
grundlaget for rekruteringen af de fleste af arméens
afdelinger. Landets jordegods, adelens dog fraregnet,
inddeltes i roter, der ligesom de norske lægder uden
godtgjørelse skulde stille en soldat. Denne boede, naar han
var tjenstfri. paa et af roten overladt torp
(husmandsplads). Kavaleriet stilledes paa tilsvarende maade, idet
andre gaarde mod visse skattelettelser var paalagt
rust-li â 11 (d. e. skulde holde baade hest og rytter). Det
ældre i., der skrev sig fra Gustaf Adolfs tid ca. 1620,
omordnedes af Karl XI. Den «indelta» armé bestod, indtil
hærordningen af 1901 gjennemførte den alm. vernepligt.
Indemnisation (nylat.), skadesløsholdelse.
Indemnitët, eg. frihed for straf, anvendes i moderne
statsret ang. parlamentets efterfølgende stadfæstelse af
en handling af regjeringen, som denne efter forfatningen
er uberettiget til paa egen haand at foretage, især
anvendelse af statsmidler uden forudgaaende bevilgning.
(Jfr. Act of in d e m n i ty.)
Indenrigsministeriet i Danmark, oprettet 1848 ved
kancelliets ophævelse, omfatter nu navnlig kommunerne,
sociallovgivningen, industri, haandverk, bevertning,
kreditforeninger, sparekasser, indfødsret, indkvartering,
skytter-foreninger, Grønland samt postvæsenet.
Indépendance belge [œdepàdà’s bœlz] (fr., «belgisk
uafhængighed»), navnet paa et, særlig for en
menneskealder siden, europæisk bekjendt og indflydelsesrigt
belgisk blad, grundlagt 1831 i Brüssel. Tog sterkt opsving
under ledelse af Berardi 1856—84. Uforsonlig mod
Napoleon III. Udkommer nu (1910) med tre daglige og
to paa udlandet beregnede ugentlige udgaver.
Independence [indepe’nddns], byer i de Forenede
stater. Den største er 1. i Missouri, 10 km. ø. f. Kansas
City og forstad til denne by; 6974 indb. (1900).
Independencia, d. s. s. Fray Bentos (s. d.).
Independe^nter (eng. independents, de uafhængige),
en gren af de engelske dissentere med den grundsætning,
at hver enkelt menighed («kongregation», deraf navnet
«kongregationalister») skal være fuldkommen uafhængig
og selvstændig baade i henseende til lære, forfatning og
styrelse. Saavel statens som en kirkelig øvrigheds
indflydelse paa menighedernes liv afvises som et brud paa
samvittighedsfriheden. Independentismen fremkom i
England henimod 1600. Paa grund af haarde forfølgelser
maatte mange flygte til fastlandet, navnlig til Holland.
Under borgerkrigen kunde de atter vende tilbage til
England og fik især under Cromwell betydelig indflydelse.
Efter kongedømmets gjenoprettelse blev de atter
forfulgt; mange udvandrede til Amerika, hvorhen de
allerede siden 1620 havde søgt tilflugt. Vilhelm af Oraniens
toleranceedikt 1689 gav dem atter ret til at opholde sig
i England. I n3^ere tid findes der store i.-samfund baade
oplænding — ® Oberländer m
— © upland-dweller - ®
habitant (m) des hautes terres.
Oplære — ® unterrichten,
(heran)bilden — © teach, train
(up), school — (f) (en i noget)
apprendre (enseigner) qc à q.
Oplæring - (t) Unterricht m
— @ teaching, training - ®
enseignement m.
Oplæser ~ (t) Vorleser m —
(e) reader - (?) lecteur, récitateur m.
oplæsning — ® Vor ,
Verlesen n, -lesung f — (ê) reading
(aloud), (offentlig) recital - ®
lecture, récitation f.
Opløb - ® Auflauf m -
©disorderly mob, (i oprørsk hensigt)
riot, tumult — (|) attroupement m ;
émeute f.
Opløben — (t)
aufgeschossen-© tall, overgrown - (f) dégringandé,
efflanqué.
Opløfte - ® (empor-, er)heben
— @ raise, elevate; set up (aery);
o.nde) (an) exalting (sight) — (g
élever (ogs. fig.); pousser, jeter (un
cri).
Opløse — (t) (auf)lösen,
zersetzen — © (hær) disband, dis-
embody; (forsamling; pagt)
dissolve; (kem.) resolve, decompose;
disorganize ; disintegrate — ® dis
soudre; (bryde) rompre; (møde
lever; (tropper) licencier; (kem.)
ogs. décomposer; réduire; (opløst
i taarerl tout en pleurs, noyé de
larmes.
Opløselig — ® auflösbar,
-löslich - © dissolvable, (dis)soluble ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
