Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indførselsforbud ... - Ordbøgerne: O - opmudre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
Indhyllîngskurve—Indianerterritoriet
480
oposum—opponere
Indhyllingskurve. Naar en linje (kurve), som
tilhører et plan, bevæger sig i dette og kanske samtidig
forandrer form, gives der i alm. en fast kurve, i., som
den bevægelige kurve i enhver af sine stillinger berører.
Saaledes vil f. eks. en ret linje, som bevæger sig saaledes,
at den hele tiden har samme afstand fra et givet punkt,
1 enhver stilling berøre en fast cirkel med det givne
punkt som centrum.
Indiana [indjæ’na], en af de Forenede stater i
Nord-Amerika, ligger mellem staterne Ohio og Illinois,
Michigan-sjøen og elven Ohio; 94 153 km.^ med 2 775 700 indb.
(anslag 1908; i 1900 efter folketællingen 2 516462 indb.).
I. er et noget bakket sletteland, som helder jevnt fra n.ø.
mod s.v., hvor landet bare er knapt 150 m. o. h.
Jordbunden bestaar for en stor del af fint brægrus (fra
istiden), i almindelighed meget frugtbar, og under ligger
kalk- og sandsten fra primærtiden, rig paa petroleum,
naturgas og kul. Klimaet er sundt; sommeren er hed
og vinteren kold som overalt i det østlige Amerika;
nedbøren er omkr. 1000 mm. Af befolkningen i 1900
var 142 121 født i udlandet, deraf 73 548 i Tyskland og
omtr. 400 i Norge; af negere var der 57 505. I er en
udpræget jordbrugsstat. Af korn avles mest mais (138
mill. bushels i 1908) og hvede (45 mill. bushels);
husdyrholdet i 1908 bestod af 814 000 heste, 1 750 000 kjør
og okser, 1 215 000 sauer, 3 160 000 svin o. s.v.
Kul-felterne har en udstrækning af 17 000 km.^ og
produktionen liavde i 1907 en værdi af 60 mill. kr., petroleum
udvandtes for 17 mill. kr. og naturgas for 6 mill. kr.;
videre produceres der cement, sandsten^ kalksten etc.
Industrien er meget stor; de vigtigste fabriker er møller,
slagterier, støberier, staalverker, maskinfabriker etc. Der
er over 12 000 km. jernbaner ; alle linjer østfra til Chicago
gaar gjennem 1. 1. er kjendt for sine gode skoler. I
folkeskolerne er der over mill, børn, i de høiere skoler
60 000 børn; der er flere lærerskoler og universiteter
(colleges), deriblandt et statsuniversitet. Hovedstaden
er Indianapolis. Til kongressen i Washington sendes
2 senatorer og 13 repræsentanter. (Se Kart over de
Forenede stater, bd. III, sp. 396.)
Indianapolis [indjænæ’pålis], by i de Forenede
stater, hovedstaden i Indiana, ved White River; 233 000
indb. (anslag 1907). Stort jernbaneknudepunkt. Omkring
er der store kulleier, og derfor er I. en stor fabrikby,
jernstøberier, vognfabriker, møller etc. Den største
industri er dog slagterierne med i 1900 en
produktionsværdi af omtrent 70 mill. kr. Byen har ogsaa stor
kornhandel.
Indianere, Amerikas indfødte befolkning, eskimoerne
fraregnet. Navnet dannedes af Columbus, som mente
at være kommet til Indien. Om i.s oprindelse er nu
den almindelige antagelse, at de udgjør én race, som
har levet i Amerika allerede i en fjern oldtid.
Race-merker er en lys brun hudfarve med rødlig tone
(«rødhuder»), stridt, sort haar, ubetydelig skjegvekst.
Hovedformen er hyppigst brachycefal eller mesocefal, ansigtet
bredt med fremstaaende kindben og noget skraatstillede
øine; høiden er oftest middels; dog indeslutter racen
baade de meget høie patagoniere og de lave ildlændere.
I. falder sproglig i en talrig mængde familier, der dog
almindelig sammenfattes i større grupper: 1. Nord-
vest-i. paa den nordl. del af Nordamerikas vestkyst s. f.
eskimoerne (herunder tlinkiter, haidaer o. a.). 2.
Tinne-folkene ø. f. dem (til denne gruppe hører dog
apacherne i Ny-Mexico og navajoerne i Colorado). 3.
A1-gonkinfolkene, som levede videre østpaa ud til havet
(mohikanere, chippewaier o.a.). 4. 1 rok es erne
(mo-hawker, senekaer, huroner o. a.) i og om staten New
York. 5. Appalacherne sA’d derfor til havet i
syd og øst, mod vest til Mississippi. 6. Pawnierne
vest derfor. 7. Dakotaerne (siouxerne) ved Missouris
og Mississippis øvre løb. 8. Yumafolkene i og om
Kalifornien. 9. Puebloernei Ny-Mexico, Arisona og
det nordlige Mexico. 10. U t o-a z t e k e r n e i og op til
xMexico. 11. Mayafolkene i Mellem-Amerika til
Nicaraguas sydgrænse. Herfra regner man, etnografisk
seet, wSydamerika, hvortil ogsaa Antillerne hører.
Sydamerika falder naturlig i 3 hovedzoner, af hvilke den
største omfatter Brasilien, Paraguay, Guyana, Antillerne,
Venezuela samt Columbias, Perus og Bolivias lavland;
den anden gaar fra Gran Chaco i n. til landets sydspids,
tildels begrænset af Paraguayelven og Andeskjeden; den
tredje dannes af Andesbjergenes terræn. I den første
zone er tupi-guarani-folkene, arowaker. karaiber,
gesfolkene (derunder botokuderne), carayaer, bororoer,
zapa-roer og jivaroer de mere betydelige; den anden omfatter
chakofolkene (guaicurner, guatoer o. a.), araukanere og
puelcher, patagoniere og ildlændere; i den tredje, som
rummer de gamle kulturlande, kan skjelnes mellem en
colombisk kulturkreds (chibcha-folkene) og en peruansk
(kechuar, aymaraer, chimuer o. a.). — Da europæerne
først kom i berøring med i., levede disse næsten overalt
i en stenalder; selv i kulturcentrerne Mexico, Peru og
mellemliggende egne, hvor kobberet og de ædle
smykke-metaller var taget i brug, var redskaber af sten endnu
ikke opgivet; i egne af det indre Brasilien har en kultur
uden brug af metal hersket op i vore dage, om den end
paa grund af den sterke stenmangel fortrinsvis har
maattet anvende dyrekjæver og muslingskaller som
skarpe redskaber, og saaledes kun uegentlig kan kaldes
stenalder. I. var først og fremst jæ-gere. Fiskeri var
ogsaa af stor betydning; akerbruget optraadte
hovedsagelig i skogegnene; i Nordamerika særlig mod øst hos
algonkiner og irokesere; i Sydamerika særlig i
Amason-elvnettets lavland; endvidere i kulturlandene, overalt
paa saadane steder, hvor naturforholdene manede til en
forandret levevis. Kvægavl (lamaer og alpakaer) var
kjendt i det gamle Peru; ellers var kun hunden brugt
som husdyr. Hovedvaaben var bue, øks og kølle; i det
nordlige Sydamerika tillige pusterøret med de forgiftede
pile. — Grundvolden for det indianske samfund er
klanen, som betegnes ved sit dyre- eller plantesymbol (totem);
klanen har sin egen høvding; flere klaner danner en
stamme, der styres af et raad, valgt af klanerne; dette
raad vælger stammehøvdingen. Arvefølge paa
kvindesiden (moderret) er almindelig. Hvor europæerne er
trængt frem, er i. enten udryddet, fordrevet eller
opblandet; i Nordamerika er de for største delen henvist
til bestemte territorier, de saak. reservationer; de i det
foregaaende anførte bosteder gjælder her den ældre tid.
Indianerterritoriet (Indian Territory), et stykke land
i de Forenede stater, v. f. Arkansas, som ved forskjellige
oposum @ pung-dyr, -rotte.
Oppakning — ® Gepäck n —
© equipment - (f) bagage,
équipage m.
Oppasser — (t) Aufwärter,
Bursctie m — @ attendant; (mil.)
boy — (D garçon m; (mil.)
ordonnance f, brosseur m.
Oppe - (t) (dr)oben: (früh!
aufgestanden - (ê) up, above; out of
bed - (D en haut; dessus;
(op-staaet) levé; (paa benene) debout;
(være længe o.) veiller (tard). Se
ogs. aaben.
Oppe: O. sig — ® sich zu
sammennehmen ermannen) — @
bestir oneself; improve — (f)
s’efforcer; faire un effort; faire du
progrès.
Oppebie — (g erwarten; (den
Erfolg) abwarten — @ await, wait
for — (f) attendre.
Oppebære — ®(er)heben; (die
Einkünfte von etw.) geniessen —
(i) receive; (om offentlige penge)
collect - ® toucher; (skatter o. 1.)
toucher, percevoir, recouvrer.
oppebørsel ~ (^ Hebung f
-@ receiving, collecting - (f) levée,
perception f, recouvrement m.
oppebørselsbetjent ~ (î)
Hebungsbeamter, Steuereinnehmer
m - @ receiver, revenue officer
— (D percepteur, receveur m.
opponent — ® Opponent m —
@ opponent — (f) opposant m.
opponere ~ (t) opponieren
-@ make (raise) opposition — (?)
s’opposer (à); protester (contre»;
! ved disputats) répondre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
