Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indian summer ... - Ordbøgerne: O - opportun ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
Indian summer—Indien
482
traktater i tiden 1820—37 blev overladt de fem
saa-kaldte «civiliserede stammer (nations)» til opholdssted;
de fem stammer er tsjoktaerne (choctaws) fra Mississippi
og Alabama, tsjerokeserne (cherokees), tsjikasaerne
(ehicka-saws) fra Mississippi, Tennessee og Alabama, krikerne
(creeks) fra Alabama og Georgia og seminolerne fra
Florida. Uagtet territoriet blev overladt indianerne
«for alle tider», er dog i tidens løb store stykker blevet
fraskilt, og en mængde hvide er lidt efter lidt trængt
ind i landet, saa at nu bare en liden del af befolkningen
bestaar af indianere. I 1907 blev territoriet forenet
med det vestenfor liggende territorium Oklahoma (opr.
ogsaa et indianerterritorium) til staten Oklahoma (s. d.).
Indian summer [i’ndidn sv’md] (eng., indiansk
sommer) kaldes i Nordamerika en periode af klart og varmt
veir, som hersker om høsten (i oktober). I Finland,
hvor der ofte er en lignende periode, kaldes den for
St. Britas sommer.
Indicere (lat.), anvise, angive (jfr. Indikator).
Indices (flert. af index) kaldes i krystallografien
talstørrelser, som benyttes til at angive de forskjellige
krystaltlader hos en given substans. I, refererer sig til
det stykke, som vedkommende tlade afskjærer af de tre
vedtagne krystallografiske akser, og udtrykkes i alm.
ved O eller smaa positive eller negative tal. — En
krystaltlades tre i. stillet ved siden af hverandre udgjør,
hvad man kalder fladens symbol.
Indiciebevis (jfr. Bevis, 2) er et bevis, bygget paa
indicier, d. e. omstændigheder, som ikke ligefrem gjælder
den ting, der skal bevises, men hvoraf man med større
eller mindre sandsynlighed kan slutte sig til rigtigheden
af det, som skal godtgjøres. Besiddelse af en fremmed
ting, uden at man kan gjøre rede for adkomsten, vil
saaledes være et indicium for, at vedkommende ikke
er kommet til den paa lovlig maade.
Indicium, se Indiciebevis.
Indictment [indai’Imdnt]. Til the grand jury (s. d.)
indleverer klageren et klageskrift, en bill of i., som
derefter af the grand jury forsynes med paategning om,
enten at klagen skal fremmes, eller at den er ugrundet.
Indien var alt tidlig kjendt i Europa. Grækerne og
romerne mente hermed landet ø. f. Indus og s. f.
Himalaja. Varer fra I. kom gjennem hele middelalderen ad
landeveien til Europa; sjøveien til I. blev først opdaget
af Vasco da Gama i 1498. I. i moderne opfatning kan
betyde flere ting. I snævreste forstand er I. bare halvøen
Dekan sammen med den store slette s. f. Himalaja (det
egentlige Forindien), i videre forstand omfatter I. ogsaa
Bagindien og de Ostindiske øer. I norsk sprogbrug
skilles altid mellem For- og Bagindien. Engelskmændene
forstaar ved I. det britiske rige i For- og Bagindien
(undtagen nogen mindre landstrækninger).
Indien, keiserrige i Syd-Asien under britisk overhøihed
og med den britiske konge til keiser (kaisar-i-Hind),
omfatter Forindien med undtagelse af Nepal og Butan og
de franske og portugisiske besiddelser i I., videre Birma
og en del af Belutsjistan, samt administrativt ogsaa
Pe-rim og Aden ved indløbet til Rødehavet. Birma og
Belutsjistan er behandlet i egne artikler, men da den
britiske statistik ikke skiller mellem disse lande og det
egentlige I., omfatter alle statistiske oplysninger i det
opportun—oppresseur
efterfølgende ogsaa disse lande, medens Aden og Perim
er undtaget. I. omgives i syd af det Indiske hav og
dets to arme, den Bengalske bugt og det Arabiske hav,
medens det til landsiden støder til Afghanistan,
Øst-Turkestan, Tibet, Kina, Fransk Bagindien, Siam og de
britiske kolonier ved Malakkastrædet. Størrelsen er omtr.
4 592 000 km.^ folketallet omtr. 294V2 mill. — Langs
nordgrænsen gaar Himalaja, jordens høieste fjeldkjede,
med jordens høieste top Mount Everest (8840 m.). Mellem
fjeldene ligger Kashmir og flere andre fjeldstater samt
de uafhængige stater Nepal og Butan. Himalaja
skraa-ner i syd brat ned til den store hindostanske lavslette
omkring elvene Indus, Ganges og Brahmaputra. Sletten
er i V. omkring Indus’ nedre løb ørken (Thar), i ø. er den
derimod meget frugtbar. S. f. sletten hæver
Vindhya-fjeldene sig (optil 1400 m. o. h.), og s. f. disse ligger Dekans
fjeldland (den eg. halvø), som danner en stor høislette
med randQelde ud mod havet. Øst- og Vest-Ghats (s. d.).
Elvene her er forholdsvis korte, de største er Mahanadi,
Godavari og Kistna i ø. og Narbada og Tapti i v. — I. er
et af de varmeste lande paa jorden; i Jacobabad (i Sind
nær Indus) er maalt 53°. Vindene og dermed nedbøren
skifter med aarstiderne. Om vinteren (dec.—mai) blæser
den tørre n.ø.-monsun, som i begyndelsen er kold,
senere varm (mars—mai den varmeste tid af aaret). Om
sommeren (juni—nov.) blæser s.v.-passaten, som fører
fugtig havvind ind over landet, og i den første del af
denne tid regner det derfor over hele 1. I den østlige
del af sletten op mod fjeldene i Assam regner det mere
end noget andet sted paa jorden; i Gherrapunji er den
aarlige nedbør omtr. 12 000 mm., og et aar er der maalt
næsten 23 000 mm. I vest derimod er der steder
omtrent uden nedbør. Klimaet er ofte usundt; kolera og
pest kræver hvert aar en mængde ofre. —
Planteverdenen er rig. I Himalaja er der ved foden tropisk
skog, som gradvis forandrer sig med høiden; øverst er
der fjeldflora. I Dekan er der store skoge af palmer og
værdifulde træsorter som f. eks. teak- "og sandeltræet.
Paa sletterne og omkring elvene vokser der tæt krat
(junglekrat). Dyreverdenen er ogsaa rig. Løven findes
bare i Gujarat, men overalt ellers lever tigeren, panteren,
hyænen etc. Videre findes elefanten, næsehornet,
hjortarter, bøffelen, antilope- og gazellearter. Der er ogsaa
mange aber. I elvene er der krokodiller (gavialen), og
der er fuldt af giftige slanger (brilleslangen). — Folk,
sprog, religion. I 1901 var folketallet omtr. 294^’>
mill, (deraf 10^ -2 mill, i Birma) eller henimod \ 5 af hele
jordens befolkning. Af befolkningen boede 90 pet. paa
landet og 10 pet. i byer, af hvilke 29 havde mere end
100 000 indb.; de største var Kalkutta (over 1 mill.),
Bombay (776 000), Madras (509 000), Hyderabad (448 500)
og Lucknow (264 000). En større del af befolkningen
end i andre lande er gift, idet barnegteskaber er meget
almindeligt; i enkelte landsdele er optil Vs af alle piger
under 10 aar gift. Der er en mængde enker, da det
blandt hinduerne er forbudt en enke at gifte sig paany.
Polygami er tilladt, men noksaa sjeldent, undtagen blandt
muhammedanerne og enkelte andre sekter; polyandriet
findes bare i Himalaja. Skolen er i udvikling, men
folkeoplysningen er endnu ringe; bare I5V2 mill, mennesker
(deraf 14^2 mill, mænd og 1 mill, kvinder) kan læse og
opportun opportune @
beleilig, bekvem ; gunstig, passende.
opportunisme — ®
Manteldreherei, -hängerei, trägerei f,
Opportunismus m — ©
opportunism — ® opportunisme m.
opportunist - ® Manteldreher,
-hänger, -träger, Opportunist m —
© opportunist — (f) opportuniste m.
opportunistisk — ® mantel-
trägeriscb, opportunistisch — ©
opportunist - ® opportuniste.
opportunité (D f, det beleilige,
heldige (i noget).
opportunity © leilighed.
opposant ® oppositionel; m,
modstander; modpart, opponent;
oppositionsmand.
oppose, opposer ® stille op
imod, indvende; © ogs. modsætte
sig; modarbeide, opponere imod
= s’o. à (f).
opposer © modstander,
opponent.
opposite ©, à Popposite (de)
® lige over for, paa den modsatte
side (af); @ ogs. modsat;
modsætning, det modsatte.
opposition © & ® f, modstand;
modstrid ; opposition : modsætning;
© spec, konkurrent(er); ® spec,
kontrast.
oppositionel — ®
oppositionell — © oppositionist — ®
opposant; de l’opposition.
oppress ©, oppresser ®
tynge, klemme, (ned)trykke ;
undertrykke ; (fig.) mareride.
oppresseur ® m, oppressor
© undertrykker.
16
Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
