Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingelheim ... - Ordbøgerne: O - Ordnung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ordspil—orfèvrerie
519
Ingeniørvaabenet—Inglefield
520
organiseret som pontonérparkkompanierne.
Ponton-vognene er 6-spændte og kjøres som feltkanoner med
kusker paa alle venstreheste.
Ingeniørvaabenet omfatter i vor armé dels officerer,
der varetager bygning og vedligehold af befæstninger og
militære etablisementer, dels de for
feltingeniørvirksomheden ved arméen nødvendige ingeniørtropper. De sidste
fik vi første gang ved hærordningen af 1887, medens der
tidligere alene fandtes en saakaldt «ingeniørbrigade»,
saa at sige udelukkende bestaaende af officerer. Vaabenet
har en generalinspektør med stab, 8 distriktsingeniører
samt for tiden et ingeniørkorps, bestaaende af 1 linje-,
1 landverns- og 1 landstorms-bataljon, som hver har
2 sappør-, 1 telegraf-, 1 pontonérkompani. Efter
hærordningen af 1909 skal der blive 1 ingeniørregiment
omfattende søndenfjelds 1 sappørbataljon (4 kompanier),
1 telegrafbataljon (4 kompanier) og 2 brokompanier,
samt nordenfjelds 1 ingeniørbataljon à 2 sappør- og
2 telegrafkompanier, saaledes at hver kombineret brigade
i felt faar 1 sappør- og 1 telegrafkompani. Derhos
skal nogle ingeniørafdelinger opsættes af andet opbud,
landvernet. Sappørerne udfører befæstningsarbeider, bygger
og sprænger nødbroer, veie og jernbaner;
telegrafafdelingerne bygger felttelegraf- og telefon-linjer, opretter
optiske signalstationer samt besørger telegraferingen;
pontonérerne bygger ponton-(flyde-)broer af medførte
pontoner (jernbaade) m. v.
Ingeniørvidenskaben danner grundlaget for en
ingeniørs arbeide. I. benytter resultaterne af de eksakte
videnskaber, matematik, fysik, kemi, mineralogi etc., for
at anvende dem i det praktiske livs tjeneste, saaledes
at der ved et ingeniørarbeides udførelse erholdes størst
mulig sikkerhed eller udbytte under anvendelse af mindst
mulige udgifter.
Ingenue [æzuy’] (fr.), uskyldig-naiv ung pige; ved
teater et tilsvarende rollefag.
Inger Johanne, pseud. for Zwilgmeyer, Hendrikke.
Ingermanland (Ingrien, Ishörskaja Semlja), Rusland,
landskab indenfor sydbredden af den Finske bugt, inderst
fra Narova, og videre langs Neva til Ladoga. Beboerne
var tsjudiske in grer (ishorer, ingrikoter). Navnet I. kom
først i brug efter 1617, da det af Rusland blev afstaaet
til Sverige. 1702 (1721) kom det tilbage til Rusland og
indlemmedes i guvernementet St. Petersburg.
Inger Ottesdatter (Rømer), datter af rigsraad hr.
Otto Madssøn til Austraat af den gamle norske høiadel,
egtede hr. Niels Henrikssøn (Gyldenløve), hvem hun fødte
5 døtre. Ved disses egteskab med fremtrædende danske
adelsmænd, navnlig Vincents Lunge, kom 1. O. til at
spille en vis rolle efter sin mands død (1523) under de
forviklede forhold i Norge paa Fredrik l’s tid og i aarene
nærmest derefter. Hendes stræben gik især ud paa at
forøge sit omfattende jordegods; bl. a. søgte hun at
tilvende sig Giske, Rein klosters gods og Losneættens
efterladte besiddelser m. m., hvilket ogsaa tildels lykkedes
hende. Hun tog sig af svenske rømlinger, som
efterlystes af Gustaf Vasa, særlig den falske Nils Sture (se
Daljunkeren), hvem hun endog lod forlove med sin
datter Eline. Rimeligvis har 1. O. været et redskab for
Vincents Lunge; efter hans død hører man lidet om
hende. Hun døde paa en reise til Bergen 1555 og ligger
begravet i Ørlandets kirke. Hendes datter Lucie, bekjendt
for sin kjærlighedshistorie med Niels Lykke, blev
stammoder til den senere fremtrædende norske adelsæt Bjelke
(s. d.), i hvilken Austraat gik i arv. 1. O. er gjentagne
gange blevet digterisk behandlet ; mest bekjendt er Henrik
Ibsens drama, «Fru 1. til Østraat». [Litt: L. Daae, «Fru
I. O. og hendes døtre» i «Historisk tidsskrift» III.]
Ingerslev, Hans Peter (1831—96), d. godseier og
minister; ledede med sjelden dygtighed sin store
eiendom Marselisborg ved Aarhus, ligesom han stod i spidsen
for mange vigtige finansielle og landøkonomiske
foretagender, og beklædte en mængde betydningsfulde
tillidshverv. I flere aar var 1. medlem af rigsdagen; 1885—
94 indenrigsminister i en for lovgivningsarbeidet vanskelig
periode, men det lykkedes ham dog at faa gjennemført
flere særlig for landbruget vigtige love.
Ingerslev, Johan Vilhelm Christian (1835—),
d. læge; praktiserende læge i Præstø 1861. Bekjendt
for det for sin tid udmerkede, paa litterære kilder
ud-arbeidede verk «Danmarks læger og lægevæsen indtil
1800» (1873).
Ingersoli [i’ngdsål], Robert Green (1833—99),
amer. frireligiøs agitator. Var først sagfører, deltog i
borgerkrigen som oberst, opnaaede senere ry som
politisk taler og ved sine angreb paa rettroenheden. Af
hans mange skrifter er en artikelrække af ham i «North
American review» oversat til norsk af B. Bjørnson under
titelen «Tænk selv» (3 oplag Kra. 1894) og paa dansk et
udvalg afhandlinger «Frie tanker» (Kbh. 1886). Størst
betydning havde I. som foredragsholder; hans impulsive
personlighed og flammende veltalenhed gjorde ham til
en frygtet modstander.
Ingier, Fredrik (1805—82), n. prest, bekjendt
grundtvigianer. Han døde som sogneprest til Skedsmo og
provst i Nedre Romerike provsti. Han skrev bl. a. om
«Den kirkelige anskuelse» (1861) og «Om ordet af Herrens
mund til os» (1864), «Pietisterne eller forsamlingsfolket»
(1868), «Er det theoL facultet ved Norges universitet et
catholsk facultet?» (2 opl. 1869), samt en række
opsatser i de kirkelige tidsskrifter.
Ingjald, d. sagnkonge med historisk baggrund i
begivenheder i Danmark ca. 500. I. Frodessøn var konge over
hadbarderne, danernes modstandere. — Ældste sagnform
i det danske kvad «Bjarkemaal» og endnu bedre i de
old-engelske digte «Beovulf» og « Vidsid».
Ingjald Illraade, ifølge Snorre den sidste af de gamle
sveakonger i Upsala. Han udryddede alle smaakonger
i Sverige og brændte sig tilslut selv inde^ da Ivar
Vid-fadme kom fra Skaane for at angribe ham.
Ingleby [iniu], Clement Mansfield (1823—86),
eng. forfatter, især kjendt paa grund af sin
Shakespeare-forskning. Skrev bl. a. «The Shakespeare fabrications»
(1859), «A complete view of the Shakespeare
controversy» (1861) og «Shakespeare’s bones» (1882).
Inglefield [Vnglefîld], Sir Edward Augustus
(1820—94), eng. sjøofficer og polarfarer, søgte efter Franklin
1852 med skrueskonnerten «Isabel» og trængte herunder
frem helt til Smith sund, 3 breddegrader længere mod
nord end nogen tidligere i dette farvand. Den østlige del
af Jones sund undersøgtes ogsaa. 1853 udsendtes I. med
dampskibet «Phønix» for at undsætte Belchers ekspedition
ment, debate - ® discussion,
alteration f.
ordspil — (t) Wortspiel n — (e)
pun, quibble, play on words — ®
jeu de mots; calembour m.
ordsprog — ® Sprichwort n
— @ proverb, adage — (f)
proverbe m.
ordsproglig — ® sprichwört-
lieh — (e) proverbial — (î)
proverbial.
ordure(s) (f) f (pl), lort, skidt,
søppel.
ordurier ® m, søppelbøtte.
ordurîer (|) smudsig, gemen,
slibrig.
ore (e) erts, malm; (poet.) metal.
oread (g), oréade (|) f, oreade,
bjergnymfe.
oreillard ® langøret,
oreille (f) f, øre; gehør; hank;
(d’une charrue) muldbret; (sjøudtr.)
(anker)flig.
oreille-de-souris (?) f, (hot.)
markforglemmigei.
oreille-d’ours (f) f, (bot.)
aurikel.
oreiller (f) m, hovedpude,
oreîllère ® f, (zooî.) ørentvist.
oreillette (f) f, klud bag øret;
klaf for øret; (du cœur) forkam-
oreiiion (Dm, ørelap; øreklaf:
kusma.
orémus (f) m, bøn.
ores d): d’ores et déjà fra
nu af, herefter.
orfèvre (f) m, guldsmed,
orfèvrerie (?) f, guldsmed-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
