Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Internationale domstole ... - Ordbøgerne: O - ouiche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
545 Intern, domstole—Intern, havundersøgelser 546
deraf følgende produktionsordning er al social
elendigheds og politisk afhængigheds kilde, derfor maatte
proletariatets reisning først og fremst være en økonomisk
reisning, og den maatte udbredes til alle folk;
nationalfølelsens indsnævrende skranker maatte falde, derfor
skulde bevægelsen være international og grundlagt paa
planmæssig samvirken af alle landes «klassebevidste»
arbeidere. I.s organisation var klogt beregnet paa at
samle al magten fra de enkelte faglige foreninger og
deres landsforbund hos et «generalraad», som dannede
dens øverste instans, og som skulde have sit bureau i
London. Marx tog sigte paa at ben3^tte I. som det vaaben,
ved hvis hjælp han skulde omstyrte «kapitalismen». Men
det gik ikke saa let. I. fandt nok en ikke ubetydelig
udbredelse, men de elementer, som søgte den, var høist
forskjelligartede og ingenlunde alle revolutionære, end
sige kommunister. Og ialfald i de første aar havde de
mere moderate elementer overhaanden. I. virkede
hovedsagelig gjennem afholdelse af en række kongresser, i
Genf ’ 1866, Lausanne 1867, Brüssel 1868 og Basel
1869. Denne periode betegner I.s fremgangs- og
blomstringstid. 1870 kom som følge af den fransk-tyske krig
ingen kongres istand. Pariserkommunen stod ikke direkte
i forbindelse med I.s bestræbelser. 1871 kom kun et
raadsmøde i London istand. Tilbagegangen var nu
ind-traadt og med den en ulægelig indre splid. Den
russiske anarkist Bakunin, som 1868 havde stiftet det
Internationale forbund for socialistisk demokrati,
stillede sig i spidsen for en ny retning inden I., der vilde
give afdelingerne og smaaforeningerne et videre selvstyre.
Marx og hans venner, særlig tyskerne og
engelskmændene, ønskede tvertom en magtudvidelse for centralstyret.
Et afgjørende sammenstød mellem «føderalisterne» og
«centralisterne» fandt sted paa kongressen i Haag 1872
og endte med en knap seier for de sidste. Mindretallet
skilte sig nu ud for under Bakunin at danne en ny 1.,
medens flertallet forlagde centralstyret til New York.
I. var dermed uafhjælpelig desorganiseret. Alle senere
forsøg paa atter at gjenoprette verdensforbundet
strandede. 1873 holdt de to partier samtidig hver sin
kongres i Genf og bekjæmpede hinanden paa det bitreste.
Marx havde allerede trukket sig tilbage. I. begyndte
tilsyneladende med en triumferende seiersgang; den
endte som en ynkelig farce. Forbundets formelle
opløsning besluttedes paa et socialistmøde i Philadelphia
15 juli 1876. [Litt.: O. Testut, «L’i.» (Paris 1871);
Ville-tard, «Histoire de I’I.» (Paris 1871); Zacher, «Die rote
1.» (3 udg. Berlin 1884); G. Jaeckh. «Die 1. Eine
Denkschrift (Leipzig 1904); G. Rosenberg, «I. En historisk
fremstilling» (Kbh. 1872, daarlig).] — Tanken om et
internationalt arbeiderforbund kan paa en maade siges at
være gjenopstaaet i de «i. arbeiderkongresser». Stødet
til disse gav hundredaarsjubilæet for den franske
revolution. 14—20 juli 1889 samledes den første af disse nye
i. kongresser i Paris, hvor 391 delegerede fra de fleste
europæiske landes arbeiderpartier mødte frem. Senere
har saadanne kongresser under stigende tilslutning været
afholdt i Brüssel 1891, Zürich 1893, London 1895,
Paris 1900, Amsterdam 1904 og Stuttgart 1907. Paa
de sidste fire af disse har ogsaa Norge været
repræsenteret. Kongressen i Paris 1900 besluttede oprettelsen af
ouiche—ousel
et fast, internationalt socialistisk bureau, der 1901 traadte
i virksomhed med sæde i Brüssel. Foruden disse
principielt socialdemokratiske kongresser har man ogsaa under
navnet «I.» afholdt en række (hidtil seks, den sidste i
Paris 30 aug. 1909 og følgende dage, hvorom se
beretning af Ole O. Lian i «Socialdemokraten» 3 — 7 sep.) i.
fagforeningskonferencer. — Ved siden af den foran
omhandlede «røde» 1. har man (siden en debat i den tyske
rigsdag 1878) slagordene den «sorte» I. om de
jesuitisk-ultramontane bestræbelser, som søger at gjøre sig
gjæl-dende i alle katolske lande, og den «gyldne» I. anvendt
særlig som betegnelse for den allesteds virksomme, af
den jødiske pengemagt repræsenterede kapitalisme.
Internationale domstole. Herved forstaaes i videre
betydning domstole til afgjørelse af tvistigheder, hvori
flere lande er interesseret. I almindelighed tænkes
imidlertid blot paa saadanne særlige domstole, som efter
overenskomst mellem de forskjellige lande er etableret
til afgjørelse af retssager, hvori efter forholdene flere
landes undersaatter maa ansees som interesseret. Af
saadanne findes i Ægypten tre, med appelret i Alexandria.
Norge er her repræsenteret. Det er væsentlig franske
retsregler, som anvendes.
Internationale havundersøgelser er i den nyeste tid
fremgaaet af behovet for samarbeide mellem de
interesserede stater til løsning af de store og vanskelige opgaver,
den moderne havforskning (s. d.) stiller. Initiativet til
de i. h. er udgaaet fra Sverige, som efter tilskyndelse af
prof. Otto Pettersson indbød Nord- og Vest-Europas
regjeringer til en konference i Stockholm 1899, navnlig for
at drøfte tanken om at organisere undersøgelsen af havets
hydrografi og biologi ved samarbeide og fællesskab. 1901
holdtes en konference i Kristiania, hvor denne tanke fik
nærmere udformning. Underhaanden havde flere
regjeringer givet planerne sin tilslutning. Allerede 1902 kunde
det internationale raad for havundersøgelser holde sit
første møde i Kjøbenhavn, som paa Kra.-konferencen var
udseet til sæde for centralstyrelsen. I mødet deltog
repræsentanter for Danmark, Norge, Sverige, Busland med
Finland, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Nederlandene.
Undersøgelsesekspeditionerne blev straks sat iverk. De
skulde strække sig fra det Hvide hav til den Britiske
kanal og fra den Botniske bugt til havet omkring Island.
Der er senere foretaget meget omfattende undersøgelser
i disse havstrækninger. Der har herunder været lagt
særlig vegt paa de rent praktiske formaal med
fiskeriernes udvikling og, navnlig af hensyn til landbruget,
ogsaa veirforudsigelsernes sikkerhed for øie. Et
overordentlig stort materiale og betydningsfulde resultater er allerede
(1910) opnaaet. En række af disse er 1909 og 1910
fremlagt i foredrag af direktør Helland-Hansen og prof. Fr.
Nansen. Undersøgelsesarbeidet er organiseret af det
internationale raad i Kbh. Dette bestaar af to repræsentanter
fra hvert land. Baadet, der samles én gang aarlig, virker
gjennem et fast bureau. Til dettes underhold bidrager de
deltagende stater efter deres størrelse tilsammen omkr.
1 mill. kr. aarlig. Det meste af dette beløb gaar til selve
undersøgelserne. Udførelsen af disse er i de fleste lande
overladt til en særlig kommission. Foruden
centralbureauet i Kbh. var der 1903—08 et centrallaboratorium
i Kra. med prof. Nansen som leder.
ouiche ah o. jo vist! jo,
tak skal De have!
oui-da ® jo pyt! jo vist!
ouï-dire ® m, omtale; snak.
ouïe ® f, hørelse, hørsel ; (pl)
gjeller.
ouillage (f) m, paafylding.
ouiller (f) fylde paa (vinfad),
ouïr ® høre; af-, forhøre,
ouistiti (f) m, (zool.) silkeabe.
ounce @ I unse, V12 pund.
half an o. et lod.
ounce © II (zool.) unse.
our @ vor.
ouragan ® m, orkan,
ourangoutang (§ orangutang,
ouranography (e)
himmelbeskrivelse.
ourdir (f) rende (garn); flette
(straa o. 1.); flg. opspinde, anstifte,
smede.
ourdissage ® m, rending,
ourdisseur ® m, arbeider,
som render garn.
ourdissoir ® m, kabbe,
væv-rende.
ourler (F) kante, falde,
ourlet ® m, fald.
ours @ vor.
ours ® m, bjørn; brumbasse,
grinebider.
ourse ® f, binne, la grande
(petite) O. (astron.) den Store
(Lille) Bjørn.
ourselves (e) (vi, os) selv; os.
oursin ® m, (zool.)
kraake-bolle; bjørneskind(slue).
ourson (f) m, bjørneunge,
ousel (e) trost.
18 — Illustreret
sk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
