Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ipswich ... - Ordbøgerne: O - ovate(d) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
559
over—overarm
det n.-sv konsulat i Bordeaux, 1893—94 i Antwerpen. I de
følgende aar advokatfuldmægtig i Kra., hvor han 1898
etablerede egen sagførerforretning. 1900
høiesterets-advokat, 1902 sekretær ved anden n.-sv. konsulatkomité,
1902—06 formand i rigsforsikringens appelkommission.
Juni til okt. 1905 udsendt med opdrag fra den norske
regjering til de Forenede stater, hvorefter han beskikkedes
som chargé d’affaires ad interim i London, indtil Norges
selvstændige diplomati organiseredes. Fra april 1906
legationssekretær og mai 1908 Nansens efterfølger som
minister i London, indtil han 1 feb. 1910 indtraadte
som udenrigsminister i W. Konows ministerium.
Irgens, Lars Johannes (1775—1830), n.
embedsmand, eidsvoldsmand. Var nogle aar løitnant ved det
oplandske dragonkorps, sorenskriver i Indre Sogn 1803,
med titel af cancelliraad 1812, valgtes som første
repræsentant for Nordre Bergenhus til rigsforsamlingen paa
Eids-vold 1814.
Irgens, Marcus Fredrik (1839—76), studerede
geologi og agronomi og var fra 1866 lærer i
landbrugslære ved Aas landbrugsskole. I. har sammen med Th.
Hiortdahl udgivet to arbeider om de geologiske forhold
paa Vestlandet, desuden flere afhandlinger vedkommende
landbrug og agronomi.
Irgens, Nils Christian (1811—78), n. officer; gik
efter eksamen ved den militære høiskole ind i
ingeniørbrigaden, hvor han 1861 avancerede til oberst, 1863 til
generalmajor og chef. Medlem af unionskomitéen af
1865. 1868—72 statsraad og chef for armédepartementet.
I regjeringen sluttede han sig til O. J. Broch i spørsmaalet
om nødvendigheden af at sanktionere beslutningen om
statsraadernes adgang til at deltage i stortingets
forhandlinger, og gik af sammen med denne, da den
modsatte anskuelse seirede. Levede senere som privatmand.
Irgens, Ole (1829—1906), n. skolemand, cand. theol.
1853. Var bestyrer af en pigeskole i Bergen 1855—61,
inspektør for byens folkeskoler 1861 -98. Som saadan
indlagde han sig store fortjenester af byens skolevæsen,
og som ivrig kommunemand arbeidede han ogsaa for
byens vel paa forskjellig maade. Saaledes skyldes
anlægget af den saakaldte «Fjeldvei» hans initiativ. Han
var Bergens repræsentant paa stortinget 1868—69. 1.
tilhørte det vestlandske kirkeparti og arbeidede med
iver for kirkens selvstyre, borgerligt egteskab, kirketugt
o. s. v.
Irgensgodset, kronens eiendomme i Tromsø stift,
der i 1666 af kong Fredrik 111 solgtes til
kammerjunker Joachim Irgens til Vestervig i Jylland for 100 000
rdl. Disse vældige godser, beliggende i forskjellige dele
af Tromsø amt og i Lofoten, Vesteraalen, Salten og
Helgeland i Nordlands amt, fik ved dette salg
fællesbetegnelsen I. De havde en samlet skyld paa 1440 vog,
svarende til 5760 skyldmark. Med nutids jordpriser
vilde disse godser havt en værdi af 5—6 mill. kr. Efter
Irgens’ død splittedes atter godset. Eiendommene i
Lofoten, Vesteraalen og Salten gik tilbage til kronen,
medens en del af de helgelandske godser gik over til
kjøbmand L. M. Angell i Trondhjem (de Angelske
stiftelser eier fremdeles store strækninger i Søndre Helgeland).
Irgis, Store I., Rusland, bielv fra venstre til Volga,
munder ligeoverfor Volsk; længde 960 km.
Irgens—Iriskslegten
560
Iriarte (el. Yriarte), Tomas de (1750—91), sp.
digter; departementsfunktionær. Forfattede i
18-aars-alderen et lystspil «Hacer que hacemos», som tilligemed
hans øvrige teaterstykker og læredigtet «La musica»
viser afhængighed af fransk; han maatte ogsaa forklare
sig for inkvisitionen i anledning af sine voltaireske
meninger. Hans bedste verk, som blev klassisk, er hans
æstetiserende fabler, der, ligesom læredigtet, oversattes
til andre sprog og i nogen grad inspirerede den franske
Florian. Der findes i dem hentydninger til samtidens
forfattere, hvoraf opstod megen polemik.
Iridium (kemisk tegn Ir, atomvegt 193.1) er et ædelt
metal, der tilhører platinagruppen og ledsager platinaet
i dets ertser. Det er rent hvidt, med glans og haardhed
som Staal og smelter ikke selv i knaldgasflammen,
derimod i en elektrisk ovn. Det er særdeles
modstandsdygtigt ligeoverfor kemiske reagenser og angribes saaledes
i kompakt tilstand ikke engang af kongevand. Det
anvendes i regelen som tilsætning til platina for at
forøge dets haardhed og gjøre det mere
modstandsdygtigt mod kemiske reagensers indvirkning. I.-oksyd,
IrgOg, anvendes som sort farve i porcellænsmaleriet.
Iris, græ. gudinde, navnlig i ældre tid gudernes (siden
særlig Heras) sendebud. 1. var opr. personifikationen af
regnbuen. Sagnene om hende er iøvrigt kun faa. 1
kunsten tænktes hun som en ungdommelig skjøn,
jomfruelig kvindeskikkelse, draperet og bevinget; oftest
bærer hun ogsaa heroldstaven, ligesom senere Hermes.
Iris, regnbuehinden, se Øiet.
Iris, se Sverdlilje.
Irisëring, spil i regnbuens farver. Forekommer oftest
paa glas og skyldes dels tidens indflydelse (f. eks. paa
jordfundet glas fra oldtiden), dels kunstfærdig fremstilling.
I sidste tilfælde opnaaes i. ved ophedning og indvirkning
af metalliske dampe (tinklorid og andre metalklorider).
Iriskslegten (Unota), siegt af finkefugle (s. d.). Nebbet
er ret, kegleformigt, uden hak ved spidsen; mundvigerne
uden børster, stjerten
kløftet. Overveiende frøædere.
Hos os: Graairisken,
graa-sisiken (L linaria). Oventil
mørkebrun med lysere
fjær-kanter, paa issen, brystet og
siderne rød ; maven og
overgumpen rødlig-hvid, den
sidste med sorte smaaflekker.
Længden 130 mm. Hunnen
er ikke rød paa brystet og
overgumpen. Om vinteren
lysere farver. Graasisiken
hækker hos os i de nordligste
landsdele, men streifer om
vinteren sydover og er da
alm. overalt. Mange varieteter. Bedet lægges i trær el.
buske. Dens 4—6 eg er grønhvide med graa og brune
pletter (længde ca. 16, tykkelse 12 mm.). Tornirisken
(1. camiahina). Panden rød, hovedet forøvrigt og halsen
askegraa, struben hvid med sorte flekker^ ryggen og
skuldrene kastanjebrune, brystet rødt, maven og
undergumpen hvide, siderne brune. Hunnen mangler den
røde farve, som ogsaa er sparsom i hannens vinterdragt.
Graairisk (Unota linaria).
of (70); across (the street); beyond
(measure, my reach); by (the) way
of, via; (go, travel) by (land); past
(two o’clock); (a map) of (Denmark);
(delighted) at - ® au dessus de ;
sur; (hen o.) par-dessus; (tvers o.)
à travers (champs); (ud o., paa den
andre siden) au-delà de; (ad, via)
par; (carte) de (la Norvège); (kl. er
over 6) il est six heures passées;
(mere end) plus de.
over (g) (hen)over. ail O. over
hele kroppen, ten times O. ti
gange efter hverandre. knock
him o. kaste en over ende.
overabound © (fore)findes i
altfor stor mængde.
overact (e) overdrive, karikere,
overalls (e) yderbukser.
overalt — (t) überall,
allenthalben - @ every-where, in every
place; all over (the world) - (|)
partout.
overanfører — (g
Oberbefehlshaber m - (e) commander-in-chief
- (D général (m) en chef.
overanførsel - ® Oberbefehl
m — (i) (chief) command — (?)
commandement (m) suprême (en chef).
overanstrenge — ® überan
strengen ; (o. sig) sich überarbeiten
— (ê) overwork, over-exert,
overstrain — ® fatiguer excessivement,
surmener, éreinter.
overanstrengelse — ®
Überanstrengung f - (e) over-working;
overwork, over-exertion - (f)
fatigue (f) excessive, surmenage m.
overarm — ® Oberarm m —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
