Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isbræ ... - Ordbøgerne: O - overiset ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overlap—overload
583
IsfîrÔingasaga—Isis
584
Isfirdingasaga, se HâvarÔar saga isfirÔings.
Isfjorden benævnes den inderste, ca. 6 km. lange
del af Romsdalsfjorden, fra Veblungsnes og østover til
Hen kirke ved bunden af fjorden.
Isfuglfamilien (alcedinidæ) udmerker sig ved et
langt, ret, næsten firkantet neb og ved, at tærne er
delvis sammenvokset. Ca. 150 arter fordelt paa 20
slegter. Overveiende tropisk. Til siegten alcedo (med
10 arter) hører isfuglen (a. ispida) med undersætsig
bygning, korte vinger og hale, sterke, overveiende grønne
og blaa farver. Længden ca. 190 mm. Lever ensom nær
vand, styrtedykker fra en gren el. 1. efter smaafisk, som
svelges hel, hvorpaa benene gylpes op igjen. Den
paa-træffes nu og da i det sydlige Norge. (Se pl. Fugle II.)
Isgalte, se Hav m us.
Isgang. Naar der, efterat der har lagt sig sterk is
paa en elv, indtræffer sterkt tøveir eller regn, saa elven
stiger sterkt, indtræder som oftest i., idet isdækket
sprænges, og isen af strømmen føres nedover. Isen pakkes
herunder ofte sammen i høie volde, der bevirker stor
opstuvning af vandet, hvorunder svære ismasser kan
føres langt indover tilstødende land. For laksens og
andre høstlegende fiskes forplantning er i. hos os en
meget skadelig faktor, som ødelægger masser af rogn
eller spæd yngel, tildels ogsaa stor fisk, ligesom den
ofte gjør skade paa broer og andre bygverker samt
elvebredderne. I. pleier i enkelte elve at indtræffe én eller
flere gange aarlig, i andre derimod saagodtsom aldrig.
Isgjedde kaldes den gjedde, som leger tidligst om
vaaren, allerede under eller lidt før isløsningen. Derefter
kommer «frøgjedden» («lopgjedden» «grasgjedden»), der
leger samtidig med frosken; tilsidst «blomstergjedden»
(«lauvgjedden»), som leger, naar vandet «blomstrer».
Isglas, d. s. s. craquelé (s. d.).
Ishave (Pol ar ha ve) kaldes de dele af verdenshavet,
som ligger mellem polarcirklerne og polerne.
Ishavsfangst. Foruden fangst af hvaler og
haakjær-ring (s. d.) omfatter i. hovedsagelig fangst af sæl, isbjørn,
hvidfisk og hvalros. Den norske i. drives nu
hovedsagelig fra Aalesund og omegn, Tromsø, Hammerfest og
^^ardø. Til fangsten anvendes mest smaa fartøier, sterkt
byggede eller forsterkede jagter, slupper eller kuttere af
varierende tonnage, dog sjelden over 50—60 tons
drægtighed. Fartøierne er forsynet med en eller flere
fangst-baade, der kan opsøge vildtet langs iskanten eller i
raa-kerne i drivisen. Som hovedvaaben mod sæl og bjørn
anvendes riflen. Endel sæl, særlig ungsæl, bliver slaaet
ihjel med sælhakke, et redskab, der meget ligner
alpeturisternes ishakke. Til hvalros bruges delvis harpun
og lanse; men i senere tid er ogsaa til dette dyr riflen
blevet hovedvaabenet. Disse fangere seiler ud om vaaren
i april maaned og gjør i sommerens løb gjerne to til
tre turer. Dels søger de op under Grønlands østkyst,
dels driver de fra Hvidehavets munding og langs iskanten
opover langs Novaja Semlja og bortover mod
Spitsbergen. Dels kan de ogsaa drive mellem Spitsbergen
og Grønland i drivisen der. Enkelte aar kan de naa
opover mod Frans Josefs land eller ind i Karahavet,
alt eftersom isforholdene er. Fangsten udgjøres
hovedsagelig af grønlandssæl (phoca grønlandica). Desuden
fanges ogsaa storkobbe (phoca barbata) samt klapmyss
(cijsiophora cristata), der dog hovedsagelig fanges i
farvandene fra Sydgrønland opover til Spitsbergen. Endel
bjørn (isbjørn) indgaar ogsaa i de fleste fartøiers fangst.
De fangere, som har kunnet lande paa Østgrønland, har
ogsaa gjerne skudt moskusokser, og paa Spitsbergen
drives der ogsaa af fangerne jagt paa ren og blaaræv,
samt indsamles dun af den arktiske ederfugl
fsoma-teria spectabilis). Denne smaafangst paa Spitsbergen
drives gjerne af særskilte mindre ekspeditioner, der
undertiden ogsaa overvintrer. Tidligere dreves der af
tromsøfolk paa Spitsbergen fangst af hvidfisk (beluga leucas)
(se Hvaler) i stor stil. Der brugtes uhyre nøter til
fangsten. Nu er denne fangst slut. I 1870—80-aarene
var sælfangsten i Danmarksstrædet og omkring Jan
Mayen en storbedrift, der dreves med mange store
skuter, hovedsagelig barkskibe, særlig sterkt bygget til
øiemedet og forsynet med dampmaskine. Flaaden
udrustedes hovedsagelig fra Sandefjord, Tønsberg og Larvik.
Fangsten begyndte i mars—april maaned, da baade
klap-myssen og grønlandssælen yngler, og hovedmassen af
fangsten udgjordes af disse dyrs nyfødte unger. Desuden
fangedes voksne dyr samt isbjørn. Nu er denne store
fangst forbi og drives bare af 3 —4 fartøier.
Ishavsier, se Glacial 1er.
Ishockey [-hå’ki], se Hockey.
Ishpeming [is’pdmiiij, by i de Forenede stater,
Michigan, lige s. f. Øvresjøen; 11 723 indb. (1904).
Midtpunkt for Marquette jerndistrikt.
Ishtar, babyionisk-ass3Tisk gudinde, der snart regnes
for datter af Anu, snart af Bel, snart af Sin. Hun er
den store gudinde, som i sig forener og legemliggjør
alle gudeverdenens kvindelige skikkelser og
fænomener. Navnlig er hun den hjælpende
modergudinde, som ifølge kileskrift-teksterne
«paa sin venstre bærer et barn, som nærer
sig ved hendes bryst» (se illustration).
Tidlig er prostitution blevet forenet med
hendes kultus. Hun har sammenhæng med
planeten Venus. Som livgivende og som
kjærlighedens gudinde er hun tilsløret; den
utilslørede I. bringer døden. Hun er ogsaa
krigs- og jagtgudinde, rustet med bue og
pilekogger; «i slagtummelen farer jeg frem
som en svale», den gammel-orientalske
valkyrje. Der forekommer ogsaa en
skjegget I. (jfr. Venus hos romerne). I.s
kultussteder var Erech i Syd-Babylonien, Agade^
i Nord Babylonien, Ninive og Arbela i
Assyrien. (Jfr. Astarte og Babylonien, bd. 1, sp. 624.)
Isidor fra Sevilla (Isidorus Hispalensis, ca. 560—636),
fra 600 el. 601 biskop i Sevilla, en af middelalderens
lærdeste kompilatorer, bevarede en mængde af oldtidens
viden, især i sit ufuldendte arbeide «Etymologiæ sive
origines», et ukritisk forsøg paa en encyklopædi, men i
flere aarh. brugt som fundgrube for alverdens viden.
Skrev ogsaa «Historia gothorum, vandalorum et
suevo-rum» med paaviselig spansk nationalfølelse. [Litt.:
G. F. Hertzberg, «Die Historien und Chroniken des I.
von Sevilla» (1874).]
Isis, den af de ægyptiske gudinder, som omsider traadte
længst frem i forgrunden og kom til at indtage den mest
overlap (e) ligge (løbe, gribe)
over (liverandre).
overlast — ® Belästigung,
Gewalt f, Unglimpfm —
©molestation, injury — (f) mal m,
molestation, violence f.
overlay (e) overlægge, bedække ;
belægge (f. eks. med sølv).
over lay er (g) belæg; overlag,
overlegen — (t) überlegen;
hoch; anmassend — @ superior;
masterful; (i væsen) supercilious;
patronizing — (f) supérieur; (air,
ton m) de supériorité; (haanlig,
stolt) arrogant, dédaigneux.
overlegenhed - ®
Überlegenheit f - (e) superiority;
superciliousness — (D supériorité,
arrogance f, dédain m.
overleve — (t) überleben — @
outlive, survive - (?) survivre à.
overlevere — ® überliefern
— @ deliver, hand, present,
surrender — (f) remettre, rendre;
transmettre (à la postérité).
overlevering — ®
Überlieferung - (e) delivering osv., delivery,
surrender; transmission; (fig.)
tradition - ® remise ; transmission ;
(fig.) tradition f.
overlie © ligge over; forligge
(kvæle).
overlig (sjøudtr.) — ®
Ober-leik n - (e) head (of a sail);
head-rope - ® ralingue (f) de têtière.
overliste - ® überlisten
-@ over-reach, dupe, outwit - (f)
attraper, duper.
overload © overlæsse;
overlaste.
Ishtar som [-modergudinde.-]
{+moder-
gudinde.+}
Fundet i Babylon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
