Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island ... - Ordbøgerne: O - override ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
591
Island 37
37
snegle, sjøpølser, sjøpindsvin, sjøstjerner og manæter. —
Befolkningen. I.s befolkning nedstammer fra
nordmænd, som udvandrede i 9 og 10 aarh. (se Historie),
og minder endnu meget om den norske bondebefolkning,
uagtet de forskjellige livsforhold har sat et noget
for-skjelligt præg paa den. Af gamle seder, som
islændin-gerne har bevaret, maa fremhæves sagalæsningen,
rimdigtningen, glimabrydningen og den merkelige tves^ng.
Derimod er de gamle danse (vikivakar) opgivet. — Mændene
har ingen særlig nationaldragt, medens kvinderne endnu
alm. benytter en saadan, særlig paa landet; til hverdags
gaar de med den bekjendte kvastlue og ved høitider i
en særlig pragtfuld dragt med en hvid linnedhjelm med
hvidt slør og diadem. Boligerne er endnu for det meste
bygget af græstorv og utilhuggen kampesten med
bordbeklædning indvendig. I regelen bestaar gaarden af en
række tæt sammenstillede huse med gavlene vendt
udefter. Mange steder harjiian dog huse af træ, og i
kjøb-stæderne og paa handelspladsene er dette altid tilfældet.
Ikke sjelden klædes de med bølgeblik. Murede stenhuse
er rene undtagelser. — Føden bestaar mest af kjød,
fisk og mel- og melkemad; planteføde bliver dog mere
alm. Islandsk mos og spiselig tang bruges ikke synderlig
mere. Valle drikkes meget paa landet, men ellers er kaffe
den islandske nationaldrik, hvorimod alkoholforbruget
er gaaet sterkt tilbage paa grund af afholdsbevægelsen.
Nu er der desuden ved forskjellige love (saaledes
indførselsforbud) lagt spiritusforbruget store hindringer iveien.
— Sundhedstilstanden er nutildags langt bedre end
tidligere, hvilket skyldes lettere adgang til lægehjælp og
bedre hygieniske vilkaar. — Folkemængden var ved
slutningen af 1906 (efter presternes indberetninger) 81 500;
1 feb. 1901 var den 78 470 (1801 47 240; 1703 50 444),
0.75 pr. km.^ I middelalderen var der, antager man,
omkr. 100 000 indb. Befolkningen er næsten ublandet. —
Næringsveie. Islændingernes vigtigste næringsveie er
jordbrug og fiskeri. Jordbruget underholder 50 000
mennesker, men kunde uden tvil føde mange gange flere.
Græsdyrkningen er i fremgang, men endnu indtager
græslandet ikke mere end vel 1100 km.^ hvoraf tunene
(de dyrkede hjemmemarker) udgjør ca. 170 km.^
Korndyrkning findes ikke, derimod nogen havedyrkning,
særlig i byerne. Kreaturholdet er i vore dage langt
mindre end i middelalderen, da man havde indtil 100
kjør paa store gaarde; 1906 var der kun 25159 kjør
mod 778142 sauer. Saueholdet kræver nemlig ikke
synderlig dyrkning af jorden. I de senere aar har man
begyndt at indrette fællesmeierier, særlig paa sydlandet,
og at udføre smør til England (1896—1907 udførtes der
saaledes for 109 300—174 618 kr.), hvilket har bragt
kreaturbestanden noget op. De islandske sauer er meget
haardføre. De holdes for uldens, melkens og kjødets
skyld. Nu findes der i Reykjavik et større moderne
indrettet andelsslagteri. — Af heste fandtes der i 1906
48 908. De bruges endnu mest som ride- og lastheste.
De er smaa, gjennemgaaende haardføre, udholdende og
behændige, nær besiegtet med den norske fjordrace.
Mange af dem gaar ude baade sommer og vinter. Af
gjeter findes kun nogle hundrede, og svin holdes i regelen
kun af dansker. Hunde og katter er meget alm., ligesaa
høns, medens ænder og gjæs er sjeldne. Derimod kan
override—oversanselig
ederfuglen, der er fredet, i mange tilfælde betragtes
som et slags husdyr. Det hænder endog, at den ruger
paa gaardens tag. Jordbruget støttes ved
landbrugsskoler, landbrugsselskaber, avlsforeninger og aarlige
dyrskuer. — Fiskeriet er i de senere aar gaaet sterkt
frem, og flere og flere af befolkningen søger til dette
erhverv. Havet om I. er et af de fiskerigeste i verden, og
fiskerierne sysselsætter 12 000—14 000 islændinger
foruden de mange udlændinger, som fisker udenfor I.s kyster.
Der fiskes aarlig for ca. 60 mill. kr. ved I. Den alm.
fisk er torsk (klipfisk) og sild. Dæksfartøier og
motor-baade har i den nyeste tid faaet stor udbredelse, ligesom
man ogsaa har begyndt at faa damptrav^^lere. Fiskeriet
støttes ved forsikringsselskaber, sjømandsskoler o. s. v.
Inde i landet foregaar der nogen lakse- og ørretfangst.
Ishuse til opbevaring af fisken er kommet meget i brug
i de senere aar. Nordmændene, hvem sildefiskets
opblomstring paa nord- og østlandet i nyeste tid skyldes,
driver en del hvalfangst ved I. — Jagt. Ved kysterne
skydes en del ’sæler og oppe i landet ræve, hvis skind
er en vigtig udførselsvare. Desuden skydes en del svaner
og ryper. Paa enkelte steder paa vestlandet, paa Gn’msey
og Vestmannaeyjar, lever befolkningen for en stor del af
fuglefangst. — Skogbrug og bergverksdrift spiller
endnu ingen rolla; men da man er begyndt at frede
skogene og plante ny, og der i den senere tid er fundet
kul og metaller (guld, kobber o. a ), er det ikke
udelukket, at disse erhverv kan faa større betydning. Paa
østlandet er der dog en dobbeltspatmine, medens
landets mange svovlleier for tiden (1910) ikke udnyttes. —
Industrien er ubetydelig, og den gamle husflid er
gaaet sterkt tilbage. — Handelen er gaaet sterkt frem.
I ældre tid blev den drevet af islændingerne selv i forening
med nordmændene, men da I, mistede sin
selvstændighed, gled den over i hænderne paa englænderne og
hansestæderne. Senere blev den kgl. monopolhandel,
der delvis ophævedes 1786 og helt 1855. Først efter
den fri forfatnings indførelse og finansernes udskillelse
fra de danske tog handelen et større opsving. For 50
aar siden var omsætningen kun 3 mill. kr. mod nu over
28 mill. kr. Udførselsvarerne er uld, talg, smør, kjød,
skind, klipfisk, tran, fjær, dun, sauer og heste;
indførselsvarerne er salt, stenkul, tjære, jern, tømmer, klæder,
galanterivarer, tobak, sukker, kaffe, korn o. m. a. Tre
fjerdedele af handelen er nu i hænderne paa islændingerne
selv. Brugsforeninger har faaet nogen udbredelse. Forøvrigt
foregaar handelen endnu for en stor del som tuskhandel. —
Samfærdselsmidler. For det meste foregaar
samfærdselen tillands paa hesteryg ad optraakkede ridestier.
I nyere tid er der anlagt mange gode kjøreveie og broer,
især paa sydlandet, og i Reykjavik og omegn er vogne
og cykler begyndt at blive alm. Ski benyttes en del
paa nordlandet. Der er nu regelmæssig kystfart rundt
landet med dampskibe, og ligeledes dampskibsforbindelse
med udlandet to til tre gange om maaneden den største
del af aaret. Samtidig er postforbindelsen saavel med
udlandet som i landet selv betydelig forbedret. Ved kysterne
er der mange naturlige og gode havne, og i den senere
tid er kysterne flere steder blevet forsynet med smaa
fyrtaarne. I 1906 blev I. sat i telegrafisk forbindelse
med Shetlandsøerne. En større landlinje fører fra SeySis-
override @ skamride;
ned-træde; tilsidesæUe ; ophæve.
overrigged @ med for svær
takkelage.
overrisle — ® überrieseln —
@ irrigate - (f) irriguer, arroser.
overrisling — ® Überrieselung
f - (e) & ® irrigation f; ® ogs.
arrosage m.
overroast (e) forstege;
forbrænde (kaffe).
overrule © beherske;
overstemme; føie, lede, styre (især om
forsynet); (.jur.) afvise (paastand);
gaa af med seieren.
overrumple — ® überrumpeln
— (e) take by surprise, take (one)
off his guard — (f) surprendre;
prendre par surprise (par un coup
de main).
overrumpling — (t)
Überrumpelung, -tölpelung f — @
surprise — ® surprise f; coup (m)
de main.
overrun (e) sprede (udbrede)
sig over, overgro; (fig.)
oversvømme; ombrække (en side).
overrække — ® überreichen
— © band (over), present, deliver
— ® présenter, remettre,
overs (e) pl, tiloversblevne penge.
ved kasseopgjør.
oversaa — (f) übersäen, besäen
— © strow, sprinkle over (with)
-® parsemer, joncher (de).
oversanselig — (t)
übersinnlich — © supersensual,
supei-sensible ; metaphysical, transcen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
