Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Island ... - Ordbøgerne: O - overstadig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
603
Islandsk lav—Isleworth
604
oversvømme—overtage
til I., og da Danmark fik sin frie forfatning, gik
islændin-gernes bestræbelser ud paa at faa en selvstændig fri
forfatning og et lovgivende Alting. Historikeren Jon
SigurSs-son blev islændingernes fører og søgte at underbygge de
islandske krav med historiske dokumenter. Der blev
ogsaa 1851 indkaldt en islandsk nationalforsamling, der
skulde høres angaaende I.s stilling i riget. Det forslag,
regjeringen forelagde denne forsamling, gik imidlertid
ud paa at udvide den danske grundlov til ogsaa at gjælde
fori., medens Altinget vedblivende kun skulde være
raad-givende. Dette vilde nationalforsamlingen ikke gaa ind
paa og blev derfor opløst. 1855 blev monopolhandelen
endelig helt ophævet til stort gavn for I., ligesom der i den
følgende lid blev gjort forskjellige tilnærmelser fra dansk
side, uden at man dog kunde naa til enighed. Den
danske regjering udstedte derfor en «lov om I.s
statsretslige stilling i riget» (2 jan. 1871), der erklærer I. for
en «uadskillelig del af den danske stat med særlige
landsrettigheder» (hvilke opregnes). Men Altinget vilde
ikke anerkjende den som bindende for I. 1873 blev
der ansat en landshøvding over I. istedetfor
stiftamtmanden og med større myndighed end denne. Samme
aar holdtes der et større protestmøde mod regjeringen
paa Tingsletten, og Altinget vedtog et temmelig
yderlig-gaaende forslag til en forfatning, men samtidig en adresse
til kongen om næste aar at give 1. en fri forfatning, saa
meget som muligt i overensstemmelse med det af tinget
vedtagne udkast. 5 jan. 1874 udstedte kongen saa en
forfatning for I., hvorved Altinget fik lovgivende
myndighed i særanliggender og bevilgningsret. Tinget blev
udvidet og delt i to afdelinger (med 12 og 24, senere forøget til
14 og 26, medlemmer; jfr. under forfatning og forvaltning).
Landshøvdingens myndighed udvidedes noget, men ellers
henlagdes særanliggenderne under det danske
justitsministerium. Samme aar blev der holdt tusenaarsfest
for I.s bebyggelse, og Kristian IX besøgte i den anledning
landet. Skjønt islændingerne langtfra var tilfreds med den
nye forfatning, viste den følgende tid, at der var vundet
meget. I. begyndte at gaa frem paa mange omraader.
Der blev oprettet skoler, saaledes en lægeskole ligesom
tidligere en presteskole; lægetallet blev øget,
skattelovgivningen forbedret, veie og broer anlagt, banker oprettet
o. m. a. Forfatningskampen reistes dog snart paan\^
idet man søgte at faa en indenlandsk regjering (vicekonge
og ministerium). Efter en række resultatløse
altings-beslutninger lykkedes det endelig at opnaa kgl. sanktion
paa en lovændring af 1902 og 1903, hvorefter der fra
1 febr. 1904 blev oprettet et ministerium (sijôrnarraâ)
for I. i Reykjavik, og sysselmand Hannes Hafstein (s. d.)
udnævntes til l.s første indenlandske minister (rââherra).
Ogsaa denne forfatningsændring har ført mange
forbedringer med sig, særlig maa anlægget af telegrafkabelen,
oprettelsen af et universitet og skogsagens reisning nævnes.
Det var dog ikke alle, som var tilfreds med
forfatningsændringen 1903, idet endel var misfornøiet med
bestemmelsen om, at ministeren skal møde i det danske
stats-raad, og med, at den danske førsteminister
kontrasignerede Hafsteins ministerudnævnelse. Da saa kongen og
40 rigsdagsmænd 1907 var l.s gjester, blev ved kgl. resol.
af 30 juli 1907 nedsat en kommission af 7 altingsmænd
og 13 rigsdagsmænd til at udarbeide et forslag om l.s
stilling i riget. Kommissionen fremsatte mai 1908 et
forslag, hvorved I. vilde blive «et frit og selvstændigt,
uafhændeligt land» forbundet med Danmark; l.s navn
skulde optages i kongens titel o. m. Desuden skulde det
aarlige tilskud paa 60 000 kr., som statskassen siden 1874
har betalt I., kapitahseres og udbetales én gang for alle
med 1\ 2 mill. kr. Dette udkast mødte paa I. stor
modstand hos flertallet i de to oppositionspartier,
selvstændighedspartiet og landevernspartiet, idet der hævdedes,
at det dels ikke gav nok og dels paa adskillige punkter
var tvetydigt. Ved valgene 10 sept. (1908) seirede
oppositionen med 4 671 stemmer imod 3 475 og 24 valgte
kandidater imod 10. Ved Altingets sammentræden febr.
1909 fik Hafstein et mistillidsvotum, hvorefter han trak
sig tilbage, og redaktør Björn Jonson (s. d.) blev udnævnt
til l.s minister. Da kommissionsudkastet blev forelagt
Altinget, undergik det gjennemgribende forandringer,
saaledes at I. derefter vilde være blevet et selvstændigt
kongerige i Personalunion med Danmark. Dette vilde
rigsdagen ikke gaa ind paa, og udkastet har derfor slet
ikke været forelagt rigsdagen. Følgen er, at l.s stilling
vedblivende er den samme, som den blev 1903; den eneste
forandring, der er opnaaet, er, at den afgaaende minister
underskriver sin afskedsbevilling, medens den tiltrædende
underskriver sin udnævnelse. [Litt.: Hovedkilderne til
l.s ældste historie er Are Frodes «tslendingabok»,
«Land-nåmab(3k», de islandske ættesagaer, særlig
«Sturlunga-saga» (overs, af Kr. Kålund, 1903—04), samt de norske
kongesagaer; forøvrigt merkes P. A. Munch, «Det norske
folks historie» (1852—63); J. E. Sars, «Udsigt over den
norske historie» (bd. 1—2, 1873—77); K. Maurer, «1. von
seiner ersten Entdeckung bis zum Untergange des
Freistaats» (1874); K. Berlin, «l.s statsretslige stilling efter
fristatstidens ophør» (1909); E. Hjörleifsson, «Danmark og
L» (1907); B. T. MelsteÖ, «Islendinga saga» (1902 o. flg.).]
Islandsk lav (mos), se Cetraria.
Islay [ai’li], en af Hebriderne, paa vestkysten af
Skotland, grevskabet Argyll; 606 km."^ med 7805 indb.
(1901). Kysten er klippefuld og vanskelig at komme
til. Det indre er et høiland med toppene Beinn Bhan
(470 m.) og Scaribh (365 m.). Paa øen findes jern, bly,
kobber og smergel, der drives en del kvægavl og
whiskybrænderi. Hovedb^^en er Bowmore.
Isle [n], se Ile.
Isleifr Gissursson (1006—80), Islands første indfødte
biskop, søn af Gissurr Hvi’ti (s. d.), studerede i Tyskland,
besøgte Rom, og blev 1056 indviet til biskop af erkebiskop
Adalbert af Bremen. 1057 vendte han tilbage til Island
og tog bolig paa Skalholt. Han havde mange
vanskeligheder at kjæmpe med, navnlig fordi fremmede biskoper
søgte at blande sig i Islands kirkeforhold. Paa sin gaard
uddannede han mange unge mænd til prester og lagde
saaledes grunden til en national geistlighed. Hans søn
var Gissurr Isleifsson (s. d.).
Islenska bokmentafjelag, HiÖ (det islandske
litterære selskab), er oprettet 1816 af R. Rask, Finnur
Magnusson og Bjarni Thorsteinsson. Dets formaal erat støtte
islandsk sprog og litteratur ved udgivelsen af bøger paa.
islandsk. Det har to selvstændige afdelinger, den ene i
Reykjavik, den anden i Kbh., hver med sin bestyrelse.
Isleworth [ai’zlwdp, ai’lwop], forstad til London, ved
spend, squander (away), run through
— ® dissiper, gaspiller, fondre.
oversvømme — (t)
überschwemmen — @ inundate,
overflow, flood, deluge, (kun fig.)
overrun — (D inonder, submerger;
(fig.) envahir.
oversvømmelse — (t)
Überschwemmung f — (ê) inundation,
deluge, overflow — (f) inondation.
submersion f; envahissement m.
oversætning (i logiken) - ®
Obersatz m — (e) major — ®
majeure f.
oversætte - (g übersetzen,
-tragen - (e) translate, turn,
render, do (into Norwegian) — ®
traduire.
oversættelse - (t)Übersetzung
f - Ce) translation, version - ®
traduction ; (skrifti. arbeide, til
mo-dersmaalet) version f, (frn
moders-maalet) thème m.
oversætter — (t) Übersetzer m
— @ translator - (|) traducteur m.
overt @ aaben; aabenbar.
overtag: faa o.et - (t) die
Oberhand (Übermacht) bekommen
— @ get the upper hand
(overhand, advantage); (i brydekamp)
grasp over the arms — ® prendre
le dessus; (i brydning) étreinte (f)
par-dessus les bras.
overtage — (t) übernehmen —
((^ take (possession of); (embede
osv.) enter upon ; (arbeide osv.)
undertake, take upon one’s self,
take charge of — ® prendre
(possession de); prendre en main ; (arv)
accepter; (paatage sig) prendre sur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
