Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien ... - Ordbøgerne: P - paaklage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
Italien
622
græshopperne, tarantel edderkoppen og etpar skorpioner.
Havets dyrerigdom er meget stor; af havpattedyr træffes
delfiner og marsvin, samt den iøvrigt sjeldne munkesæl.
Befolkningen er ualmindelig ensartet, kun en liden
del er oprindelig ikke-italienere, nemlig (tælling 1901)
af fransk oprindelse omtr. 80 000 (i Vest-Alperne), af
germansk 11 000 [i de sydlige alpedale), 35 000 slovener i
det østlige Venezien, 110 000 (næsten helt italienske)
albanesere i Syd-Itahen og paa Sicilien, 37 000 grækere
i Apulien og Kalabrien, 10 000 kataloniere (paa
Sardinien). Desuden 62 000 udlændinger, nemlig 11000
østerrigere, 11 000 schweizere, 7000 franskmænd, 9000
engelskmænd, 11 000 tyskere, 1500 russere, 3000
amerikanere (fra de Forenede stater), 1400 spaniere, 700
grækere, resten tyrker, belgiere, svensker, nordmænd,
hollændere, ægyptere, argentinere, brasilianere. Antallet
af italienere udenfor Italien anslaaes (1901) til 3\/3 mill,
(i Europa paa Corsica, i Nizza, i Schweiz, Østerrige,
paa Malta). I 1907 udvandrede 276 000 til andre lande
i Europa, omkr. 300 000 til de Forenede stater, 100 000
til Argentina, Uruguay, Paraguay, Brasilien, 14 000 til
Afrika, 10 000 til Canada. 234 000 kom samme aar
tilbage til I. Folketætheden (118, se foran) er større end
Tysklands, skjønt Italien har forholdsvis liden industri,
og den staar i Europa kun tilbage for Storbritannien og
Irlands, Nederlandenes og Belgiens. De største byer er Neapel
(564 000), Rom (507 000), Milano (491 000), Turin (336 000),
Palermo(310 000), Genua(235 000), Florens(206 000), Bologna
(152 000), Venedig (152 000), Messina (før jordskjælvet 1908
150 000).’ — Næringsveie og samfærdsel. Den
vigtigste erhvervskilde er landbruget. Af befolkningen over 9 aar
(ialt 25 mill.) levede (1901) henimod 10 mill, af jordbrug
og fædrift. En saa stor folketæthed som Italiens
væsentlig paa grundlag af jordens afkastning er enestaaende i
Europa og skyldes foruden jordens frugtbarhed den
italienske landbefolknings nøisomhed, men ogsaa dens
flid og dygtighed især i have- og vindyrkning.
Uheldigvis er jorden i et faatals eie (storeiendomme), kun i
Piémont og Ligurien er det mere almindelig, at bonden
eier den jord, han dyrker, ellers er han mest forpagter.
Eiendomsforholdene er forøvrigt meget uensartede i de
forskjellige landsdele. Der dyrkes hvede og mais, ved
siden deraf ris, men I. maa indføre korn. Over 6 pet.
af landarealet optages af vingaarde, en større
arealprocent end i noget andet land paa jorden. Vinhøsten
(1905: 48 mill, hl.) staar kun tilbage for Frankriges.
Af vinene er mest anseet marsala (Vest-Sicilien), chianti
(Toskana), asti (Piémont). Endnu vigtigere er for
Nord-Italien morbærplantningerne med silkeavl, medens
Middelhavskystegnene udmerker sig ved sine
olivenplantninger og tilvirkning af olivenolje. Det er især
Sicilien, som har den store udførsel af sydfrugter
(appelsiner o. a.). Engene kan slaaes fire gange om aaret,
og der finder en betydelig kvægopdrætning og
kvægomsætning sted. Ysteriet (melkekvæg i stor mængde
fra Schweiz) leverer ostesorter som f. eks. gorgonzola,
parmesan, stracchino. Betydelig hønseavl (egudførsel)
i Nord-1. Landet er sørgelig afskoget. Fiskeriet er
betydeligt, dog langtfra tilstrækkeligt for behovet.
Bergdriften er forholdsvis liden. Vigtigst er svovludvindingen
paa Sicilien (Catania, Girgenti, Caltanissetta). LTdmerket
paaklage—paalæg
jern fra Elba. Bly fra Sardinien (Iglesias). I Toskana,
i de Apuanske Apenniner, brydes det berømte
billedhuggermarmor ved Massa og Carrara. Industrien har
at kjæmpe med landets fuldstændige mangel paa stenkul,
som kjøbes fra England i dyre domme. Naar den
alligevel er tiltaget betydelig i senere aar (fra 1899—
1904 er den anvendte drivkraft af alle slags tredoblet),
skyldes dette dels rigelig vandkraft (f. eks. i Lombardiet,
hvor der ikke alene drives jernbaner, men ogsaa fabriker
ved elektricitet; disponibel vandkraft alt i alt 3 mill, hk.),
dels det store indenlandske kjøbemarked (den tætte
befolkning), dels forretningsstandens kapitalrigdom, dels
den overflødige og derfor enestaaende billige
arbeidskraft. Forrest staar silkeindustrien med (1903) 200 000
arbeidere, hovedsæde i Lombardiet (Como, Milano), for
over V2 milliard kr. i udførselsværdi. Ogsaa anden
tekstilindustri (uld- og bomuldsindustri) er betydelig.
Læder-, straafletnings-, jern-(og staal-)industrien er øget
sterkt i de sidste aar, i omegnen af Genua, ved Terni,
skibsbyggeri saavel ved statens verfter (Spezia o. a.) som
privates. Den for 1. mest karakteristiske industri er
dog dets kunstindustri, glas, porcellæn (Murano ved
Venedig), stentøi og mosaik (Florens), koraller og kaméer
m. m. Udførselen fra I. sker i overveiende grad
tillands (alpejernbanerne), hvilket forklarer vanskeligheden
ved at erholde udfragter fra de italienske havnebyer.
I.s handel, som i middelalderen spillede en ledende
rolle (Venedig, Genua), men i den nyere tid efter de
store opdagelser var gaaet betydelig tilbage, har taget
sig op efter aabningen af Suezkanalen og anlægget af
alpe- og apenninerbanerne. Handelsomsætningen nærmer
sig sterkt 4 milliarder kr. Udførsel: silke- og silkevarer,
frugt, træ- og straaarbeide, olje, hamp, svovl, eg, vin
0. s. V. Handelsflaaden (1907) 5500 (550 damp-) skibe,
1 (V2) mill. tons. Fiskerflaaden 25 000 farkoster, 70 000
tons. Vigtigste forretningspladse i indlandet er Rom,
Milano, Turin, Florens, kystbyer Genua, Neapel, Venedig,
Messina, Palermo, Catania, Livorno, endvidere San Remo,
Savona, Spezia, Civitavecchia, Bari, Ancona, Cagliari,
Carloforte, Licata, Porto Empedocle, Trapani, Brindisi.
Norsk generalkonsulat i Genua. Norges omsætning med
1. udgjorde i 1907 8V2 mill. kr. (fra I. for over 2 mill.,
til I. for henimod 6V2 mill. kr.). Øvre-I.
gjennem-stryges vest—øst af to hovedjernbanelinjer: Mt. Cenis —
Turin—Milano—Verona—Venedig (—Udine — Triest) og
Turin—Alessandria—Bologna. Nord—syd St. Gotthard—
Novara—Genua og St. Gotthard—Milano—Genua, Brenner
—Verona—Bologna, Venedig—Bologna. Disse linjer
fortsætter sig sydover i de to kystbaner Genua—Pisa—
Rom — Neapel—Reggio og Bologna—Rimini — Ancona
—Foggia—Brindisi —Otranto, Brindisi — Reggio. Disse
linjer er forbundet med 10 tverbaner over
Apen-ninerne. Ogsaa Sicilien og Sardinien har nu et vel
udviklet jernveisnet og daglig dampskibsforbindelse
med fastlandet. Alt i alt 17 000 km. jernbaner, 600
km. pr. 10 000 km.^ (tætheden som i Ungarn). —
Kolonier. I. har to kolonier: Erythræa (s. d.) ved
vestkysten af det (sydlige) Røde hav og Somalland (s. d.). —
Kirke- og undervisningsvæsen. Ogsaa
konfessionelt er det italienske folk ensartet, (1901) med over
97 pet. katolsk. Til de 66 000 protestanter hører de
paaklage — (t) klagen. Klage
führen (über eine Sache), (eine
Sache) anhängig machen — (e)
complain of — (f) se plaindre de,
porter plainte contre.
paaklædning - ® (An)kleid
ung f, Ankleiden,-ziehen n; Anzug
m ~ (é) dressing; (klædedragt)
dress, aUire - ® habillement m.
toilette f; (dragt) ogs. habit,
vêtement m.
paakomtne — ® überfallen,
befallen, an-, überkommen ; (p.nde)
vorkommend(en Falls) — (é)
happen, befall ; (p. en) be seized with ;
(i p.nde tilfælde) if need be - (?)
prendre, saisir; (indtra-ffe) arriver,
survenir; (i p.nde tilfælde) au
besoin.
paalandsvind — ® Seewind
m — (ê) sea wind, -breeze — (?)
vent (m) de mer.
paalangs — ® der Länge nach
— (e) lengthways, wise, longitudi
nally — (?) en (dans le sens de la)
longueur, en long.
paalidelig — (F zuverlässig,
sicher; glaubwürdig, -haft; solid;
verbürgt — (§ trustworthy,
reliable — (g sûr, solide, fidèle,
éprouvé; (efterretning o. I.) ogs.
certain, authentique.
paalidelîghed - ®
Zuverlässigkeit, Sicherheit,
Glaubwürdigkeit f — (e) trustworthiness,
reliability - (?) sûreté; solidité,
fidélité; authenticité f.
paalæg — (t) Auflage, Steuer,
Erhöhung f; Befehl m; (med p.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
