Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien ... - Ordbøgerne: P - paategning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
Italien
629
stykker. I operaen glimrer Metastasio ved sit bløde,
melodiske sprog. Mod komedien efter det spanske
mønster kom der opposition i Amentas stykker;
Giro-lamo Gigli indfører det franske lystspil, og under
paa-virkning af dette skaber Goldoni den italienske
karakterkomedie trods modstanden fra Carlo Gozzi, som omskaber
den gamle maskekomedie til eventyrkomedie. — I
digtningen trives satiren : Gasparo Gozzi og især Parini med
en sværm af efterlignere; Forteguerri skrev et komisk
heltedigt. Lyriken hæves tii et’ høiere trin i Saviolis
elegier, i Fantonis, Parinis, Montis og Foscolos oder, i
Pindemontes vemodige og d3’bt naturfølende «Poesie
campestre». Læredigtet var paa moden, som i
Frankrige og England; man efterligner Vergil og 16 aarh.:
Spolverini, Mascheroni. En episk-h’risk ciigtning
fremtræder i Varanos «Visioni» og udvikles videre af Montl.
I romanen gjengives smagløst Kichardsons
borgerligsentimentale manér af Chi ar i. Verri skriver historiske
romaner fra antiken, G. Gozzi moraliserende noveller.
Mestere i historie og litteraturhistorie: Muratori,
Tira-boschi, Quadrio; oversætter af Ossian : Gesarotti. Den
franske oplysningstids aand giver sig sterke udslag
gjennem «filosofer» som Algarotti og statsøkonomen
Genovesi. Revolutionen med Napoleonstiden bragte
store og dybtvirkende forandringer paa det politiske,
sociale og aandtlige omraade. Nu vaagner den
nationale be\idsthed; der kommer fart i haabet om og
arbeidet for landets enhed og befrieise fra det østerrigske
aag: litteraturen fyldes af glødende patriotisme. Ogsaa
romantiken holder sit indtog, forberedt ved Foscolos
«Jacopo Orti» ; dens chef bliver Manzoni, som til
adjutanter har Silvio Pellico («Le mie prigioni») og den
begeistrede fædrelandssanger Giovanni Berchet. Den
italienske romantik røber fransk paavirkning, men mangler
de øvrige landes mysticisme, filosofi, idealiseren af
middelalderen og bearbeidelse af myter og legender; thi
sindene droges mest henimod nationale og
samfundslige problemer. Manzoni var den anerkjendte fører i
drama, lyrik og fremfor alt i romanen, hvor hans
«I promessi sposi» vakte tillive en hel række af
historiske romaner med politisk tendens (Grossi, Tommaseo,
Guerrazzi og historieskriveren Cantù; Nievos roman er
samtidshistorisk). En blanding af lyrik og satire præger
(iiustis produktion. En særstilling indtager den store,
pessimistiske weltschmerz-lyriker Leopardi (d. 1837).
Den største italienske digter i vøre dage, Garducci
(d. 1907), opponerede mod Manzoni og stiftede en
realistisk, antiklerikal-demokratisk skole, inden hvilken
(iuerrini optraadte som de franske parnassianeres elev,
medens brødrene Maccari og Arturo Graf sluttede sig
til Leopardi. Af mere fremtrædende blandt
digterindernes store skare kan merkes Fuà-Fusinato, Annie
Vivanti og den folkelig-arbeidervenlige Ada Negri.
Dramaet har i den nyeste tid levet paa Frankrige, Ibsen
og Hauptmann; europæisk ry vandt Giacosa, anseede
er Praga, Gorradini og Bracco. I komedien udmerkede
sig Gherardi del Testa og F’errari. Ogsaa romanen, som
er kommet sterkt op efter 1870, har modtaget parolen
fra Frankrige, undertiden fra E:ngland (Salvatore Farina).
Som en af de største regnes Fogazzaro; meget yndet er
de Amicis. Bannerførere for «verismen», d. e. natura-
paategning—paavisc
lismen, var sicilianerne Verga og Capuana. Hid hører
ogsaa den megetskri vende stilekvilibrist d’Annunzio,
der tillige optræder som elev af russerne, af Nietzsche
og af de prærafaelitiske symbolister. Naturalister eller
realister er endvidere damerne Matilde Serao, Neera,
Grazia Deîedda; symbolistiske romanforfattere: Benco,
Giacosa; psykologiske: Corradini, Albertazzi, Ojetti;
naturalist og okkultist à la Maupassant: Butti. Litterære
kritikere og litteraturhistorikere: de Sanctis, Settembrini.
d’Ancona, Monaci, Casini, Torraca, Imbriani, d Ovidio,Groce
[Litt. : En grei litteraturhistorie er «Geschichte der
italienischen Litteratur» af Wiese og Pèrcopo, illustreret; for
nutiden: A. Roux, «Littérature contemporaine en Italie».]
K u n s t. Den oldkristelige kunst, som kan regnes fra
ca. 300, betegner paa en gang den forkrøblede afslutning
af oldtidens og begyndelsen af I.s kunst. Enkelte pri
mitive vægmalerier findes sammen med andre
kunstneriske levninger i katakomberne i Rom, men som regel
beskjæftiger den oldkristelige kunst sig overveiende med
udskjæringer og alleslags kunstindustrielle smaaarbeider.
Det ældste kjendte større skulpturarbeide er statuen af
St. Peter i Peterskirken i Rom fra 5 aarh. Heller ikke
de paafølgende aarhundreder, hvor den italienske kunst
blindt følger indflydelsen fra Byzants, betegner nogen
afgjørende stigning. Der frembringes pragtfulde
ornamentale og dekorative arbeider, som mosaikerne i Ravenna,
men maleriet og billedhuggerkunsten naar ikke til
selvstændigere opgaver. Et omslag indtræder først med det
13 aarh. Den bevægelse, som skaber gotiken i
Nord-Europa, aabner ogsaa veien for en billedhuggerkunst i
I., men at forbindelsen med oldtiden aldrig helt havde
været brudt i dette land, fremgaar klart af Niccolo Pisanos
kunst. Denne billedhugger, som er den middelalderske
forløber for renaissancen, er kjendelig paavirket af romersk
og etruskisk kunst. Hans søn, Giovanni Pisano, fører
hans arbeide videre, men hans verker har allerede et
rastløsere, mindre antikiserende præg. Det 14 aarh.
indfrier for skulpturens vedkommende ikke helt, hvad
det 13 aarh. havde lovet. Andrea Pisano, som tiltrods
for navnet dog var florentiner, har imidlertid, bl. a. i de
ældste broncedøre i Babtisteriet i Florens, frembragt
interessante arbeider. Derimod var aarhundredet
grundlæggende for det italienske maleri. Medens Duccio
grundlægger skolen i Siena, som længe efter ham bevarer noget
af stifterens ynde, bliver Gimabue fader til den
mandigere og kraftigere florentinske kunst, og dermed paa en
maade til hele det italienske maleri. San Francescokirken
i Assisi viser hans og hans elevers arbeide. Den mest
bekjendte af dem er Giotto, der forøvrigt ogsaa har virket
som billedhugger. I Giottos kunst bryder for første gang
den naturfølelse frem, som bl. a. var vakt af den hellige
Franciscus, hvis liv han har skildret. Formen er bred
og kjernefuld, fortællingen sterkt dramatisk, og skjønt
den ydre kunstneriske dragt endnu er middelalderens,
er Giotto i virkeligheden renaissancens første kunstner.
Men først en god stund efter hans død, med det 15 aarh.,
indtræder det vældige kunstneriske opsving, som bærer
navn af ungrenaissancen og fremfor alt har sit tilhold i
Florens. En række andre italienske byer er sæde for
kunstskoler, men de betegner lige meget afslutningen af
middelalderens som begyndelsen til nutidens kunst; en
paategning se underskrilt,
bemerkning, endossement.
paatrykke — (t) auf-, ein
drücken, einprägen — © impress,
imprint — (f) imprimer, empreindre
(sur); (spg-1) apposer.
paatrænge: p. sig - (t) sich
aufdringen, drängen ©obtrude
one’s self (upon one) - (f) s’imposer
à ; importuner par sa présence.
paatrængende ®
zudringlich, aufdringlich; dringend (not
wendig) — (ê) obtrusive, intrusive,
importunate; (p. nødvendig) urgent
® importun, fâcheux; indiscret;
(p. nødvendig) pressant; urgent.
paatræn gen h ed — (|)
Zudringlich-, Aufdringlichkeit f — (e)
importunity, intrusion, obtrusion
- ® importunité, indiscrétion f.
paatvinge — (t) aufzwingen —
© force upon — (fj imposer à.
paatænkt - (t) beabsichtigt,
bezweckt (e) intended, purposed
- ® projeté.
paavente: i p. af — ® in
Erwartung (m. gen.) - @ in
anticipation (expectation) of — ©en
attendant.
paa virke — ® (ein)wirken auf,
beeinflussen — (e) act on, afTect,
influence; play upon ~ (f)
influencer; agir (influer) sur.
paavirkning - (t) Einwirkung
f, Einfluss m — © «& ® action,
influence f.
paavise — ® nachweisen — ©
point out, show, assign ; (bevise)
prove, make out — (f) indiqer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
