Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien ... - Ordbøgerne: P - pacification ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
Italien
633
høieste blomstring havde den italienske opera fra
overgangen til det 18 aarh. med Stradella som
foregangsmand og A. Scarlatti som grundlægger af den
neapolitanske skole, hvis spor den har fulgt op til den nyere
tid gjennem Pergolese, Jomelli (Stuttgart), Piccini (Paris),
Sacchini, Paisiello (St. Petersburg), Galdara og Salieri
(Wien), Buononcini (London), Zingarelli, di iVIajo,
Gugli-elmi, xAnfossi, Fioravanti, Paër, brødrene Ricci, Pacini,
frem til Rossini, Bellini, Donizetti, Cherubini, Spontini
og deres alles mester Verdi, med hans mindre berømte
samtidige Ponchielli, Mabeilini, Pedrotti, Marchetti.
Denne skoles store fortjeneste er at have udviklet
melodien og den skjønne sangkunst, bel canto, og derved
skabt den italienske musiks verdensherredømme. Operaen
havde ogsaa stor indflydelse paa den øvrige tonekunst,
ikke mindst den kirkelige, hvilket bl. a. fik sit udtryk
i de religiøse monodier og oratorier. Skjønt tonen
efter-haanden blev rent verdslig, holdt kirkestilen sig dog
længe ren baade i Venedig med Lotti, Legrenzi,
Marcello, hos neapolitaneren Durante, sicilianeren Astorga,
Colonna i Bologna, som i Padre Martini havde en
grundig forsker, i Rom med Carissimi, Palestrina, Pitoni,
Pasquini, F. Gasparini, Baj o. a. og med arkadiernes og
Ottobonis berømte akademier. Ogsaa operaen blev en
tid holdt høit af Cavalli, Leo, Greco og Porpora, men
blev efterhaanden en legeplads for alle de solister, som
udgik fra de talrige konservatorier og omtrent helt
fyldte scenen med sine virtuoserier. Verdenskjendte er
sangerinder som Tesi, Bordoni, Cuzzoni, Catalani,
Mali-bran Garcia, Persiani, Giulia Grisi, Alboni, sangere som
Rubini, Tamburini. Graziani, Bordogni, Tamberlick,
Lablache, Garcia og vor tids Caruso. En forgudet
specialitet var kastraterne, Farinelli, Ferri, Cafarelli o. a.
En bred plads fik efterhaanden buffooperaen, den franske
opera comiques moder, idet dramatisk liv, opfindsomhed
og humor her fik langt større frihed. Bedste navne er
Logroscino, Pergolese, Galuppi, Piccini, Paisiello,
Cima-rosa, Rossini. Den italienske operas sidste store mester
var Vrrdi. Boito er et gjennemgangsled til veristerne,
Mavcagni, Leoncavallo, Puccini, Giordano (f. 1867, operaer
«Mala vita», «Andrée Chenier», «Fedora»), Tosca,
Mascheroni, den radikale Spinelli, Smeraglia, Samara.
Udenfor deres kreds staar Franco Faccio (1840—) og
Alberto Franchetti (1860—). Wagner bar faaet en stadig
stigende indflydelse, som truer med helt at berøve den
italienske dramatiske musik dens nationale særpræg.
Den rene musik dyrkes af Sgambati i Rom, af Bossi og
Martucci i Bologna o. a. En fremragende
oratorie-komponist er abbed Perosi. Høit anseede konservatorier
findes bl. a. i Milano og Bologna, og bekjendte
strygekvartetselskaber er der ogsaa flere af
(Florentinerkvartetten og Romerkvintetten, som begge har optraadt
i Kra.). Betydelige orgelkomponister i det 17 aarh. var
Pasqiiini og Frescobaldi. Domenico Scarlatti var en
verdenskjendt klavermester. En høit anseet pianist er
for tiden Busoni. I 1711 byggede Christophori det første
hammerklaver. Ogsaa fiolinkunsten har altid staaet høit
i 1. Berømte navne er Corelli, Geminiani, Tartini, Nardini,
Sivori, Pugnani, Viotti, Paganini, Bazzini 6g fra nutiden
Arrigo Serato. Og de gamle cremoneserfioliner af Amati,
Stradivari eller Guarneri staar fremdeles uovertruffet.
pacification — Packraum
Ricordis musikforlag i Milano er et af de største i verden.—
Teater. Det geistlige middelalderlige drama udviklede
sig i I. paa en noget anden maade end andetsteds, var
mere et slags kirkeligt sangspil og naaede aldrig de
kolossale former, som kjendes fra Frankrige og Tyskland,
men med renaissancen svingede L sig paa teatervæsenets
omraade op til en saadan høide, at det paa lange tider
og paa næsten alle omraader blev Europas mønster.
Humanisterne opdagede ved studiet af den latinske
forfatter Vitruvius, hvorledes de gamles scenevæsen havde
været indrettet, og paa dette grundlag arbeidede store
arkitekter som Sebastian Serlio (omkr. 1550) videre.
Perspektiv-scenen indføres, forteppe, belysning o.s.v.,
og 1618 konstruerede Aleotti bevægelige kulisser i Theatro
Farnese i Parma. Med denne rigere erfaring i ryggen
lod Pomponio Laeto i Rom Plautus, Terents og Seneca
opføre, medens man før havde troet, at de var bestemt til
recitation. I Ferrara grundlægger Ariosto den antikiserende
commedia erudita (bl. a. repræsenteret af
Macchia-vellis «La Mandragola» ca. 1514). Og endelig udgik fra
Venedig commedia dell’ arte (s. d.), som krævede
skuespillere af fag, i modsætning til tidligere tiders dilettanter,
som i løbet af 16—17 aarh. gik sin seiersgang gjennem
Europa, og som har været af uvurderlig betydning for
skuespilkunstens som for dramaets udvikling (Molière,
Holberg). 1 L opstaar ogsaa sidst i 16 aarh. operaen,
der blev af saa stor vigtighed for sceneteknikens
forbedring. — 1 andre lande, som i Frankrige, har man
statsunderstøttede nationalteatre, mønsterscener, der
bevarede den gode tradition. Sligt kjendes ikke i I. Man
har gjort forsøg derpaa, men det er mislykket, og
grunden er nok den, at 1. mangler et klassisk teaterrepertoire.
Efter renaissancen nøiedes man i lang tid med at
efterligne udlandet, og selv da i 18 aarh. det italienske teater
kunde prale med navne som Carlo Goldoni, Carlo Gozzi
og Alfieri, naaede det ikke til at løsrive sig fra det
fremmede og erhverve sig den nationale maalestok for
teatrets og dramaets kunst. Desuagtet staar
skuespilkunsten høit paa grund af nationens naturlige talent,
derom vidner bl. a. navne som Ristori og Duse, de
uforlignelige tragedienner, som Europa og Amerika beundrer
i lige høi grad. Af berømte teatre i L kan nævnes det
pragtfulde Teatro Olimpico i Vicenza, grundlagt af Palladio
15^^O, La Scala i Milano, som stammer fra 18 aarh. og
rummer 3 000 tilskuere, og San Cassiano i Venedig. —
Presse. Den moderne presses oprindelse er at søge i I.
Allerede tidlig i det 16 aarh. besørgede Venedigs raad
udsendt saakaldte fogli cfavvisi, «efterretningsblade»,
indeholdende politiske nyheder eller meddelelser, der
var indløbet fra gesandter, konsuler, reisende kjøbmænd
eller skibskapteiner, til en begyndelse nærmest bestemt
for republikens udenlandske agenter, men efterhvert
til-gjængel’ige ogsaa for andre. Snart opstod et laug af
folk, som forfattede denslags beretninger, scrittori cfavvisi,
(altsaa «avisskrivere»), i Rom kaldt novellanti eller
gazet-tanti (af gazeita, et lidet skillingsblad\ forløberne for en
senere tids journalister. Den første regelmæssige «avis»
begyndte at udkomme 1636 i Florens, 1640 i Rom. Det
varede ikke længe, før denne nye oplysningsvirksomhed
blev sat under regjeringens censur. Efter forbillede fra
Frankrige under den store revolution blev pressen givet
pacification (ê^ & (f) f,
freds-mæglinjj; fredens gjenoprettelse.
pacifier (f), pacifizieren
pacify stifte fred, pjenoprette
roiiuh. di; dæmpe, bilægge, berolige.
Pack ® m (n), pakke.
Pack ft) n, pøbel, pak
pac’i (e) pakke, balle; kløv;
ikortiiek; flok; bande; pakis; (vb)
pakke; stuve, emballere; blande
(kort) paa juks; sende paa porten;
lade sig pakke; pakke (stuve) sig
sammen, p. off (OUt) pakke sig,
pigge a f.
package (e) pakning; pakke,
balle.
pack-cloth, -duck (e)
pak-lærred.
packen (t) pakke; gribe, sich
p. pakke sig, pigge af.
Packen m, pakke.
Packer @ m, packer (ê)
pakker; nedlægger.
packet (e) mindre pakke, bundt;
sammenbundte; sende; gaa i rute
(postdampskib).
packet-boat, -ship @
paket-baad, postskib.
Packhof (t) m, frilager.
pack-horse @ kløvhest;
trækdyr.
packing (ej pakning; emballage;
nedlægning (af kjød).
packing-doth (^ strie.
Packknecht ® m, pakker;
trænsoldat.
packload (ê) kløv; bør.
packman (e) skræppekar.
Packraum (t) m, pakhusrum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
