Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italienske heste ... - Ordbøgerne: P - paksadel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
647
Palast—paléontologie
ligeberettigelse i Korea (s. d.) og udarbeidede som
premierminister 1886—88 Japans frie forfatning efter
preussisk mønster, vedtaget 1889. Paany premierminister
1892—96 gjennemførte I. sin seierrige koreanske politik,
som endte med freden i Shimonoseki 1895, og udnævntes
til løn til marki. Efter igjen at have været
premierminister 1898, 1900—01 som leder af det liberale parti
(seiyukai), afsluttede I. paa en reise til Europa det
japanskengelske forsvarsforbund 1902. Efter udbruddet af den
russisk-japanske krig blev I. generalresident i Søul i
Morea (1905—07) med saa godt som enevældig magt;
han tvang keiseren Yi-Høng (s. d.) til at abdicere 1907,
reorganiserede landet fuldstændig og undertrykte med
haardhed enhver modstand. Til løn blev I. fyrste; juni
1909 sendtes I. atter til Korea, men ved et møde i Gharbin
med den russiske finansminister Kokovzev (s. d.)
myrdedes I. 26 okt. af en koreaner, der vilde hevne sit lands
undertrykkelse. — I. var det moderne Japans største mand,
forgudet af nationen som skaberen af dets politiske magt;
med en altomfattende intelligens forbandt han en
glimrende evne til at vinde og besad en indflydelse som
ingen anden.
ItO, Yuko (1843—), jap. admiral; kom 1868 ind i
flaaden, deltog i borgerkrigen 1877, blev 1886
kontreadmiral, 1892 viceadmiral, vandt sjøslagene ved Jaluelven
1894 og ved Haiyuntau (s. d.) i krigen mod Kina; blev
1895 marine-generalstabschefj udnævntes til vicomte og
1898 til admiral.
Itsjang, by i Kina, prov. Hupe, langt inde i landet
ved Jangtsekiang, som er farbar for mindre sjøskibe hid
(1600 km. fra mundingen); omtr. 55000 indb. (1907).
I. er en traktathavn, som blev aabnet for fremmedhandel
i 1877. Mange fremmede dampskibe besøger havnen
hvert aar, og baade indførselen og udførselen er betydelig.
Itsjou, by i Kina, prov. Sjantung, 225 km. sydøst for
Tsinan. I omegnen store kulleier.
Itu^rbide, Augustin d e (1783 —1824), keiser i Mexico
1822—23, søn af en spansk adelsmand og en kreolerinde;
bekjæmpede seierrig opstandene mod Spanien 1810—14
og 1816, men sluttede sig til den nye opstand 1820 og
foreslog febr. 1821 under almindelig tilslutning, at Mexico
skulde være et selvstændigt keiserdømme i union med
Spanien; sept, blev I. regjeringens og hærens chef,
ud-raabtes mai 1822 til keiser og kronedes 21 juli s. a.
Efter en strid med nationalforsamlingen opløste han den,
men maatte nedlægge kronen og reise til Europa. Herfra
søgte han 1824 at gjenvinde magten, men blev taget
tilfange kort efter landstigningen og skudt som landsforræder.
Ituri, se Aruwimi.
Ituræa, landskab i det nordøstlige Palæstina i
Anti-libanon og Hermon; folket, som drev røveri, blev beseiret
af Pompeius 64 f. Kr., senere blev I. lagt ind under
provinsen Syrien. Indbyggerne i I. tjente i keisertiden
i de romerske hære som dygtige bueskyttere.
Itys, se F il om el e.
Itzehoe, by i Preussen, regjeringsdistrikt Schleswig,
kredsen Steinburg, ved den seilbare Stör, 6 m. o. h.;
16195 indb. (1905). I. har to kirker, realskole, væveri,
fabrik for sukker, cement, sæbe og cikori, maskin- og
skibsbyggeri, jernstøberi, skibsfart og driver handel med
korn og kvæg.
Ito—Iva^novo Vosnesse^nsk
648
lülus kaldes undertiden Æneas’ søn med Kreusa,
almindelig kaldt A skan i us.
Ivakura, Tomomi (1825—83), jap. statsmand; var
oprindelig modstander af den europæiske kultur og
modsatte sig afslutningen af handelstraktater 1858, men han
slog snart om, støttede mikadoen i revolutionen 1868 og
arbeidede energisk paa Japans kulturudvikling i
europæisk retning, var endog udenrigsminister 1871 og ledede
1872—73 den sendelse, der skulde knytte nærmere
forbindelser med magterne i Europa og Nordamerika.
Fvalo, Herman San teri (1866—), finsk forfatter;
antog 1906 navnet I. efter tidligere at have hedt
Ing-man (s. d.).
Tvalojoki, elv i det nordlige Finland, begynder ved
den norske grænse og falder ud i den store sjø
Enare-träsk^ I. er bekjendt for sine guldførende alluvialleier.
Ivan, russiske fyrster. 1. I. I Danilovitsj, for sin
gavmildhed kaldt Kalita (pungen), var storfyrste af Moskva
1328—41. Stillede sig i et godt forhold til mongolerne
og vandt flere indrømmelser fra dem; øgede Moskvas
betydning. — 2. I. II Ivanovitsj (1326 — 59), søn af
foreg., storfyrste 1353—59; svag og udygtig. — 3. I. III
Vasilj e vi t sj (1440—1505), sønnesøns sønnesøn af foreg.,
storfyrste 1462 —1505. Var en høit begavet regent, der
fik afgjørende betydning for Rusland. Ved at
undertvinge adskillige mindre stater, bl. a. den gamle
hanserepublik Novgorod, gjorde han Moskva eneraadende i
Rusland; han afkastede tatarernes aag og udvidede landet
mod syd og ind i Asien. Ved sit egteskab med en
byzantinsk prinsesse mente han sig arveberettiget til det
græske rige og optraadte som kristenhedens forsvarer
mod t^Tkerne. — 4. I. IV Va s i 1 j e v i t s j den
skrækkelige (som tsar I. I; 1530—84), sønnesøn af foreg.,
storfyrste og tsar 1533—84. Høit begavet voksede han
op under frygtelige moralske og politiske tilstande og
prægedes deraf for livet. Han besad en jernvilje, havde
blik for den europæiske kulturs fortrin ; antog titelen tsar
og forbandt hermed kravet paa Byzants; han bredte sin
magt i Asien og førte heftige kampe med Polen og Sverige
om Østersjølandene. Hans personlige mistænksomhed
og grusomhed antog imidlertid efterhaanden uhyggelige
former. Han udskilte store dele af riget som sin private
eiendom, og af frygt for forræderi lod han i lange tider
hundreder af mennesker daglig pine og henrette og hele
provinser lægge ode. Den sterkt religiøse I. læste
derefter sjælemesser for sine ofre. Han døde næsten
sinds-S3% pint af familiesorger. — 5, I. V (el. II) Al ex ej evitsj
(1666—96), halvbroder til Peter den store, hvis medregent
han var fra 1682 uden dog at besidde mindste indflydelse.
— 6. I. VI (el. IH) Antonovitsj (1740—64),
datterdatters søn af foreg., udraabtes til tsar efter Annas død
1740, men blev 1771 afsat af Elisabeth; sad siden i
fængsel, hvor han blev dræbt.
Iva^ngorod, sterk russisk fæstning i Polen. Den
ligger ved Weichsel sydøst for Warschau. I fæstningen
findes ingen civile personer, udelukkende besætningen
og befalets familier.
Iva’novo Vosnesse^nsk, by i Rusland, guvernementet
Vladimir; 53 949 indb. (1897). I. har syv kirker,
realskole, bank og kaldes det russiske Manchester, da I. har
53 fabriker, især bomuldsfabriker, men ogsaa maskin-
Palast ® m, palads, slot.
palastre (D m, (tekn.) laaskasse.
palatable @ velsmagende;
smagelig.
palatableness © velsmag;
smagelighed.
palatal @ & ® palatal, gane-;
© ogs. ganelyd - palatale © f.
palatalize © udtale med
ganelyd, palatalisere.
palate © gane.
palatin (f) (m), palatine @
pfalzgreve(lig).
palatin palatine © gane .
Palatinate © Pfalz.
Palatine © Palatium.
palatine ® f, pfalzgrevinde;
pelskrave.
palaver © smiger, tom snak;
raadslagning, konferance; snakke
(for), smigre; konferere, raadslaa.
pale (e) bleg; blegne; pæl,
lodret stake, tremme; grænse; gjærde;
enemerker; (skjolds) midtbaand;
omraade; indstake, ompæle.
pale (F) f, aareblad, hjulskovl;
laag over nadverkalken,
pâle ® f, bleg; (fig.) mat.
palée (D f, pæleverk.
paleaceous ©avnet; avneagtig.
palefrenier ® m, staldkarl,
palefroi ® m, paradetiest,
ganger; damehest.
paléographe ® m,
paleographer (e) palæograf.
paléographie (f) f,
paleography (e) oldtidsskrift,
palæo-grafi ; tydning af oldtidsskrifter.
paleology @ oldkyndighed.
paléontologie ® f, paleon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
