Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J ... - Ordbøgerne: P - palis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
palis-pallidity
651
J—Jaca
652
J kjendtes ikke i det oprindelig latinske alfabet, men
udtryktes ved I (s. d.). I middelalderen trængte saa
j-tegnet frem, først kun som begyndelsesbogstav og som
«langt z» i slutningen af ord, men i 16 aarh. begynder
man at bruge tegnet som konsonanttegn, modsat
vokaltegnet I. Det var imidlertid kun i latinsk trykskrift
(antikva), at dette gjennemførtes nogenlunde, i skrift og
i fraktur gjorde man ialfald kun forskjel for de smaa,
ikke for de store bogstavers vedkommende, og endnu er
der i fraktur kun ét tegn for I og J (3).
kem. tegn for jod (s. d.).
^ aablom (parnassia palustris), planteart af
bergsildre-familien; den lille urt, som i Norge er almindelig overalt
paa fugtige, myragtige steder, har de hjerteformede, glatte
blade samlet i grundstillet roset, medens stængelen kun
har et midtstillet blad. De hvide blomster, der sidder
enkeltvis i stængelspidsen, har indenfor de fem kronblade
fem honningskjæl, som i sin øvre rand bærer mange
stilkede gulgrønne kjertier.
Jaabæk, Erik Haagensen (1761 — 1844),
eidsvolds-mand, f. i Øislebø, omgangsskolelærer i Holme,
gaard-bruger, mødte i rigsforsamlingen paa Eidsvold som anden
deputeret fra Mandals amt.
Jaabæk, Søren Pedersen (1814—94), n. politiker
og publicist, f. paa gaarden Holmesland i Holme sogn
ved Man dal, skolelærer
og gaardbruger; mødte
1845 paa stortinget som
repræsentant for Lister
og Mandals amt og senere
paa alle ting indtil 1891.
J. var fra 1862 fast
medlem af gage- og
pensions-komitéen og arbeidede
for en vidtdreven, men
konsekvent sparepolitik.
Paa stortinget vakte han
ved sin første fremtræden
adskillig opsigt, men
og-saa uvilje paa grund af
den krasse form, hvori
han udtalte sine ofte
meget ensidige meninger.
Endog
bondeoppositionen vilde ikke rigtig
vedkjende sig ham, og
det var først fra 1865,
da han stiftede selskabet Bondevennerne (se
Bondevenbevægelsen), at han kom til at øve en større
indflydelse. Gjennem bondevennernes organ_, «Folketidende»,
samlede han bønderne i masse omkring sine krav paa
streng sparsomhed i statshusholdningen, særlig med
hensyn til gager og pensioner, saavelsom andre
foranstaltninger, sigtende til at knække resterne af
embedsmands-styret og udjevne standsforskjellen. Paa valgene 1868
øvede bondevenforeningerne en stor indflydelse, og J.
mødte paa stortinget som leder for en sterk gruppe;
men medens han tidligere havde staaet det reformvenlige
Søren Jaabæk,
parti paa stortinget (ledet af Sverdrup og Ueland) fjernt,
forenede han og hans sparegruppe sig nu med dette og
stemte, modsat sit tidligere standpunkt, for indførelse af
aarlige storting. Ud af denne forbindelse fremgik
venstrepartiet, til hvilket J. senere hørte, og hvor han spillede
en rolle som gruppefører, uden nogensinde at blive en
virkelig partileder. — Ved siden af sin politiske
virksomhed arbeidede ,1. med stor ihærdighed paa at øge
sine kundskaber gjennem studiet af fremmede sprog,
litteratur og historie, ja endog logik og kemi. Han skrev
flittig i aviserne og udgav flere bøger af historisk,
politisk og poetisk indhold. Paa grund af sine angreb paa
kirken blev han anseet for fritænker og offentlig angrebet
som saadan, ja, endog afvist som fadder ved to
daabs-handlinger. Dette bidrog ikke lidet til at nedsætte ham
1 samtidens dom; men selv hævdet J., at han var
religiøst troende. Han var en steil og snæver, men helstøbt
personlighed, overbevisningstro, uræd og energisk ; hans
indlæg i dagens strid var præget af nøgternhed og
spækket med faktiske oplysninger; men hans paa enkelte
omraader ganske fremskredne demokratiske anskuelser
laa i det hele hans tid fjernt. [Litt.: Løvland, «Ueland
og J.» i «Nordmænd i det 19 aarh.».]
Jabalpur (eng. Jubbulpore). 1. Division af
Centralprovinsen i britisk Indien, omtr. 49 000 km.’^ med
2 060 000 indb. (1901), mest hinduer samt nogle hundrede
tusen ikke-ariske folk. Det er et bjergfuldt land omkring
elven Narbada med et varmt og noksaa fugtigt klima.
Folket lever af jordbrug, og der er ogsaa nogen
haand-verksindustri ; i fjeldene findes kul og jern. — 2.
Hovedstad i divisionen, ved Narbada; 90 316 indb. (1901).
Megen haandverksindustri.
Jablonoifjeldene i Øst-Sibirien danner vandskillet
mellem Lena og Amur. De bestaar af en række parallele
kjeder, som stryger i retning sydvest—nordøst og med
sine yderste udgreninger naar lige til henimod Kamtsjatka.
Høieste top ca. 2500 m. Stor rigdom paa nyttige mineraler.
Jablono’vski, gammel polsk fyrsteæt. 1. Stanislaus
J. (1684—1702), polsk feltherre; deltog med udmerkelse
i alle Polens krige i sidste halvdel af 17 aarh.; afgjorde
kongevalget 1674 til gunst for Sobieski; udnævntes til
storhetman og tysk rigsfyrste. — 2. Josef Aleksander
Pruss J. (1712 — 77), polsk mæcen, tysk rigsfyrste;
forlod sit fædreland 1768 og bosatte sig i Leipzig. Sterkt
videnskabelig interesseret grundlagde han her det endnu
(1910) bestaaende Jablonovske videnskabsselskab (Societas
Jablonoviana), af hvis kapital renterne anvendes til
prisbelønninger for besvarelser af opgaver vedrørende polsk
historie, politisk økonomi, fysik og matematik. J. skrev
selv flere latinske og franske verker.
Jabora’ndiblade, de finnede blade af amerikanske
pilocarpus-Sirter, trær, som er besiegtet med
appelsintræet. J. indeholder et alkaloid, pilocarpin, og anvendes
i medicinen, især som sveddrivende middel.
Jabot [zabå’], se Kai ve krøs.
Jaca, by i Spanien, prov. Huesca, ved Aragon, 735 m.
o. h.; 4 934 indb. (1900). J. er bispesæde, har gamle
mure^ gotisk domkirke, chokolade- og lervarefabriker.
palis (g m, rækverk, stakit,
gjærde; pæl(everk).
palisade — (t) PaKDisade f
-@ palisade — ® palissade f.
palisade palissader (f)
palisadere.
palish @ bleg, mjaa.
palissage (î) m, opbinding;
espalier(væg).
palissandre (f) m,
palisander-(træ).
pâlissement (f) m, blegnen,
palisser (f) binde op (i espalier),
palkee (e) (indisk) bærestol,
pall (e) pallium, slags pavelig
(erkebiskoppelig) talar; ligklæde;
gaffelkors, Y förmig figur (i
heral-diken); blive, gjøre flau, miste sin
kraft, betage kraften; overmætte.
palladium ® & (f) m,
billedstøtte af gudinden Pallas Athene ;
(flg.) (sikkert) vern, bolverk.
Pallasch (£) m, slagsverd.
pallet (é) (malers) palet;
dreieskive (hos pottemagere); (forgylders)
guldlægger; hage til stighjul (i
pendelur); anker (i lommeur); briks,
palliasse @ halmmadras.
palliate ©, pallier ®
besmykke; lindre.
palliatif (f), palliative (^
lindrende, overfladisk kurerende: @
ogs. undskyldende; skin;
und-skvldning; skinmiddel, palliativ.
palliation (ê) & ® f, skinkur,
lindring; @ ogs. undskyldning,
pal lid (e) bleg.
pallidity © bleghed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
