Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen ... - Ordbøgerne: P - palsy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pan- pandeben
659
Jacobsen—Jacquin
660
solide historiske afhandlinger, det eiendommelige historiske
drama «Trolddom» (1847), enestaaende i sin tid ved sin
krasse virkelighedsopfatning. J.s «Breve», udg. af J.
Clausen 1899, giver særdeles interessante bidrag til forstaaelsen
af hans tid og personlighed. [Litt.: B. A. Durloo, «Lidt
om trolddomsforf. P. V. J.» (1890).]
Jacobsen, Sophus (1833—), n. maler; kom 1853
med stipendium til Düsseldorf, hvor han blev Gudes
elev og siden har været bosat. I tidligere aar besøgte
han ofte Norge, men tilhører som udpræget dûsseldorfer
nærmest den tyske kunst. Af hans mange landskaber
findes de fleste i Tyskland og Amerika; et tysk
skog-landskab i Kunstmuseet.
Jacobson, Jacob F. (1849—), n.-amer.
forretningsmand og politiker i Lac qui Parle county, Minn., f. i
Hjelmeland. Fik forskjellige offentlige hverv, var i 1892
delegeret ved den republikanske nationalkonvention, blev
i 1889 valgt til medlem af statslegislaturen, hvor han i
flere aar har været den anerkjendte leder. I 1908
nomineredes han af republikanerne som kandidat for
guvernørposten i Minnesota, men blev slaaet ved valget
af den svenskfødte demokrat J. A. Johnson.
Jacobson, Ludwig Lewin (1783—1843), d. læge og
zoolog; vandt et stort navn ved sine udmerkede
anatomiske undersøgelser, særlig paa den komparative
anatomis omraade, f. eks. om den Jacobson’ske nerve
(en fin nervegren i øret), om det Jacobson’ske organ
(en udbugtning af slimhinden paa næseskillevæggen) o. a.
, acobsz, Lucas van, se Leyden, L. van.
, acobus de Voragine (Jacob fra Viraggio) (ca. 1230
—98(9)), teol. forfatter, blev 1244 dominikanermunk og
1292 erkebiskop af Genua. Blandt hans verker maa
nævnes «Legenda aurea» (den gyldne legende), en
legendesamling, som uagtet sin fuldkomne mangel paa kritik
nod stor anseelse og blev oversat paa mange sprog.
Jacoby, Johann (1805—77), t. politiker af jødisk
siegt. Læge i Königsberg; tidlig grebet af
frihedsbevægelsen udgav han efter 1830 flere politiske smaaskrifter,
hvoraf navnlig «Vier Fragen» (1841) vakte overordentlig
opsigt. 1848—49 deltog han som yderliggaaende
demokrat i de politiske begivenheder; levede derefter en tid
i ro, til han 1862 valgtes til det preussiske
deputeretkammer. Hans modstand mod de tyske
eningsbestræ-belser og mod Preussens politik 1866 og 1870—71 gjorde
ham mere og mere isoleret, og ved valgene 1871
gjenvalgtes han ikke. Han var en ærlig frihedskjæmper, men
en upraktisk idealist.
Jacobsens, Holger Rasmus Hansen (1865—), d.
læge. Dr. med. 1893 («Perifere neuriter ved kronisk
alkoholisme»). Direktør for kliniken for kirurgiske
sygdomme paa Finsens institut 1907.
Jaconet [zakånæ], halvaabent bomuldstøi, som væves
i rudede mønstre og anvendes til gardiner.
Jacopo da Ponte, se Bassan o.
Jacopône da Todi (omkr. 1230—1306), ital. religiøs
digter, levede først et lystigt og verdsligt liv, men blev
vakt og asket, da hans kone pludselig var død under et
gjestebud. J. er især kjendt som forfatter af «laude»,
lyriske digte, aandelige sange, skrevet for folket, ofte
med satirisk islæt. Saadanne laude kunde være i
dialogform og foredroges af forskjellige personer i vekselsang.
Heraf fremgik senere det alvorlige drama i Italien, le
rapprezeniazioni. J. eier poetisk kraft og skjønhed, men
synder ofte og forsætlig mod den gode smag; efter hans
strengt etiske opfatning burde den kunstneriske
fremstilling ikke tillæges nogen vegt.
Jacotot [zakotå’], Jean Joseph (1770—1840), fr.
pædagog, forfatter af «Enseignement universel» (1823—39).
J. hævder, at alle mennesker i lige grad er istand til
at lære, at enhver kan undervise, endog i det, han ikke
kan. «Alt er i alt>, derfor skal man lære et eller andet
grundig og henføre alt dertil. Selv brugte han Fénelons
«Télémaque», som eleverne lærte udenad, og hvorfra
alle undervisningseksemplerne hentedes.
Jacquard [zakar], Joseph Marie (1752—1834), fr.
mekaniker, født i Lyon, hvor han arbeidede i et silkevæveri.
J. opfandt 1799 en snor trækmaskine, som skulde træde
istedetfor det opslidende haandarbeide ved
mønsterva?v-ning. Maskinen blev udstillet i Paris 1801, patenteret
1802 og skaffede ham ansættelse i Conservatoire des arts
et des métiers, samt selskabets guldmedalje 1804. Med en
af Vaukanson gjort uanvendbar opfindelse som grundlag
opfandt J. den mekanisme for mekanisk bevægelse af de
enkelte rendingstraade, som bærer hans navn (se
Vævning), og som er den opfindelse, der har havt størst
betydning for mønster- og billedvævning. 1805 flyttede
J. tilbage til Lyon og virkede for udbredelsen af sin
opfindelse, men blev mødt med uvilje og overfald af væverne,
som troede mekanismens anvendelse vilde berøve dem
arbeidet. Fra 1806 erholdt han ved keiserlig forordning
en aarlig belønning af 3000 frcs. og i 1825 var ^/3 af de
30 000 vævstole, som var igang omkr. Lyon, forsynet med
hans mekanisme. 1819 fik J. Æreslegionens kors, og 1840
reistes en broncestatue af ham i Lyon.
Jacquemart [zakmârj, Jules Fe r d i n a n d (1837—
80), fr. maler; har især vundet navn som en udmerket
raderer. Han besad ingen stor originalitet, men har
leveret fortræffelige gjengivelser af gammel kunst.
Overordentlig fine og solide er saaledes hans mange
reproduktioner i faderen, Albert J.s kunsthistoriske verker.
Jacquemart [zakmåi], Nelie (1845—), fr. malerinde;
har udført historiske billeder og en mængde portræter
af fremragende mænd (bl. a. Thiers), men har især, efter
at være gift med E. André, vundet navn ved sine store
samlinger, særlig af italiensk renaissanceskulptur.
Jacquerie [zakrV], La (af Jacques, riddernes
spotte-navn for bonde), fransk bondefeide 1358, fremkaldt af
den grænseløse elendighed, hundredeaarskrigen bragte
over det nordlige Frankrige. Efter slaget ved Poitiers
1356 herjede væbnede bander bondelandet;
borgherrerne gjorde tildels fælles sag med banderne, og udpint
til det yderste begyndte bønderne mai 1358 at organisere
sig. I Paris’ omegn gik det i juni (s. a.) haardt ud
over adelsborgene, navnlig afterat pariserborgerne under
Etienne Marcel havde sluttet sig til bønderne. Men snart
samlede ridderskabet og dauphinen sine krigsvante folk
og oprev de slet rustede bondehobe, og da Marcel var
blevet myrdet 31 juli, fik dauphinen ogsaa magten i Paris.
Jacquin [sakæi]], Nicolaus Joseph von, friherre
(1727—1817), østerrigsk botaniker, professor i kemi og
botanik i Chemnitz, senere i Wien og direktør for den
keiserlige have i Schönbrunn. Foretog 1754—59 en reise
pan O m, (frakke , kjole)skjød;
flade, kant, side; væg; (arkitekt.)
fag; (interj ) bums, bum, puf! p.
coupé afstumpet hjørne.
panacea Ce), panacée (f) f,
universalmiddel, middel mod alle
sygdomme.
panache (e) & (f) f, hjelm-,
fjær-busk; (f) ogs. overdel af
kirke-lampe; (hvælvings)kappe.
panacher ® forsyne med
fjær-busk; gjøre broget, spraglet.
panachure (f) f, farvetegning,
striber, pletter.
panade (e) & (g f, panado @
brødsuppe.
panage ® m, aakornpenge.
pan aire (f) brød-,
panais ® m, (bot.) pastinak.
panama (f) m, panamahat,
panaris (ï)m, verkefinger; (flg.)
gammel hurpe.
pancaliers (Î) m pl, savoikaal.
pancake (e) pandekage. P.
Tuesday fedetirsdag.
pancarte (f) f, opslag, plakat;
liste (over besøgende); mappe.
pancrace (f) f, bryde- og
nævekamp. .
pancreas (g), pancréas (f) m,
bugspytkjertel ; @ ogs. brissel.
pancreatic p. juice
bugspyt.
pande I (ansigtsdel) - (t) Stirn
f — (e) forehead ; (fig.) brow, front
- ® front; visage m.
pande II — ® Pfanne f - (g
pan - d) poêle f.
pandeben — (t) Stirnbein n —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
