Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacta est alea ... - Ordbøgerne: P - pandect ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
663 Jagära—Jagt
panele—panne
Jagära, sukker af kokospalmen.
Jage (sjøudtr.), forfølge et fartøi i den hensigt at
indhente det.
Jagegarn (jagargarn) er sættegarn, der anbringes i et
vand eller en rolig elv udenfor eller omkring
græsbevoksede partier eller andre steder, hvor der antages
at staa fisk, som derpaa ved slag i vandet eller paa
anden maade jages paa garnet. Fiskemaaden kaldes
jagning (jaging).
Jagello, lithauisk storfyrste, 1386—1434 tillige konge
i Polen under navnet Vladislav. Ved at egte den
regjerende dronning Hedvig og antage kristendommen 1386
vandt han Polens krone og forenede dette land med
Lithauen, som aabnedes for polsk kultur. Sterk ved
denne union angreb J. den Tyske ridderorden, som 1410
led et knusende nederlag ved Tannenberg. 1400
fornyedes Krakaus universitet. Skjønt J. ikke var særlig
fremragende, blev hans kongetid dog af afgjørende
betydning, og hans efterkommere, Jagellonerne,
herskede ikke alene i Polen (1434—1572, samt paa
kvindesiden 1587—1668), men ogsaa i Böhmen under Vladislav II
(1471—1516), som 1490 blev konge i Ungarn, hvor han
efterfulgtes af sønnen Ludvig II (1516—26).
Jager (sjøudtr.). 1. Det yderste (forreste) stagseil, der
føres paa en j.-bom, som igjen danner forts, af
klyver-bommen. — 2. D. s. s. torpedobaadsjager, se Skibstyper.
Jagic [-gits], Vatroslav (1838—), slav. filolog; 1874
professor i slaviske sprog i Berlin, 1880 i St. Petersburg,
1886 i Wien. Har udgivet en mængde verker over
slaviske sprog og litteratur, hvoraf det betydeligste er «De
serbisk-kroatiske folks litteraturhistorie» (1867). Sammen
med Leskien og Nehring grundlagde han i 1875 det store
tidsskrift «Archiv für slavische Philologie», som nu
udkommer i Wien og fremdeles redigeres af J.
Jagst, høire bielv til Neckar i Württemberg,
udspringer 0. for Ellwangen, 518 m. o. h., og munder ud
ligeoverfor Wimpfen, 202 km. lang. Efter den er
Jagst-kredsen opkaldt. Denne er den n.ø. kreds i
Württemberg; 5141 km.^ med 407 059 indb. (1905), heraf er
273180 evangeliske, 130 281 katolske og 2 699 jøder.
Hovedstaden er Ellwangen.
Jagt. Jordfund fra kvartærperioden har godtgjort, at
j. blev drevet allerede i forhistorisk tid. De ældste
kulturfolk drev j., ofte ivrig. Da, som nu, var j. anstrengelsen for
at dræbe eller fange vildt. Begrebet omfatter opsøgelsen,
forfølgelsen (jage) og besiddelsestagelsen. Hos nomadefolk
var j. en hovedbetingelse for at kunne bestaa.
Statistisk er godtgjort, at gjennemsnitlig det areal, der kræves
til et menneske i nomadetilstand, under civilisation
strækker til for 2500. Eftersom civilisationen skrider
frem, gaar j. fra at være livserhverv over til at være
dels idrætsgjenstand, dels luksusgjenstand, dels begge
samtidig. Af jagtmaader gjennem tiderne maa nævnes:
A. Egentlig jagt. 1. Jæger, uden hund, paa post
efter det til visse tider og paa visse steder trækkende
vildt, eller opsøgende vildtet og, hvor gjørligt, forfølgende
det. 2. Jæger med hund, støver, jægeren postende for
skud; staaende fuglehund, skud under vildtets
opflyven eller udsprang ; mynde, vildtets indhentelse
af hunden; dyrehund, løs eller i baand, efter større
dyr, som bjørn, elgsdyr, ren, hjort. 3. Den ridderlige j.
664
med falk, som regel tilhest, hvor falken griber vildtet,
levning fra fordums tid. 4. Den engelske rævejagt
tilhest efter talrigt hundekobbel. 5. Drivjagt med klappere.
B. Fangst. 1. Efter madnyttigt vildt. I tidernes løb
er anvendt en mængde fangstmaader, fra faldgruber til
snarer, faldstokke, garn, hov o. s. v. Hvor j. bringes
under kultur, forsvinder denne fangst. Overalt er de
humanitære hensyn, der optræder mod pinsomme
fangst-midler, i fremgang. 2. Efter rovdyr. Til fangst af
rovdyr er ogsaa i tidernes løb anvendt en masse fangstmidler,
fra faldgruber (ulvegrave) til sakse, snarer o. 1., hvorhos
i den senere tid ofte anvendes forgiftet aate. — Norges
betingelser som jagt land vil for nogen del fremgaa af
nedenstaaende data, se «Nordiske jægerkongres i
Kristiania 1904», side 20, N. I. Gregersens indledningsforedrag
over «Jagten og samfundet i det tyvende aarhundrede» :
Danmark. Finland. Sverige. Norge.
Km.-’ samlet llndoindli. 38400 ^ 373600 ’ 447 Ü00 322000
— vildmark, af fjeld,
hei og myr. . . 6500 ■ 175200 198000 245000
— vildmark og skog 3100 1 151900 199900 68000
— indmark, aker og
eng...... 28400 35300 50000 9000
Samlet folkemængde . 2172400 ; 2744952 4919300 2250000
Individer pr.km.^ sam-
let vildmark . . . 226 8 12
Da det har de større rovdyr til og med bjørn, det større
vildt til og med elg, hjort og ren, den almindeligste
skogs-fugl og hare, og begge rypearter som stationært vildt,
har det mange betingelser som jagtland. Dets vanskelige
forhold er klimaet. Golfstrømmens virkning aftager sterkt
med høiden over havet, og den væsentligste af landets
jagtbare fuglearter, rypen, har sit hjem i trægrænsens
regioner. Gunstige eller ugunstige aaringer om vaaren,
naar yngelen skal bringes tillive, spiller derfor ligeoverfor
ryperne en stor rolle, gjør sig gj ælden de ogsaa ligeoverfor
skogsfuglen, om end i noget mindre grad. Nævnes maa
det ogsaa, at snare- og stokkefangst efter skogsfugl i
mange egne af landet fremdeles finder sted, snarefangst
af ryper i endog meget stor udstrækning i de fleste egne
af landet, hvor dertil er anledning. Paa kreditsiden maa
i denne forbindelse nævnes den sterkere anstrengelse
for at formindske rovdyrenes antal, som i den seneste
tid har gjort sig gjældende. I slutningen af det svundne
aarhundrede gjennemførtes i landet den lovændring, at
jagt og fangst i alt væsentligt, under lovens former og
betingelser, overgik til grundeierens besiddelse, rovdyrjagt
undtaget (jfr. Jagtret). — Ved sin stolte, mægtige
natur har Norge som jagtland et stort fortrin. I den
sidste menneskealder er derfor den større j., navnlig
elgjagten, søgt af udlændinger, og de forbedrede
kommunikationer har gjort sit til at forøge disse gjesters
antal. Den mindre j. gaar mere og mere over til at
blive gjenstand for leie i større udstrækning. Norges
eiendommelige bygning har gjort det rigt paa elve og
indsjøer, hvis sportsfiske danner et ikke uvæsentligt
attribut til dets værdi som jagtland, da større revierer
gjerne har et vasdrag. I tidsrummet 1889 —1908 er i
Norge gjennemsnitlig aarlig fældet følgende antal
elgs-dyr, vildren og hjort: Elgsdyr: okser 610, kjør 512,
tils. 1122, vildren 591, hjort 145. I 1908 er fældet føl-
side(flade); (træ)plade (til maleri);
nævningeliste; jury.
panele — (Ï) pane(e)len,
pane-lieren, (über)täfeln, verkleiden —
@ wainscot — (f) lambrisser.
paneling - (t) Täfeln ; Getäfel n
- @ wainscot(ing) — (f)
lambris-sage m.
paner (g bestrø med revet brød.
panerée (f) f, kurvfuld.
paneterie ® f, brødkammer,
panetier (?) m, brødmester,
-forvalter; bager (tilsjøs),
panetière (f) f, brødpose,
pang © (voldsomt anfald af)
smerte, marter, kval; ubehagelig
(uhyggelig) fornemmelse ; stød, stik.
pangolin (e) «& (f) m, skjældyr.
panic @ panisk (skræk), panik,
panicaut (f) m, (bot.) strandtorn.
panicle © (bot.) top.
panicule (g f, (bot.) klase.
Panier ® n, banner,
panier (?) m, kurv; kurvfuld;
(i spil) bank, pulje; bikube;
fiskebensskjørt. p. percé ødeland,
panière ® f, hankekurv.
panification (?) f,
brødtilvirkning, bagning.
panifier ® lage brød (af noget),
lage til brød.
panik (t) Panik f - © panic,
scare - (?) panique f.
Panisbrief (t) m,
forsørgelses-brev.
panisk — ® panisch — ©
panic - (?) panique.
pannage © eke-, bøkenødder.
panne ® f, (slags) plysch; bi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
