Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jakobinerhue ... - Ordbøgerne: P - Panzer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
673
Jakobinerhue—Jaksîé
674
Panzer—pape
Hue Saint-Honoré. Navnet j. var opr. et klængenavn,
modstanderne gav dem; selv kaldte de sig
«konstitutionens venner». Nye statuter feb. 1790 udvidede klubben
til at omfatte ogsaa saadanne medlemmer, som ikke sad
i nationalforsamlingen, og fra nu af blev der regelmæssig
holdt offentlige møder og oprettet filialer rundt i landet,
baade i byerne og paa bondelandet. Juli 1791 udtraadte
de moderate frihedsvenner af foreningen, hvor
republikanerne derefter var eneraadende. I kraft af
omhyggelig organisation i hele filialnettet (og i kraft af ikke j.s
mangel paa organisation) øvede j. en uforholdsmæssig
og overveiende indflydelse paa alle slags valg, saaledes
ogsaa paa valget til den lovgivende forsamling 1791,
af hvilken mange medlemmer (girondister, Dantons og
Kobespierres tilhængere) gik ind i Jakobinerklubben. Af
klubben fremgik ministeriet Roland mars 1792, og krigen
1792 og indkaldelsen af nationalkonventet skyldtes dens
indflydelse. Den røde hue og den røde fane blev
sommeren 1792 jakobinske symboler. J.s magt voksede
yderligere under nationalkonventet, og efter kongens
henrettelse og udskillelsen af girondisterne (juni 1793) blev
deres politik mere udpræget
demokratisk-revolutionær-terroristisk. Velfærdsudvalget blev i virkeligheden helt
ledet af j. (navnlig Robespierre). En ny udskillelse,
denne gang af dantonisterne, april 1794, gjorde det
terroristiske element (Robespierre) endnu mere
fremtrædende, indtil Robespierres fald (27 juli 1794) gjorde
ende paa rædselsregimentet. Men med Robespierre var
partiets livskraft borte, landsorganisationen ophævedes
ved lov okt. 1794, og selve Jakobinerklubben lukkedes
11 nov. 1794. iMislykkede opstandsforsøg 1 april og 20
mai 1795 og Babeufs sammensvergelse (s. d.) var de
sidste krampetrækninger. [Litt.: Taine, «Origines» II: «La
conquête Jacobins»; Aulard, «La société des Jacobins»,
I—VI (Paris 1889-97).]
^ akobinerhue, se Frygisk hue.
Jakobî’ter, en gren af monofysiterne (s. d.) i Syrien,
Mesopotamien og tilstødende lande, opkaldt efter munken
Jakob Baradæus (d. 578 som biskop af Edessa). De eg.
j. anerkjender kun de tre første økumeniske konciler
og synoden i Efesus 449 (den saakaldte «røversynode»).
Nu tæller deres kirkesamfund omkr. 80 000 medlemmer
under ledelse af en patriark, som bor i Diarbekr og
fører det arvelige navn Ignatius.
Jakobi’ter, tilhængerne af de 1688 fra England
fordrevne Stuarter, især katolikerne og den skotske høiadel.
J. forsøgte flere opstande, 1715—16 for Jakob III (s. d.) og
1745—46 for Karl Edvard, men nederlaget ved Culloden
27 april 1746 knuste deres forhaabninger for altid.
Jakobs brev, ny testamentligt brev, som alm. tillægges
Jakob, Jesu broder. Det er rettet til «de tolv stammer
i adspredelsen», jødekristelige kredse udenfor Palæstina,
antagelig i Syrien. Læserne synes udsat for trængsler,
især fra sine rige landsmænds side. Herover trøster
forfatteren dem og formaner dem til at fjerne
forskjellige misligheder i menighedslivet. Indholdet er
overveiende praktisk. Mange betragter det som et af de
ældste ny testamentlige skrifter. Afgjørelsen heraf
afhænger væsentlig af, om man opfatter Jakobs lære om
retfærdiggjørelse af tro og gjerninger (2, 14—24) som
ældre end Paulus’ optræden eller som polemik mod hans
opfatning. Denne lære gav anledning til, at Luther
forkastede brevet som et «straabrev>. [Litt.: S. Odland,
«Jakobs brev» (Kra. 1889’.]
Jakobselven. 1. J. el. Gr ænse-Jakobselv, fiskerig
grænseelv mellem Finmarken og Rusland, fra grænserøs
nr. 362 til Varangerfjorden. J., der har en længde af
ca. 40 km., dannes ved sammenløb af tre mindre bække
ved forannævnte grænserøs og flyder i nordlig retning.
Ved mundingen ligger i en klynge af huse Oscar U’s
kapel som grænsevagt mod øst. — 2. J. el. Vestre
Jakobselv, fiskevær og handelssted ved mundingen
af elven af samme navn i Nordvaranger herred, straks
vest for Vadsø. Paa stedet bor der 189 indb. i 29 huse.
Jakobsen, David (1844—), n. missionsprest;
udsendtes 1874 til det Norske missionsselskabs nye
missions-mark blandt de vilde og krigerske sakalaver paa
Madagaskars vestkyst, hvor han forblev til 1882, da klimaet
nødte ham til at forlægge sin virksomhed til indlandet.
Der har han bestyret lærerskole, flere stationer, fungeret
som tilsynsmand og udgivet lærebøger i madagassisk.
Den franske generalguvernør Gallieni lod ham indvælge
som medlem af L’academie malgasche de Tananarive.
Jakobsen, Jakob (1864—), d. sprogmand; kastede
sig tidlig over undersøgelsen af sit hjemlands, Færøernes,
sprog og folkedigtning og har bidraget meget til
oplysning herom; senere har han opsøgt og gjennemarbeidet
resterne af det gamle nordiske sprog paa Shetlandsøerne
(hovedverket, «Etymologisk ordbog over det norrøne sprog
paa Shetland», begyndte at udkomme 1908).
Jakobshavn (grønl. Ilulissat), koloni paa Grønlands
vestkyst, 69° 13’ n. br.; ca. 200 indfødte; i hele J. distrikt
500—600 indb. Den nærliggende J.s Isfjord er kjendt
for sine talrige isbjerge og sin rigdom paa hellefisk.
Jakobsstad, by i Finland, guvern. Vasa, ved den
Rotniske bugt; 5465 indb. (1908). J. har skibsfart og i
1905 49 fabriker med 1467 arbeidere, varernes værdi
var 6.5 mill, kr., driver handel med tjære og trævarer.
J. er digteren Johan Ludvig Runebergs fødeby.
Jakobsstav el. de Hellige tre konger, tre klare
stjerner i Orions belte, af hvilke den nordligste staar
omtrent i himmelens ækvator. J. er 3^ lang. — J.
kaldes ogsaa et nu forældet apparat, brugt, navnlig af
sjø-mænd, til maaling af solhøiden; bestod af to inddelte
stave i korsform med skyvbar tverstav, der, seet fra
enden af længdestaven, netop kom til at dække det
observerede maal.
Jakobsstige (bot.) kaldes undertiden fjeld flok
(pole-monium cæruleum) (s. d.). Navnet refererer sig til de
af mange par smaablade bestaaende stigelignende blade.
Jakobäea afHolland el. Rayern (1401—36),
nederlandsk fyrstinde, arvede 1417 efter sin fader grevskabet
Holland m. m. Efter sin første mands død egtede hun
Johan af Rrabant og efter at være skilt fra ham
Humphrey af Gloucester. Efterat ogsaa dette egteskab var
opløst, egtede hun Franz von Rorselen; efter lange kampe
med forskjellige fiender maatte hun 1433 afstaa sit land
til Rurgund. Hendes romantiske skjæbne og tapre
forsvar har kastet en eiendommelig glans over hendes navn.
Jakokse, se Okser.
Jaksic [jaksi’ts], Gjura (1832—78), serbisk digter.
Har skrevet lyriske og episke digte, fortællinger og dra-
etc. — (f) engagement m; mise (f)
en gage.
Panzer ® m, panser, harnisk,
brvnje; panserskib.
Panzergeschwader (t)n,
pan-serttaade.
panzern ® pansre.
Panzerung ® f, pansring,
paon ® m, paafugl (han),
paonne ® f, paafugl (hun).
paonneau (f) m, paafugleunge.
pap - ® Pappe f - (e) paste
board - ® carton m.
pap @ bryst(vorte); (fjeld)tind;
(mel(ke))pap; (fig.) næring, støtte;
kjød (af frugt); made med pap.
papa - ® Papa m — @ & ®
papa m.
papable (f) som kan vælges til
pave.
papacy (e) pavedømme ; pavelig
værdiglied ; paver.
papa-gâteau (?)m,kjærlig fader.
Papagei (f) m, papagøie.
Papageitaucher (f) m, lunde,
sjøpapagøie.
papal @ & (î), papalin ®
pavelig, pave .
paparchy (e) pavelig regjering,
pavevælde.
papas ®m, pope (prest i
Rusland).
papauté (f) f, pavedømme,
-værdighed; paves regjering.
papavéracées ® f pl, val
muerne.
papaveraceous © valmue-,
papaw (e) melon(træ).
papayer ® m, meiuntræ.
pape (D m, pave.
22 ^ Illustreret norsk konversationsleksikon. IV,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
