Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Janin ... - Ordbøgerne: P - Päpstler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
par—paradis
683
Jansen—Janssen
684
senisterne henfaldt til et sygeligt sværmeri, hvorunder
de gik tilgrunde. Forinden var mange udvandret til
Nederlandene, hvor de sluttede sig til kirken i Utrecht,
en uafhængig jansenistisk-katolsk kirke, som i nyere
tid er traadt i forbindelse med gammelkatolikeine (s. d.).
Den omfatter ca. 28 menigheder med ca. 9000 medlemmer.
Jansen, Jens Jonas Elstrand (1844—), n. prest,
1873 personelkap. i Skjeberg, 1883 sogneprest til Varteig,
1890 til Røken. Fra nytaar 1898 tog han paa grund af
sygelighed afsked. J. vakte almindelig opmerksomhed
som prædikant ved de i 1891 udgivne «Elleve
hverdags-prækener», hvis eiendommelighed tildels er betegnet
ved titelen. J. bryder nemlig med den traditionelle,
høi-tidelige prækenstil og hævder, at ogsaa den geistlige
talekunsts love er at søge i den jevne samtales form
(dialogen). Hans prækener, hvoraf han siden har
udgivet en hel række («Personlig kristendom», «Liv i Gud»,
«Fra hjertets verden», «Det store spørgsmaal», «Søg Gud»),
og som han tilslut har
samlet til en postille,
«Plads for Jesus» (3 opl.
1908), udmerker sig
ogsaa ved noget andet: de
er fortrinsvis beregnet
paa moderne, tvilende og
søgende mennesker, fordi
J.s egen kristelige
udvikling, saaledes som han
har skildret den i sine
erindringer «Oplevet og
tænkt» (1909, 3 oplag),
har givet ham en særlig
sympati for saadanne
sjæle. Uagtet J. selv
indtager et ortodoks
standpunkt, hævder han dog
sterkt den frie tænknings
og forsknings ret. Sit
teologiske program har han
fremsat i det lille skrift
«Hvor meget tror vi?» (2 oplag 1903), og sine tanker
om prædikekunsten har han udviklet i sin udmerkede
bog om «Forkyndelsen» (1906).
Janseni^sme, jansen i s ter, se Jansen, C.
Jansenville, brit. Syd Afrika, distrikt med hovedstad
af samme navn i Kapkolonien, n.v. for Port Elizabeth,
omkring Sunday’s River’s midtre løb; 4980 km.^ med
9370 indb.
Janson, Drude Krog (1846—), n. forfatter, nedenn.
Kr. J.s første hustru. Udgav i midten af 1880 aarene et
par lidt blege og overspændte noveller, «En ung pige»
og «P^nsomhed», som forblev temmelig upaaagtet.
Betydelig opsigt vakte derimod hendes halvt selvbiografiske
skildring «Mira» (udg. 1897 under pseudonymet Judith
Keller), en meget eiendommelig og dybtfølt kvindehistorie,
interessant baade som tidsbillede og som «menneskeligt
dokument». Hendes sidste bog er «Helga» (1908).
Jansen, Kristofer Nagel (1841—), n. forfatter, født
i Bergen. Sluttede sig som ung med begeistring til
maal-sagen. Hans første bog, et par bondenoveller, som
udkom under titelen «Fraa b3^gdom» (1865), gjorde trods
(Fot. af L. Forbech.)
J. J. Jansen.
sin temmelig uegte sprogform og lidet originale
stofbehandling adskillig lykke. Den efterfulgtes af «Norske
dikt», hvor paavirkningen fra Welhaven var utvilsom,
samt af et skuespil «Jon Arason» (1867) i den
traditionelle Oehlenschläger ske tragediestil. Aaret efter kom de
to bondefortællinger «Ei slaastkjempa» og «Marit Skjølte»,
ogsaa disse er holdt i den gjængse romantiske tone, men
har et mere dystert præg end de Bjørnson’ske forbilleder.
Helt naiv og gammelromantisk er «Han og ho» (udk. i
mangfoldige oplag paa dansk). Efter udgivelsen af denne
fortælling fik J. af Chr. Bruun kaldelse til at virke som
folkehøiskolelærer, først i Gudbrandsdalen, senere i
Gausdal. I denne tid skrev han det episke digt «Sigmund
Brestesøn», den historisk-romantiske skildring «Fraa
dansketid i» og «Den bergtekne». I 1876 fik J. digtergage,
to aar efter opgav han folkehøiskolen, og høsten 1881
drog han over til Amerika for at virke som unitarprest
blandt skandinaverne i det fjerne vesten. Herfra sendte
han hjem et par af
sine ypperste
fortællinger, «Præriens saga» og
«Nordmænd i Amerika».
I 1892 vendte J. tilbage
til Norge, hvor han siden
har opholdt sig og
udfoldet stor virksomhed
som foredragsholder og
forfatter. 1 midten af
1890-aarene stiftede han
«Broderskabets kirke» i
Kra., og i 1900 bevilgede
stortinget ham paany
digtergage, som han
havde frasagt sig, da
han reiste til Amerika.
J.s samlede fortæUinger
foreligger i en
dansknorsk udgave i to bind
(1906). Fremdeles kan
af hans omfangsrige
produktion nævnes den store historiske skildring «Vore
bedsteforældre» (1882) samt fra de sidste aar
«Middelalderske billeder» og «Hjørdis». [Litt.: «Norsk
forfatter-lexikon»; K. Hamsun i «Ny jord» (1888, II).]
Janson ßäsö’], Paul (1840—), belgisk politiker,
advokat, 1877—84, 1889—94 og fra 1900 medlem af
deputeretkammeret, hvor han tilhører det radikale parti. Han
har særlig arbeidet for valgreformens gjennemførelse og
leilighedsvis benyttet temmelig voldsomme midler.
Janssen, Johannes (1829 — 91), t. historiker, 1854
professor ved gymnasiet i Frankfurt, 1860 presteviet.
Som ivrig katolik 1875 — 76 medlem af det preussiske
kammer; afslog 1890 kardinalhatten. Af talrige skrifter
er det uden sammenligning mest kjendte og omstridte
«Geschichte des deutschen Volkes seit dem Ausgang des
Mittelalters» (8 bd., 1876-94). J. vil her vise, at det
tyske samfund før reformationen var i livskraftig opgang,
og at reformatorerne ingenlunde fremmede denne. Trods
stor ensidighed og en uheldig arbeidsmetode med
ophobede citater giver verket meget værdifulde korrektiver
til den tidligere protestantiske litteratur.
une couple de, deux (ou trois),
quelques.
par (e) lighed, lige stilling; (i
handelssproget) pari.
par (i)gjennem, ned (ud) over;
pr., via; i, paa; af, ved; med.
p. an(née) om aaret, aarlig. p.
trop altfor, p. dedans indenfor,
indi. de p. le roi i kongens navn.
parabel - ® Parabel f. Gleich
nis n — parable; (mat.)
parabola — (fj parabole f.
parabolic (e), parabolique ®
udtrykt i lignelser; parabolisk.
parachute (^ & (f) m, fald
skjerm.
paraclet ® m, paraclete @
(bib.) talsmanden, den Helligaand.
paraclose Ce] gitter, skjerm
mellem kapel og kirke.
paracrotte (?) m, (smuds)
gamasche; skvetlæder, bjulskjerm.
parade - (t) Parade f — (e)
parade; (pragt) ogs. pomp, page
ant; (ligge paa p.) lie in stale
-® parade; (mil.) ogs. revue f.
parade (ê) & (g f, parade;
prunk, bram ; ® ogs. gjøgleroptog,
-spil; (i fegtn.) parering; @ ogs.
paradere; prunke med, vise; lade
(oplstille til parade.
parader (?J paradere; (fig.)
blære (briske) sig.
paradere — ® paradieren —
(g) parade - ® parader.
paradigm (e), paradigme (f)
m, bøinin^smønster.
paradis - (t) Paradies n
-paradise — (|) paradis m.
(Fot. af K. Nyblin, Bergen.^
Kristofer Jaiison.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
