Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Janssen ... - Ordbøgerne: P - paradisfugl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
parallax—paramount
687
Japan
688
Japan, keiserrige i Øst-Asien, af japanerne kaldt Nihon,
Nippon (deraf Nippon Jin Nipponfolk) el. Dai Nippon
(d. e. Stor-Nippon). Marco Polo kaldte landet Zipangu
efter det kin. navn Dsji-penkuë eller Dsjipon, som betyder
solopgang. Af det samme kin. navn er udgaaet det
europæiske navn Japan (ikke kjendt i landet selv) og
det jap. navn, som er sammensat af nitsu, sol, og hon,
opgang. — J. bestaar af en mængde større og mindre
øer, som strækker sig i tre buer langs Asiens østkyst fra
omtr. 22° til 51° n. br. I midten er det eg. J. el.
Ga’^mmel-J., som bestaar af de tre øer Hondo (Honto, Honsju, d. e.
hovedø, hovedland), 223 519 km.^ Sjikoku, 17 750 km.^
Kiusjiu 35 657 km.^ Hertil slutter sig i nord øen Jesso
(af japanerne kaldt Hokkaido), 77 993 km.^, og ørækken
Kurilerne, i syd ørækken Riukiu (Liukiu, Lut^ju).
Tilsammen er alle disse øer omtr. 382 000 km.^ og de danner
det egentlige moderne J.; alle følgende statistiske
oplysninger gjifrlder bare dem. Til det japanske rige hører
endvidere Formosa, Kvangtung i Mandsjuriet, den sydlige
del af øen Sachalin, Boninøerne i Stillehavet etc.;
tilsammen er det hele japanske rige omtr. 453 000 km.^ Dertil
kommer endvidere som lydrige Korea. — Natux. J. er
et bjergfuldt land. Fjeldene, som mest gâar i kjeder i
samme hovedretning som øerne, er høiest paa hovedøen
Hondo. Vest for Tokio ligger der flere høie og vilde
fjelde, hvis høieste topper er Fujijama, 3778 m., Ontake,
3185 m., og Jatsugatake, 2932 m. I den øvrige del af øen
er fjeldene lavere, især i s v., hvor ingen topper rækker
op til 2000 m. De andre øer er ikke saa høie; den
høieste top paa Jesso, Nutapkausjipe, er 2285 m., og
paa Sjikoku naar Tsurugitsan 2242 m. Der er ikke
evig sne paa fjeldene, selv Fujijama er snebar i juli
og august. En mængde af fjeldene baade paa de store
og de smaa øer er vulkanske, deriblandt Fujijama, som
dog ikke har havt udbrud siden 1707. Der er mindst
20 virksomme vulkaner, som ofte volder stor
ødelæggelse; voldsomme og ødelæggende jordskjælv er
og-saa hyppige (ved jordskjælvet 28 okt. 1891 dræbtes paa
en af Hondo-øerne over 7000 mennesker). Elvene er
korte og fossende, men de er alligevel vigtige for
samfærdselen. — Klima. J. tilhører monsunregionen
ligesom fastlandet i vest. Om vinteren blæser der kolde
n.- el. n.v.-lige vinde, om sommeren varme s.- el. s.ø.-lige
vinde. Der er stor forskjel paa sommer og vinter, men
vinteren mildnes af de varme strømme Kurosivo- og dens
arm Tsusjimastrømmen, som flyder langs kysten i øst og
vest. Vinteren er alligevel meget koldere end i Europa
paa samme bredde, og sne er almindelig, selv i det
sydligste; paa fjeldene falder der store snemængder, som
bare gaar bort midt paa sommeren. Temperaturen aftager
sterkt mod nord. Paa Kiusjiu er aarstemperaturen 15°
— 17°, i Tokio 13.8°, i det nordlige Jesso undtr 5°.
Vintertemperaturen bliver sjelden meget lav, men selv
paa Kiusjiu er der iagttaget-f-7 i Tokio-^9°, i det
nordlige Hondo -r-25° og paa Jesso-r-38 Sommeren
er regnfuld, vinteren tør. Den største nedbør falder i
syd, optil 2500 mm., og den er i det hele høi, overalt
over 1000 mm. undtagen paa Jesso. Ødelæggende
hvirvelstorme, taifuner, er hyppige om sommeren og høsten. —
Plante- og dyreverdenen iJ. indtager en større
plads i de folkelige forestillinger, i kunsten og littera-
turen, end det er tilfældet med noget andet lands; særlig
forherliges blomsterne som naturens fuldendte
mesterverker. Af dyrene er det enkelte former, trane, hjort,
skildpadde, abe, som fra den fjerne oldtid har været
knyttet til bestemte guder. J.s lange udstrækning fra
nord til syd bevirker indgribende forskjel paa de
nordlige og sydlige øers flora og fauna. De fleste europæiske
slegter findes, men i mere eller mindre eiendommelige
arter eller underarter, sterkest er ligheden med Kinas
og Koreas plante- og dyreverden, men ikke faa arter
gjenfinder først sine nærmeste slegtninge i det østlige
Nordamerika. Planteriget har en paafaldende stor
rigdom paa trær og buske, hvorved skogene faar lighed
med tropernes. Enge, myrer, lyngheder og græsmarker
forekommer sparsomt; det særlig jap. plantesamfund er
«haraen», et teppe af allehaande blomstrende urter og
bregner, en af verdens skjønneste planteformationer;
rismarkerne huser en egen ukrudtflora af vandplanter.
— Pattedyrene er faatallige, kun ca. 50 arter;
fremtrædende er en graa og en sort bjørn, sikahjorten, en
gemseagtig antilope og fremfor alt den jap. abe, inuus
speciasus. Fuglelivet er rigt paa arter, den «grønne fasan»
træffes overalt. Af krybdyr findes flere skildpadder,
og herhen hører ogsaa J.s merkeligste dyr,
kjæmpe-salamanderen, som dog nu er en sjeldenhed.
Insekterne tæller mange store, glimrende arter. De
japanske farvande vrimler af fisk, krebs og bløddyr. —
Folket. I 1903 var folketallet
46 732 876 (d. e. 122 pr. km.^).
Deraffaldtpaa Hondo 35460542
(157 pr. km.^), paa Kiusjiu (inkl.
Liukiuøerne) 7 260 910 (167 pr.
km.^), paa Sjikoku 3 167 707
(174 pr. km.’^j og paa Jesso
(inkl. Kurilerne) 843717 (9 pr.
km.^). Indbyggertallet er noget
større end de Britiske øers,
Hondos alene som Englands.
I 1909 anslaaes folketallet til
omtr. 49 770 000 (130 pr. km.^)
Paa Formosa etc. bor der
omtr. 3 600 000 mennesker, og
Korea har omtr. 10 mill. indb.
I udlandet bor der omtrent
200 000 japanere, deraf 94 000
i de Forenede stater og 82 000
i Korea; af udlændinger i J. er der bare 19 000,
hvoraf over 12 000 kinesere. De største byer er Tokio
med (1903) 1 819 000 indb., Osaka 996 000 indb., Kioto
381000 indb., Jokohama 326 000 og endnu fem byer
med over 100 000 indb. Efter stænder var befolkningen
i 1903 delt paa følgende maade: kvasoku (adelen) 5055,
sjisoku (den gamle krigerkaste el. samurai omkr. 2167 000
og hemin (el almindelige folk) omkr. 44 552 000. Adelen,
som er opstaaet af den gamle hof- og feudaladel samt
endel andre, er siden ophævelsen af feudalvæsenet delt
(efter engelsk mønster) i fem rangklasser, fyrster, markier,
grever, vikomter og baroner. Samuraierne var før
udelukkende krigere, tilknyttet de store feudalherrer, og
endnu rekruteres embeds- og officersstanden for en stor
del fra dem, men de fleste har dog slaaet over paa andre
Japanerinde.
(frem), bryde frem (dag); udkomme
(bo4); opføres (stykke), synes,
forekomme; se ud som, til. il paraît
det lader UJ.
parallax (ê^, parallaxe (f) f,
(astron.) parallakse.
parallel - ® parallel;
Parallele f - © parallel - ®
parallèle (f).
parallel parallèle (g lige-
løbende, parallel ; tilsvarende. Sb
f, parallel ; side-, modstykke ;
sammenligning; lighed; (f) ogs.
løbegrav; sb m, (astron., geogr.) paral
lelcirkel; @ ogs. ?jøre (trække)
parallel; være væsentlig lig ; kunne
maale sig med.
parallelisere — ®
paralleli-sieren — (^ compare, place side
by side — ® établir un parallèle
entre, mettre en parallèle, faire le
parallèle de.
parallelisme — ® Parallells
mus m — @ parallelism — (f)
parallélisme m.
parallelogram — ® Parai
lelogramm n — @ parallelogram
— (f) parallélogramme m.
paralogism, paralogy
paralogisme (D m, feilslutning.
paralyser paralyze
lamme.
paralysie ® f, paralysis ©
lammelse, lamhed, slag.
paralytic ©, paralytique (g
lam; paralyUsk, lidende af
til-bøielighed for slag.
paramount © høiest, for
nemst; overveiende, fremherskende
overhoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
