Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan ... - Ordbøgerne: P - paramour ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
690
Japan
688
paramour—parasite
felter. Folket faldt før i tre store klasser, bønderne,
haandverkerne og lavest nede handelsmændene, som
derfor endnu har liden anseelse. — Naar undtages ainoerne
(s. d.) paa Jesso og Kurilerne (tiis. omkr. 18 000), er alle
japanere af samme race. De er kommet fra Asiens
fastland over Korea og har blandet sig med øernes
oprindelige befolkning, som vel lignede ainoerne. Man pleier
at henregne dem til den store mongolske folkerace (et
samlingsnavn paa forøvrigt meget ulige folk). De er smaa
folk, mændene i gjennemsnit 158 cm. (nordmændene
over 171 cm ), kvinderne bare 145—148 cm. Øinene er
som hos alle egentlige mongoler skjævtliggende, og næsen
er bred og flad; hos mange er dog den mongoloide typus
noksaa lidet fremtrædende, og da hudfarven ofte er lys,
kan man hyppig se japanere med et noksaa europæisk
udseende. Klædedragten er blandt landbefolkningen endnu
overalt den gamle japanske, men i byerne begynder de
høiere klasser at optage den europæiske. Husene er
bygget af let træverk (bl. a. af hensyn til de hyppige
jordskjælv); de har ikke glasvinduer, men sky vedøre af
papir. De ligger i byerne tæt sammen, og derfor er store
ildebrande almindelige. — Forfatning og forvaltning.
Ved konstitutionen af 11 feb.1889 indførtes i det tidligere
enevældig styrede keiserdømme en fri forfatning efter
europæisk (nærmest tysk) mønster. Keiseren styrer med
bistand af ni kabinetsministre, som udnævnes og
afskediges af ham. Den lovgivende myndighed tilligger den
keiserlige rigsdag, som bestaar af to kamre: herrehuset,
bestaaende af medlemmer af keiserhuset høiere adelige,
valgte repræsentanter for den lavere adel og for de høieste
skatydere og af fortjente mænd, af fyrsten udnævnt til
husets medlemmer paa livstid; repræsentanternes
hus er sammensat af 379 paa fire aar valgte
medlemmer, paa grundlag af stemmeret for mænd over 25 aar,
som betaler en vis lav mindsteskat. Keiseren udnævner
begge kamres præsidenter, andet kammers dog blandt
tre af dette foreslaaede kandidater. Rigsdagen har
kontrol over finanserne og kan i særskilt adresse stille
politiske krav. Keiseren har absolut veto overfor love,
opløsningsret og øver i det hele fremdeles afgjørende
indflydelse paa landets styre. Hans stilling minder mere
om en preussisk konges end en parlamentarisk fyrstes.
Rigets kommuner og pro\inser nyder et begrænset
selvstyre med folkevalgte raad. Retspleien er ordnet efter
europ. mønster med uafsættelige dommere og faste
appeldomstole. — Finanser. 1903—04 var statens indtægter
260 229 000 jen (1 jen kr. 1.86) og udgifterne 249 596 000
jen. I 1909—10 er baade indtægter og udgifter anslaaet
til omtr. 519 mill, jen; af udgifterne gaar 153 180 000 jen
til renter og afbetaling paa statsgjælden, omtr. 88 mill,
jen til hæren og næsten 72 mill, jen til flaaden.
Statsgjælden beløb sig i 1909 til omtr. 2250 mill, jen, deraf
indenlandsk 1084 mill, jen og udenlandsk 1166 mill. jen.
Af banker af alle slags er der omtr. 2200 med en
indbetalt kapital af 444 mill. jen. Den største er Nippon
Ginko (Japans bank), med en kapital af 30 mill, jen og
ret til at udstede pengesedler. — Næringsveie. Skjønt
J. er et udpræget jordbrugsland, er bare en liden del af
jorden opdyrket, størstedelen af landet er dækket af skog,
som mest eies af staten. Der er faa store eiendomme,
det meste af jorden eies af smaabønder, som maa betale
grundafgift til staten. Af korn dyrkes mest ris.
hovednæringsmidlet (i 1907 en avling af 250 mill, bushels),
dernæst hirse, byg, rug og hvede. Videre dyrkes te (27V2
mill, kg.), sukker {^320 mill. kg. i 1906), raasilke over 12
mill. kg. etc. Husdyrholdet er lidet, i 1906 var der
1 190 000 hornkvæg, 1 465 000 heste (smaa og stygge),
285 000 svin og nogle tusen sauer og gjeter; af fjærfæ
holdes der meget, ligeledes af bier. Fiskeri er en af
landets betydeligste næringsveie, og fisk spiller en
særdeles stor rolle i folkeernæringen ; ikke alene fisk spises
alm., men ogsaa muslinger og andre havdyr, ja selv alger
og tang. Værdien af fangsten (raavare) anslaaes for 1907
til 117 mill. kr. Hvalfangst drives efter norsk mønster,
med norskbyggede baade og delvis norsk mandskab.
Rergverksdriften er mangeartet. I 1906 produceredes
13 mill, tons kul (temmelig daarlige), 50 000 tons jern,
38 500 tons kobber, 79 000 kg. sølv og 2730 kg. guld etc.
Haandverks- og kunstindustrien har fra gammel tid af
været betydelig, dens produkter i lakvarer, porcellæn,
silketøi og metalvarer er berømte, men den er gaaet
tilbage under indflydelse af den moderne fabrikindustri,
som er blomstret op i de senere aar. Væverindustrien
(baade hus- og fabrikindust!i) er den største; den
be-skjæftigede i 1906 omtr. 750 000 kvinder og 41 000 mænd.
De vigtigste fabriker ellers af europæisk art er papir- og
f3^rstikfabriker, mekaniske verksteder samt skibsbyggerier.
Handelen med udlandet vokser sterkt. I 1903 havde
indførselen en værdi af omtr. 590 mill, kr., i 1908 omtr.
811 mill, kr.; udførselen var de samme aar 539 mill. kr.
og 703 mill. kr. Indførselen bestaar i raa bomuld, jern
og Staal, ris, sukker etc. og foregaar fra de Rritiske øer,
de Forenede stater, Rritisk Indien, Kina, Tyskland etc.,
medens udførselen, som mest bestaar af raasilke,
silke-og bomuldsvarer, kobber, kul etc., mest gaar til de
Forenede stater. Kina, Frankrige, Korea, de Rritiske øer etc.
I de japanske havne er der livlig skibsfart; de blev i
1908 besøgt af omtr. 13 800 skibe i udenrigsk fart paa
tilsammen over 20 mill. tons, deraf 8 630 000 tons japanske
og 11 400 000 tons udenlandske. Af de udenlandske var
6 400 000 tons britiske, 1 850 000 tons tyske, 1 603 000
tons amerikanske, 430 000 tons franske, 340 000 tons
russiske og 314 000 tons norske; den norske skibsfart
har aftaget meget i de senere aar. De største havne er
Kobe med 5V2 mill, tons, Mqji (Kiusjiu, kuludførsel)
4^4 mill, tons, Jokohama 3^2 mill, tons og Nagasaki
mill. tons. Handelsflaaden bestod i 1909 af 2295
dampskibe paa II6OOOO tons (brutto) og 5333 seilskibe
paa 383 000 tons. Der er flere store dampskibsselskaber,
som understøttes med subsider af regjeringen og
underholder faste linjer paa Europa, Amerika, Australien og
forskjellige havne i Asien; Nippon Jusen Kaisja er det
sjette største i verden. — Samfærdsel. I 1908 var
der 7168 km. statsjernbaner og 718 km. privatbaner,
tilsammen 7886 km., alle smalsporede; den første bane
blev aabnet 1872. Der er 34 500 km. telegraflinjer,
som besørger over 27 mill, telegrammer; ogsaa telefonen
udbreder sig sterkt. Der er 7260 posthuse, som
befordrer over 1400 mill, breve, kort, aviser etc. —
Folkeoplysning. Japanerne er paa sin vis et høit kultiveret
folk, og de har en meget stor læretrang. Der er
skolepligt, og næsten alle kan derfor læse og skrive. I 1907
paramour @ elsker ; elskerinde,
mætresse,
paranød — (t) Paranuss f —
(è) Brazil (Para) nut — ® noix (f)
d’Amérique.
paraneige (f) m, sneskjerm.
parangon (f) (m), pletfri
(diamant).
parangonner ® sammenpasse
forskjellige skriftsorter.
parapet © & (g m, brystvern;
(f) ogs. rækverk.
paraph paraphe (f) m,
sving, snirkel (paa navnetræk);
navnemerke, -træk, underskrift.
paraph (e\ parapher (?) sætte
sit navn under, underskrive.
paraphernalia e\
parapher-naux ® m pl, (kones) særeie;
(g) ogs. tilbehør, udstyr, greier.
paraphrase (^ & ® f, om
skrivning; (f) ogs. udlægning; vidt
løftighed; (e) ogs. omskrive.
paraphraser (f) omskrive; ud
lægge; overdrive; pynte paa.
paraphraseur (f) m, over
driver.
paraphrast (e), paraph raste
(f) m, udlægger, fortolker.
paraphrastic (ê^,
pharaphra-stique ff) omskrivende.
paraplegy (e) lamhed i
legemets nedre halvdel.
paraply - ® Regenschirm m
— (el umbrella — (f) parapluie m.
paraselene parasélène
® f, bimaane.
parasite (e) &D m, snyltegjest;
snylteplante, dyr; (pl) utøi ; (^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
