Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan ... - Ordbøgerne: P - parch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
parenchyma—paresseux
696
Japan
688
templer i Kioto og Nara og ned til vore dage eier J. en
række eksempler paa en rigt smykket træarkitektur.
Gravtemplet i Nikko med de pragtfulde udskjæringer,
som forestodes af J.s betydeligste billedhugger Zingoro
(1594—1634), er det bedste. Den jap. bygningskunst eier
saalidt som kunsten forresten nogen monumental
karakter, men den udmerker sig ved det elegante bizarreri,
som præger al landets kultur, og giver ved sine
vidunderlige haveanlæg og sin beliggenhed i landskabet et
udmerket udtryk for japanerens fine naturfølelse. Af
fremmed oprindelse, direkte af kinesisk, men indirekte af
indisk herkomst, er ogsaa J.s øvrige buddhistiske kunst, som
omfatter størsteparten af den mere monumentale skulptur.
Kolossalstatuer som den siddende Buddha i Nara fra 8 aarh.
(26 m. høi; pl. Japansk kultur og kunst) er kun
frembragt inden dette omraade, og den mildhed og ro, som kan
udmerke disse arbeider, findes ikke i landets typiske kunst.
Sit høieste udslag har den egte jap. skulptur kanske givet
sig i de smaa netsker, udskaarne elfenbens nipsgjenstande
til forskjelligt brug, som ofte vidner om en høist
raffineret og fantastisk, men ingen storstilet kunst. Ved den
store kunstneriske nybrudstid i det 15 aarh. gjør atter
kinesisk indflydelse sig mægtig gjældende. Tosa-skolen
arbeider for en mere sirlig, hjemlig tradition, men
Kano-skolen, opkaldt efter faderen for det nyere jap. maleri,
Kano Motonobu (1476 — 1559), har lært sin fynd og bredde
fra Kina. Paa det grundlag, den skabte, skulde
imidlertid en national jap. malerkunst vokse frem. Denne, som
vel hidtil er landets eneste verdenshistoriske indsats, er
høist forskjellig fra Europas; den kjender hverken
fresken eller oljebilledet og er egentlig nærmest en
tegnekunst, da det udelukkende er gjennem tuschtegningen
og akvarellen, den virker. Malt paa silke eller papir
optræder den væsentlig under to former: kakemonoen
(d. e. hængende ting), en billedrulle til ophængning paa
husets væg, og makimonoen, den lange billedrulle, som
ikke er beregnet paa ophængning. Dertil kommer for
reproduktionerne de illustrerede bøger og farvetryk, som
J. allerede frembragte i det 18 aarh. med en
ene-staaende høitdreven teknik. J.s malerkunst har saaledes
en væsentlig improviseret karakter. Den kjender ingen
menneskeskildring i helt moderne forstand; der er
frembragt ypperlige karikaturer og livfuldt fortalte
begivenheder, men menneskeskikkelsen selv har aldrig faaet
nogen helt gjennemarbeidet og gjennemstuderet form.
Det er derimod en intens naturfølelse, som har givet
J.s kunst sin glimrende plads. Særlig for de smaa ting,
for de enkelte dyr, for fuglen og fisken, for træet og
planten, har den jap. maler et enestaaende blik. Ogsaa
for den flygtende naturstemning, regnet, som pisker,
vaardagen, det spæde maanelys, finder han vidunderlig
enkle udtryk, og han meddeler sig i en let og feiende
form, kun med et par brilliant henkastede linjer, som
har gjort hans arbeider til noget af verdens første og
merkeligste skissekunst, og er præget af den samme
forfinelse, som gjennemstrømmer al hans produktion.
Denne udpræget jap. kunst tilhører et forholdsvis sent
tidsrum, idet den er frembragt i slutten af det 18 og
begyndelsen af 19 aarh. I J. selv er den endnu for ny
til at have faaet det rette klassiske præg, men Europas
beundring og den store indflydelse, den har øvet paa
moderne europæisk kunst, har havt tilbagevirkende kraft.
Dens store mænd er de glimrende tegnere Okio (1733
— 95), hans elev, abemaleren Mori Sosen (1747—1821),
og fremfor alt Hokusai (1760—1849), den straalende
skildrer af det hellige bjerg Fujijama, karikaturtegner
og landskabsmaler, overhovedet en af alle tiders mest
produktive og geniale improvisatorer. I vore dage gjør
den europæiske kunst sig gjældende i J., men de store
nationale, nu halvveis døde traditioner eier endnu
fremragende talsmænd. [Litt.: H. L. Gonse, «L’art japonais»
(1884); Karl Madsen, «Japansk malerkunst» (1884);
Kakasu Okakura, «The ideals of the East» (1903 .] —
Presse. Den første virkelig japanske avis i moderne
forstand saa lyset straks efter revolutionen af 3 feb. 1867
og landets aabning for udenverdenen. Det nye styre
begunstigede pressen, og den blomstrede hurtig op. F’ør
aarhundredets udløb havde J. over 1000 aviser og
tidsskrifter, hvoraf halvdelen var viet politik og alm.
dags-nyt. Det samlede tal er nu (1910) mindst 1500, hvoraf
400 udkommer daglig. Et par af de mest udbredte
sensationsblade i Osaka har daglige oplag paa 120 000—
150 000 ekspl., kun faa driver det til 30 000 abonnenter,
og gjennemsnitlig maa de nøie sig med 10 000 — 15 000.
I Tokio er der otte telegram- og nyhedsbureauer. —
Historie. Den ældste tid. Japanerne er
ingenlunde sit nuværende hjemlands oprindelige beboere.
De er sandsynligvis adskillige aarhundreder før vor
tidsregning indvandret fra Asiens fastland til Kiusiju,
den sydligste af øerne, og har derfra efterhaanden
fortrængt ainoerne (s. d.) længere og længere mod nord.
Ifølge krønikerne «Ko-dji-ki» og «Ni-hon-gi» (se under
litteratur) skal Jimmu Tenno have erobret og grundlagt
riget ca. 660 f. Kr. og have været den første mikado.
I virkeligheden bestod det gamle J. af en række
uafhængige klaner, hver med sin høvding og sine guder,
idet den nationale religion, sjintoismen (s. d.), er en kultus
af lokalguder og forfædrenes sjæle. Fornemst var
høvdingen af Yamoto (gi. navn for J.) i Mellem-J. som sol- og
anedyrkelsens yppersteprest for alle japanske slegter.
Det blev derfor ogsaa dette religiøse høvdingedømme,
som senere under indflydelse af kinesisk kultur
udviklede sig til mikadoens keisermagt. Dette skede dog først
i 7 aarh. e. Kr. ; den gamle slegtsstat blev forvandlet til
en centraliseret embedsstat med kinesisk retsvæsen,
forvaltning og ceremoni; keiseren, mikadoen, fik den øverste
magt i forbindelse med et statsraad (dai jokwan).
Samtidig med at stats- og familielivet saaledes blev
omformet, optog japanerne hele den kinesiske kultur, baade
skrift, litteratur, kunst og haandverk. Buddhismen vandt
overordentlig udbredelse og prægede sterkt J.s aandelige
udvikling. I denne tid blev Kioto mikadoens residens
(794—1868). — Lensstaten ca. 900—1603. Allerede
i 9 aarh. blev imidlertid keisermagten svækket, og en
national reaktion med sjintoismen som enhedsmerke bragte
de gamle adelige slegter seieren over den nye
centraliserede stat, idet det lykkedes dem at gjøre embederne
arvelige og paa den maade opløse landet i smaastater.
Den mægtigste af adelsslegterne, Fujivara (s. d.), tilrev
sig en si gs majordomus-stilling og bragte mikadoen i
fuldstændig afhængighed. Andre ætter bekjæmpede
Fuji-varaerne, og efter blodige kampe, som undertiden endte
kjole); alterklæde ; (murs, stens)
yderside; kantsten (paa fortaug).
parenchyma @ (anat.) væv;
(bot.) marv.
parent (f) m, slegtning; (pl)
forældre; forfædre; (adj) besiegtet,
p.S spirituels faddere,
grands-p.S bed>teforæIdre.
parent le) fader; moder; (fig.)
rod; (pl) forældre.
parentage @ herkomst, byrd,
siegt.
parentage ® m, parenté f,
slegtskab; slegt(ninge).
parental @ faderlig, moderlig,
forældre .
parentes — ® Parenthese,
Klammer f - ©parenthesis; (i p.)
parenthetically; (i p. bemerket) by
the way — (f) paranthèse f; (i p.)
entre p.s ; (i p. bemerket) par p.
parentetisk - (t) parenthetisch
— (e) parenthetic(al) - (f) par (en)
parenthèse.
parer (e) skræller; virkejern.
parer (F) pryde, (ud)pynte, (ud)
smykke; pudse; (til)berede;
(sjø-udtr.) klare; gjøre klar; (af)parere;
afverge, afvende; (fig.) beskytte.
verge, verne. p. à forebygge,
forhindre.
parere - ® parieren - (e)
parry, ward off - (f) parer,
paresse (f) f, dovenskab,
paresser ® late sig, være
doven, drive.
paresseux® doven, lad; træg,
dorsk ; m, ladhans, dagdriver ;
(zool.) dovendyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
