Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jarlsbergske frimenighed ... - Ordbøgerne: P - parole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
705
Jarlsbergske frimenighed—Jaspis
706
parole—parrain
bruges imidlertid kun officielt, ikke i handel og vandel,
i det daglige liv,
Jarlsbergske frimenighed er udgaaet fra en
vækkelse, der i 1860-aarene opstod i Ramnes. Dens
sær-kjende var, at den satte paa spidsen haugianismens frygt
for misbrugen af naaden, og dermed hang sammen et
mørkt lovmæssigt drag med sky for alt verdsligt.
Bevægelsen bredte sig snart udover Jarlsberg og øvre
Telemarken, baaret frem af mænd som Hans Flora, Nils
Heierstad og Elling Eielsen. Dens tilhængere udtraadte
af statskirken 1871 og dannede en luthersk frimenighed,
der antog ellingianernes kirkeforfatning (s. d.).
Frimenigheden er nu i tilbagegang. Den har forøvrigt begyndt at
lempe sig mere efter det almindelige menneskelivs former,
ligesom dens skoler i Jarlsberg nu er ordnet som landets
øvrige folkeskoler.
Jarmann, Jacob Smith (1816—94), n. ingeniør,
officerseksamen 1840 uden at tage fast ansættelse, gik
over i praktisk mekanisk virksomhed, først som maskinist,
senere som verkstedsleder, medbestj^rer af Nylands mek.
verksted, som han anlagde i 1853, indtil 1878. Fra 1867
medlem af besigtigelseskommissionen for
passagerdampskibe, deltog 1874—75 i den første planlæggelse af
Nordbanen. Fra ung alder af syslede J. med
geværkonstruktioner og er blevet mest bekjendt som konstruktør af
J.-geværet, der af en norsk-svensk kommission blev
foreslaaet antaget i 1878. Det var enkeltlader, kaliber
10.55 mm, med cylindermekanisme, indrettet for nye
metalpatroner med centralantændelse. Da spørsmaalet
om magasingevær senere blev gjenoptaget,
omkonstruerede J, sit gevær til et magasingevær med magasin i
for-skjæftet. Dette gevær antoges i 1884 som norsk
infanterigevær og fik i 1887 en del mindre væsentlige
modifikationer. Det afløstes for linjens vedkommende i 1894 af
Krag-Jørgensen-geværet (s. d. og H a and skyd evaaben),
.armunrik, se Jörmunrekr.
Jarnac [zarnåk], by i Frankrige, depart. Charente,
arrondissement Cognac, ved elven Charente; 4549 indb.
(1901). J, driver fabrikation af konjak. — Her seirede
13 mars 1569 de kongelige tropper under hertugen af
Anjou over hugenotterne under Condé.
JârnsiÔa er den første islandske lovbog, efterat øen
kom under den norske konge (1264). J. vedtoges efter
nogen modstand paa Altinget i 1271—73; den indfører
norsk ret paa Island, men er en tarvelig, ukritisk udført
kompilation, som allerede 1281 erstattedes af Jönsbök.
J. har især betydning for udfyldning af visse lakuner i
gammelnorsk ret. Navnet skriver sig antagelig fra
lovbogens indbinding. J. er trykt i «Norges gamle love> I,
men det her anvendte navn er Hâkonarbok.
, arnwith, se Dänischwohld.
, aromar, se J a r i m a r.
^ aromef [jdråmjærs], by i Böhmen, ved Aupas
munding i Elben, 260 m. o. h.; 6 358 indb. (1900). J. har
to gamle kirker, jutespinderi, væveri, cikorifabrik og
ølbijggeri.
Jaroslau, by i Østerrige, Galizien, ved San, bielv til
Weichsel, 208 m. o. h,; 22 660 indb. (1900). J. har
romersk-katolsk, evangelisk og græsk-katolsk kirke,
gymnasium, realskole og tre klostre. Klædesvæveri, ølbryggeri
og livlig handel især med korn, træ og eg.
Jarosla^v I (d. 1054), rus. storfyrste, fik Novgorod
efter faderen 1015 og vandt Kiev 1019 efter kampe med
sin broder Svjatopluk og med Polen. Han var gift med
Olav Skotkonungs datter Ingegerd og svigerfader til Harald
Haardraade; stod overhovedet i livlig forbindelse med
Norden. Han byggede flere kirker i Kiev og fremmede
aandelige interesser.
Jarosla’v. 1, Guvernement i Rusland; 35613 km.^ med
1185 500 indb. (1907). J. er fladt, sandigt og sumpigt,
bliver vandet af Volga og dens bielve (hvoriblandt Mologa,
Sheksna, Katorost, Kostroma, der alle er seilbare) og
har mange sjøer, Aarstemperaturen er +4.9° og
regnmængden 458 mm. Der dyrkes rug, havre, hvede, byg,
poteter og grønsager. Betydelig er bomuldsfabrikationen
(1902 6 004 fabriker med 47 228 arbeidere). — 2.
Hovedstad i guvernementet, ligger ved Katorosts udløb i Volga;
71616 indb. (1907). J. har mange paladser, 77 kirker,
juridisk lyceum (528 studenter), tre gymnasier,
kadet-skole, presteseminar, museum, teater, livlig industri (57
fabriker, fornemmelig i bomuld, tobak og fyrstiker) og
handel især med korn, træ, fisk, glas og porcellæn.
Jarrow [dzckro], by i Nordengland, grevskabet
Durham, ved Tyne; 34 295 indb. (1901). J. har en gammel
St. Paulskirke (restaureret 1866), ruiner af et kloster fra
7 aarh., seildugsfabriker, skibsverfter, kemiske fabriker,
store dokker og betydelig kulhandel. Her døde Beda
Venerabilis (se Bed a).
Jary (Yari), bielv til Amasonelven, udspringer paa
Tunnic-Humacfjeldene og munder ud nær deltaets
begyndelse. Lidet seilbar.
/asgad, se Josgad.
^ asmin [zasmæ’] el. J a n s (e) m i n, pseudonym for
Jacques Boé (1798—1864),frisør ognyprovençalsk digter,
forløber for Felibrerne; reiste rundt og læste op sine
folkelige, paa én gang følelsesfulde og humoristiske digte;
gjorde lykke overalt, ogsaa hos Napoleon III. De mest
bekjendte er «Lou chalibari» (komisk epos), «Françonneto»
(viet kjærligheden). 1851 vandt han prisen ved «Les
jeux floraux» i Toulouse. [Jfr. Mariéton, «Jacques J.>
(Paris 1898),]
Jasmin (jasminum), planteslegt af jasminfamilien,
bestaaende af oprette eller slyngende buske med
modsatte, uligefinnede blade, af hvilke undertiden kun
ende-smaabladet er tilstede. Blomsterstanden er topformet
og er sammensat af kvaster af hvide eller gule, sterkt
duftende blomster med langt kronrør og fliget, flad krave.
Ga. 150 arter, kun én, j. fruticans, vildtvoksende i Europa.
Af de øvrige, som hører hjemme i varme egne, dyrkes
flere som prydplanter, saaledes j. officinale^ cegte j.», og
j. grandiflorum.
Jasmin, uegte, se Philadelphus.
Jasmund, halvø paa Rügens nordøstkyst, bliver næsten
helt adskilt fra øen ved Store og Lille J. Bodden
og staar i forbindelse med øen ved Schmale Heide og
med halvøen Wittow ved Schabe,
, äson, se I as on.
Jaspis, en ugjennemsigtig, tæt, af fremmede
indblandinger farvet varietet af mineralet kvarts. Farven kan
være rød, brun, gul, grøn eller sortagtig og bestemmes
væsentlig af indblandede jernforbindelser. J. forekommer
flere steder, dels i lag eller striber, dels i rundagtige
parole (f) f, ord, udtalelse,
ytring, tale.
paroli (D m, fordobling af indsats,
parolier (f) m, libretto ,
tekstforfatter.
paronomasia ©,
parono-masie ® f, (brug af) ordspil,
pa-ronomasi.
paronyme (f) (m), lyd-,
form-beslegtet (ord).
paroquet @ en liden
klatre-fugl, besiegtet med ara’en.
parotid, parotis ©, parotide
(D f, øre(spyt)kjertel,
parotitis @ kusma,
paroxysm ©, paroxysme (f)
m, anfald, ri.
parpaillot (f) vantro,
parpaing (f) m, binder (i mur).
Parque ® f» parce, norne.
parquer (f) (op) kvee (kvæg);
sætte (østers) i park; (mil.)
parkere; staa (være) i kve,
parquet © gulv, i teater o, 1,
parquet (f) m, pladsen indenfor
skranken (i retssalen);
paatalemyn-dighed; (vekselmæglernes) parket
(paa børsen); ramme (til speil);
indlagt gulv,
parquetage © & (f) m, par-
quetry @ indlagt træarbeide,
gulvindlægning.
parqueté (g tavlet,
parqueter © lægge parketgulv
i, parketere,
parqueterie (D f, parketering,
parqueteur (?) m, gulvlægger,
parqueur ® m, østersavler,
parrain (?) m, fadder, gudfader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
