Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeanne d'Arc ... - Ordbøgerne: P - parti ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
713
Jeanne d’Arc—Jefferies
714
parti—particular
rige, litteratur, bd. III, sp. 540). J. har udvidet det
abstrakt-sentimentale kjærlighedsstofs ramme til at omfatte
en formelig encyklopædi af tidens samtlige viden; i
modsætning til sin forgjænger skriver han borgerlig, folkelig
og realistisk. Med Abailard og Roger Bacon
repræsenterer han middelalderens kritik. Hans naturfilosofi
indvarsler Rabelais og Molière, og han minder baade om
Voltaire og Taine; kun staar han helt paa kristelig
grundvold.
Jeanne d’Arc [zanda’rk] (1412 — 31), «jomfruen fra
Orléans» (la piicelle), datter af jevne bondefolk i
landsbyen Domremy (i depart. Vosges). I hendes barndom
herjedes hendes hjemstavn af burgundiske krigerbander, og
geistlige i omegnen fortalte hende, at burgundere og
englændere var fiender af Frankriges rette konge, og
indprentede hende den kirkelige royalisme. 13 aar gl.
begyndte hun at faa syner og at høre «røster», og disse
hallucinationer blev stedse hyppigere. Hun tabte
interessen for de sedvanlige bondesysler, gik mere og mere
op i religiøsitet og lod sig lede af geistlige raadgivere.
Røsterne blev mere og mere bestemte: «Du Guds datter,
forlad din landsby og drag til Frankrige» og «Du Guds
datter, du skal føre dauphinen til Reims, forat han der
kan modtage sin hellige indvielse», og de raadede hende
til først at søge en nærboende, fransksindet ridder
Baudri-court, kommandant over borgen Vaucouleurs, til hvem
hun flygtede jan. 1429. Baudricourt skaffede, efter at have
raadført sig med geistlige, J. adgang til dauphinen i Ghinon
(mars 1429). Nye geistlige undersøgelser bragte kongen
til at tro, at hun var sendt af Gud, ikke af djævelen. —
Englænderne beleirede Orleans, og i kongens omgivelser
taltes der meget derom; J.s røster sagde hende da, at
hun skulde befri Orléans. Kongen lod hende følge med
sine krigsfolk til Orléans (men lod hende ikke føre dem).
Hun red (i mandsdragt) med en stor fane, bemalet med
billeder af Gud og engle og de franske liljer, i den ene
haand, og 29 april slap krigerne og hun uden
vanskelighed ind i den kun ufuldstændig beleirede by.
Englænderne, der var de beleirede langt underlegne i alle
henseender, blev tvunget til at drage bort 8 mai. J. havde
ikke ledet udfaldene, men derimod nok ved sin
nærværelse ildnet mange af krigerne, og skjønt resultatet
var en naturlig følge af forholdet mellem de to parters
kræfter, virkede denne første seier sterkt paa dauphinens
parti, og J. æredes af folket som en Guds engel. Efter
nye seire over de langt svagere englændere blev dauphinen
kronet i Reims 17 juli 1429. Derimod mislykkedes
angrebet paa Paris, hvis borgerskab var imod Karl VII,
fuldstændig, og J. blev saaret. I den følgende tid fulgtes
hun af vekslende held; hun blev mere stædig og
fantastisk. 23 mai 1430 blev hun fanget af burgunderne
ved Compiègne. Pariser-universitetet og biskopen af
Beauvais, i hvis stift Compiègne laa, opfordrede
burgunderne til at udlevere hende til den eng.-fr. konge, og
mod en sum penge foregik udleveringen i dec. De nævnte
myndigheder, som var fiendtlig stemt mod Karl VII og
ansaa den eng. konge for den rette konge i Frankrige i
henhold til Troyesfreden 1420, lod nu J.s sag undersøge
og reiste anklage mod hende for hekseri og kjetteri m. m.,
og i mai dømtes hun til døden paa baalet. Et øieblik lod
hun sig skræmme og tilbagekaldte, men angrede det og
fastholdt sine aabenbaringer. 30 mai 1431 blev hun
brændt i Rouen. Men 1450 blev sagen optaget til ny
prøvelse og J. erklæret uskyldig (1456). Hendes minde
er blevet hædret ved mange statuer rundt om i
Frankrige. (Se Chapu.) 18—20 april 1909 foregik i
Peterskirken i Rom. J.s høitidelige beatifikation. [Litt.: A.
France, «J. d’A.» (2 bd., 1908); heri ogsaa bibliografi.]
Jeanette-ekspeditionen [zanœt-], amer,
nordpols-ekspedition under de Longs kommando, gik nordover
gjennem Behringsstrædet 1879, frøs fast og drev med
isen til juni 1881, da skibet sank n.ø. for de Nysibiriske
øer. To af de tre baadmandskaber reddede sig til
Lenaelvens munding, hvor de Long og flere af hans folk
døde af sult. Ved Julianehaab paa Grønland fandtes i
1884 flere sager fra «Jeanette». Blandt andet paa dette
fund grundede Nansen sin plan om at drive over Polhavet.
^ ean Paul [zå-pål], se Richter, J. P. F.
Jebsen, Peter (1824—92), n. forretningsmand, f. i
Slesvig. Kom som 15-aars gut i butik, flyttede 1843 til
Bergen for at prøve lykken. Anlagde 1846 ved Arne et
mekanisk bomuldsvæveri
og blev derved en
foregangsmand i norsk
industri. Udvidede 1849 sin
bedrift med spinderi, 1850
farveri og 1852
klædefabrik. Blev desuden
efterhaanden delagtig i
mange andre
foretagender, var saaledes i
1860-aarene en af landets
største skibsredere, bl. a.
med en direkte
damp-skibslinje paa Amerika.
Optog 1863 to brødre i
firmaet, som fra nu af
hed P. J. & CO. Dette
overdrog 1878 sine
tekstilanlæg til aktieselskabet
«Arne fabriker», et af
landets største i sit slags.
J. gik derefter 1880 igang
med et nyt kompleks af lignende, meget større fabriker
ved Dale jernbanest. Sad 1860—64 i formandskabet i
Haus, senere medlem af Bergens kommunestyre. 1874—
76 og 1880—82 medlem af stortinget som liberal
høire-mand. J. var en usedvanlig driftig, fremsynt og klog
forretningsmand og rastløst interesseret for at fremme
økonomiske opgaver og kulturformaal.
Jebusi^ter, kananæisk stamme i Judas bjergland i
Palæstina; forsvarede sig haardnakket mod israeliterne,
saa at først David erobrede deres hovedstad Jerusalem
(1 Sam. 5, 6—9). Salomo paalagde dem sammen med andre
undertvungne stammer byggearbeide (1 Kong. 9, 20 ff ).
ëcur (lat.), lever.
edlersdorf og Jedlersee, tidligere landsbyer n. f.
Wien, er siden 1905 forenet med Wien.
Jedo, det gamle navn paa Tokio (s. d.).
Jefferies [dze’fris], Richard (1848—87), eng. forfatter;
stammede fra en fattig familie i Wiltshire og var en ganske
selvlært mand. Han har skrevet en række skildringer
(Fot. af M.SelincM’. Bergen.)
Peter Jebsen.
parti ® m, parti; beslutning;
middel, udvei; fordel, nvtte;
streif-korps.
partial © & (f) partisk ; © ogs.
delvis, partiel; særskilt.
partialité ® f, partiality ©
ensidighed; partiskhed; © ogs.
svaghed, forkjærlighed.
partibilité ® f, partibility ©
delbarhed.
partible © delbar.
particip — ® Partizip n — ©
participle — ® participe m.
participant © deltager,
participant ® deltagende,
delagtig (i).
participate © & ® tage del,
deltage (i), være delagtig (i), p.
de ® have, rumme (i sig) noget
af; ligne.
participation © & (f) f,
deltagelse; (med)delagtighed. société
(f) en p. aktieselskab.
participator © deltager,
participial - ® partizipial —
© & ® participial.
particle © partikel ; gran,
particular ©, particulier ®
(sær)egen, særskilt, karakteristisk;
enkelt, speciel ; merkværdig, ual-
mindelig; omstændelig, detaljeret;
© ogs. nøiagtig; vanskelig, nøie;
enkelthed; (pH nærmere
oplysninger; ® ogs. besynderlig, rar;
personlig, privat; m, privatmand;
(mil.) civilist; individ, fisk, fyr;
det private liv, privatlivet, in p,
© i særdeleshed, en p. ® afsides,
for sig selv; særskilt; særlig;
privat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
