Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbakterier ... - Ordbøgerne: P - passion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
735
Pass-karte—pasteur
paatryk (nummer, salgsstation, bestemmelsesstation, klasse,
pris, eventuelt rute etc.). Bogbilletterne bestaar af
et omslag med indheftede kuponer, hver lydende paa
en del af den strækning, til hvilken billetten gjælder.
De udstedes især til reiser over længere strækninger,
navnlig naar den reisende skal have frit valg mellem
flere ruter (billetter med alternativ eller valgfri
gyldighed). Kombinerede (sammensatte) billethefter
(alm. kaldt «rundreisebilletter») sammensættes af særlige
paa enkeltstrækninger lydende kuponer, der efter den
reisendes eget valg under iagttagelse af visse regler kan
samles til rundreiser, tur- og returreiser og
kombinationer heraf (i flere lande tillige til enkeltreiser). J.s
farver er forskjellige. De saakaldte internationale farver
(anvendes i de tre nordiske lande, Tyskland,
Østerrig-Ungarn o. fl. lande) er gul for I. klasse, grøn for II.
klasse og brun for III. klasse. Foruden egentlige j.
udsteder de fleste baner reisehjemler, der indenfor et
bestemt tidsrum gjælder til et vilkaarligt antal reiser
mellem to eller flere stationer (sæsonbilletter og -kort,
abonnementskort, uge-, 14-dages-, maaneds- og aarskort).
Nogle baner udsteder endvidere billetter lydende paa et
vist antal reiser mellem bestemte stationer eller til reise
over en vis afstand (f. eks. kilometerbilletter i
Württemberg, milebilletter i Nordamerika). F^oruden billetter til
reise haves ved jernbanerne et stort antal billetter af
forskjellig art som sovevognsbilletter, pladsbilletter (til
nummereret plads i jernbanevognene), ventesalsbilletter,
platformbilletter m. m.
Jernbanebygning, se Jernbaner.
Jernbaneenhed kaldes den indbyrdes
overensstemmelse mellem ensartede forhold ved jernbanerne, hvilket
tager sigte paa fremme af den internationale samtrafik
ved afslutning af overenskomster. Ved en konvention
afsluttet i Bern 15 mai 1886 er fattet en beslutning,
der blev gjort gyldig fra 1 april 1887, om den saakaldte
tekniske enhed, f. eks. fælles sporvidde, bestemmende
maal og indretninger ved vogne, mindste læsseprofil
m. m. Denne overenskomst er senere tiltraadt af alle
Europas lande, undtagen Rusland og Tyrkiet (af Norge
fra 1896). Vigtige for Mellem-Europa især er «die
Vereinbarungen des Vereins deutscher Eisenbahnverwaltungen».
Den virkende internationale jernbanekongres, med møder
paa forskjellige steder i verden, har bl. a. til formaal at
virke for enhed i jernbanedriften.
Jernbaneforvaltning er den samlede planmæssige
virksomhed, som gaar ud paa at lede jernbaner, deres
drift og vedligehold. Jernbanernes forvaltning er
organiseret mere eller mindre forskjellig i de forskjellige lande.
For statsbanernes vedkommende er den øverste
instans for administrationen hos staten, repræsenteret
ved et regjeringsdepartement. Den myndighed, som er
forbeholdt den øverste instans, er af forskjellig
udstrækning; som regel er der reserveret departementet at
fastsætte bestemmelser for tjenesten i alm., opstille
budgetter, fastsætte takster og ruter, godkjende planer
vedrørende nye anlæg og arbeider af en vis betydning,
ansætte visse overordnede funktionærer m. m. Den
mere direkte ledelse er tillagt forskjellige institutioner,
som sorterer under departementet. Der maa her skjelnes
mellem centrale organer, d. e. det administrative led, i
Jernbanebygning—Jernbaneforvaltning
736
Pass-karte ® f, pasikart),
sjøkart.
pass-key @ hovednøkkel.
passlich passende,
pass-man @ kandidat som
bestaar eksamen (uden honours),
passoire (Î) f, dørslag, sil.
Passover @ (jødernes) paaske.
P.bread usyret brød.
pass-parole © løbeordre.
passport (e) pas.
passport-ticket (e) aars-,
abon-nementsbillet (paa jernbane).
passus — (Î) Passus m, Stelle f
- ® Sc® passage.
pass-word (e) feltraab, løsen,
past forløben; fortids,
svunden ; forhenværende, tidligere ;
fortid; (præp.) forbi, (ud)over; uden-
hvis haand er lagt den hele administration for
vedkommende baner, og som inden den ved organisationen
optrukne ramme leder forvaltningen, og ydre organer,
d. e. udøvende myndigheder, som sætter i verk de
bestemmelser, som er truffet af det centrale organ, og
med større eller mindre selvstændig myndighed forestaar
tjenesten, den egentlige jernbanedrift. De centrale
organer bestaar i alm. af et vist antal høiere tekniske
eller administrative embedsmænd med en chef i spidsen
(præsident, generaldirektør). Indenfor dette centrale
styre kan forholdet være ordnet saaledes, at chefen
træffer afgjørelserne, medens de øvrige medlemmer kun
er raadgivende, eller saaledes at beslutningerne bliver
truffet ved afstemning mellem medlemmerne. De ydre
organer kan være anordnet efter to forskjellige systemer,
nemlig enten saaledes at administrationen i sin helhed
for vedkommende banekompleks er samlet i et enkelt
organ, eller saaledes at der for vedkommende strækninger
er særskilte organer for hver fagbranche, som sorterer
direkte under den korresponderende afdeling eller
myndighed inden centralorganet. Efter det først nævnte
system kan det administrative apparat paa lignende
maade som centralorganerne være baseret paa principet
om enkeltmandsstyre eller flertalsstyre. Privatbaner
er ogsaa underlagt et eller andet overordnet statsorgan.
Staten griber her ind væsentligst i egenskab af
repræsentant for almenhedens interesser og navnlig som den,
der har at varetage driftssikkerheden. Den egentlige
forvaltning kan være organiseret paa meget forskjellig
maade. — I N o rg e sorterer statsbanerne under
departementet for de offentlige arbeider. Som det centrale
organ under departementet staar styrelsen for
statsbanerne, der er anordnet som et kombineret styre for
driftsbaner og jernbaneanlæg, og som bestaar af en
generaldirektør som chef og tre direktører, en for
trafikafdelingen, en for baneafdelingen og en for
maskinafdelingen, samt af to af stortinget valgte medlemmer,
som deltager i styrelsens møder, men forøvrigt ikke
indtager nogen administrativ stilling inden styrelsen. De
vigtigere sager behandles i møde af styrelsen.
Generaldirektøren har den besluttende myndighed. Ved siden
heraf har afdelingsdirektørerne afgjørelsesmyndighed i
en del mindre sager. For de ydre organers
vedkommende er banerne delt i otte distrikter: første distrikt
(Smaalensbanen, Kongsvingerbanen, Flisenbanen,
Gjøvikbanen med sidelinjer og linjen fra Roa til Hønefoss),
andet distrikt (Kristiania-Drammensbanen, Skiensbanen
og Randsfjordbanen med sidelinjer), tredje distrikt
(Eidsvold-Ottabanen, Hamar-Grundsetbanen,
Grundset-Aamotbanen og Aamot-Størenbanen indtil Tønset),
fjerde distrikt (Aamot-Størenbanen nordenfor Tønset,
Trondhjem-Størenbanen, Merakerbanen og
Hell-Sunnan-banen), femte distrikt (Jæderbanen og
Flekkefjord-banen), sjette distrikt (Bergensbanen fra Bergen til
Hønefoss), syvende distrikt (Sætersdalsbanen), ottende distrikt
(Ofotbanen). De fire førstnævnte, større distrikter ledes
af tre sideordnede chefer, driftsbestyrer, distriktsingeniør
og maskiningeniør, som hver er chef for sin specielle
personalafdeling, trafikafdelingen, baneafdelingen og
maskinafdelingen. Ved hvert af disse distrikter skal
det overdrages en af afdelingscheferne at være distrikts-
for; (adv) forbi, it is half p.
four klokken er halv fem.
pasta — ® Pasta, Paste f. Teig
m - (e) paste - (g pâte f.
paste © deig; klister; kunstig
ædelsten; klistre.
paste-board @ pap;
(dagligtale) visitkort.
pastel — (t) Pastell n - (e)
pastel, pastil — (f) pastel m.
pastel (g m, farvestift, pastel;
(bot.) vaid.
pastelliste (F) m, pastelmaler,
pastèque (f) f, (bot.)
vandmelon.
pastern (ê) ankelkode (paa hest).
Pastete ® f, postei,
pasteur (?) m, gjæter, hyrde;
sjælesørger, pastor, prest; (adj)
hyrde-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
